99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før
Échec de l'ajout au panier.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l'ajout à la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de la suppression de la liste d’envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec du suivi du balado
Ne plus suivre le balado a échoué
99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før
-
Narrateur(s):
-
Auteur(s):
À propos de cet audio
Et nyt studie viser imidlertid, at risikofaktorer er målbare hos stort set alle, der får problemer med hjertet - og flere år i forvejen.
Forskningen blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American College of Cardiology.
I studiet har forskere ved Northwestern University i USA og Yonsei University i Sydkorea analyseret sundhedsdata fra 9 millioner sydkoreanere og næsten 7.000 amerikanere.
Det var personer, der havde været til flere helbredsundersøgelser i løbet af to årtier. Forskerne kunne dermed undersøge, hvilken risikoprofil deltagerne havde, før de fik hjerteproblemer.
Fire kendte risikofaktorer for hjertehelbred blev undersøgt:
Blodtryk
Kolesterol
Blodsukker (glukose)
Rygning
Først målte forskerne disse niveauer op mod de optimale målinger ifølge American Heart Association, som er de niveauer, der anses som bedst for helbredet.
Mere end 99 procent af de deltagere, der fik hjerteanfald, slagtilfælde eller hjertesvigt, havde afvigelser fra mindst ét af disse optimale niveauer.
Mere end 93 procent havde mere end 2 afvigelser.
"Vi mener, at studiet meget overbevisende viser, at eksponering for én eller flere ikke-optimale risikofaktorer før disse kardiovaskulære hændelser er næsten 100 procent," siger Philip Greenland, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Han er professor i kardiologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine.
Målet nu er at arbejde hårdere på at finde måder at kontrollere disse risikofaktorer, siger Philip Greenland.
Mange i en befolkning vil dog have niveauer, der er højere end det, der anses som ideelt, uden at det nødvendigvis betyder, at de snart vil få en hjertesygdom.
Derfor undersøgte forskerne også målingerne i forhold til de niveauer, hvor læger vurderer, at der er grund til at iværksætte behandling eller andre tiltag.
Det ideelle blodtryksniveau er for eksempel 120 over 80 mmHg, men grænsen for, hvornår læger mener, at blodtrykket bør behandles, ligger højere - nemlig ved 140 over 90 mmHg.
Målt op mod disse højere grænser havde 90 procent af patienterne stadig mindst én stor risikofaktor før deres første hjertehændelse. Højt blodtryk var den mest almindelige risikofaktor.
Forskerne fremhæver, at selv blandt kvinder under 60 år, som normalt anses for at være en lavrisikogruppe, havde 95 procent mindst én risikofaktor, der afveg fra det ideelle, før de blev ramt af slagtilfælde eller hjertesvigt.
"Det er solid forskning, offentliggjort i det, der i øjeblikket er det højest rangerede tidsskrift for originalforskning inden for vores fagområde," siger Dan Atar, som er professor og overlæge i kardiologi ved Universitetet i Oslo.
Han er dog ikke synderligt overrasket over fundet. For læger og forskere er det tydeligt, at hjerteproblemer ikke opstår ud af det blå.
"Det, de finder her, har vi prædiket i mange år. Risikofaktorer spiller en rolle, og selvfølgelig vil man som individ helst have en risikoprofil, der er så lav som muligt," siger Dan Atar.
Hjerte-kar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Norge og Danmark, men antallet af dødsfald er faldet markant de seneste årtier.
Men det er vigtigt at huske, at tallet på 99 procent er målt i forhold til det, der anses som ideelle værdier, påpeger professoren. Det betyder ikke nødvendigvis, at de vil få hjerteproblemer.
"Hvis man kiggede på hele befolkningen - også dem, der ikke har haft et hjerteanfald - ville stadig rigtig mange opfylde mindst ét kriterium, der ligger over disse værdier."
Det er altså ikke sådan, at alle, der deltog i studiet, nødvendigvis burde have været i behandling på forhånd.
"Man kan forebygge mere, men vi skal ikke sygeliggøre hele samfundet. Vi kan ikke behandle hele befolkningen - vi må forsøge at udvælge dem, der har størst gavn af behandlingsindsatsen," siger han.
Men hver enkelt af os kan med fordel få lidt bedre over...
Pas encore de commentaire