Obtenez 3 mois à 0,99 $/mois + 20 $ de crédit Audible

OFFRE D'UNE DURÉE LIMITÉE
Page de couverture de Sådan tabte Socialdemokratiet storbyen: Kollapset har været undervejs i 50 år

Sådan tabte Socialdemokratiet storbyen: Kollapset har været undervejs i 50 år

Sådan tabte Socialdemokratiet storbyen: Kollapset har været undervejs i 50 år

Écouter gratuitement

Voir les détails du balado

À propos de cet audio

Taber Socialdemokratiet overborgmesterposten i København for første gang i over 100 år?
Det har været kommunalvalgets helt store spørgsmål. Men også i Aarhus, Aalborg og Odense står Socialdemokratiet til at få en gedigen vælgerlussing.
Arbejderpartiet startede ellers ud i 1900-tallet som et parti for netop byvælgerne. Så hvordan er forholdet til storbyboerne endt så galt?
Det giver to historikere et svar på i en ny videnskabelig artikel, hvor de gransker forholdet mellem partiet og byvælgerne gennem de seneste 125 år.
Kollapset begyndte allerede for omkring 50 år siden, argumenterer de to forskere.
En af dem er professor Rasmus Mariager, der indleder snakken med Videnskab.dk sådan her, da han skal forklare, hvorfor socialdemokraterne lige nu er historisk upopulære i storbyen:
"Hvis man først sparker på sine vælgere, og så spytter på dem, er det svært at mobilisere dem," siger professoren, der forsker i samtidshistorie på Københavns Universitet, inden han optegner den fortælling om danskerne, som Socialdemokratiet ifølge ham fremmaner i disse år:
Akademikerne i byerne er dovne og gider ikke arbejde, mens det rigtige Danmark findes i provinsen, hvor man spiser rugbrødsmadder og arbejder fysisk hårdt.
Her kommer forskerne med 4 nedslagspunkter i Socialdemokratiets komplicerede kærlighedshistorie med storbyboerne.
Socialdemokratiet bliver dannet i 1871. I starten af 1900-tallet bryder partiet for alvor igennem som et parti for byboerne i Danmark.
Kvinder og tjenestefolk har ikke stemmeret på det tidspunkt. Byerne er meget små sammenlignet med i dag. Og Danmark er først og fremmest et landbrugsland.
"I de store byer, men også mindre industribyer som Nakskov, kom der socialpolitiske eksperimenter, som var båret frem af Socialdemokratiet," siger Niels Wium Olesen, der er lektor på Aarhus Universitet og er den anden forfatter bag den nye forskning, til Videnskab.dk.
Det starter i det små med skolepolitik, skoletandpleje, almene boliger, alderdomshjem og lignende politik, der i de store byer viser partiets styrke.
Socialdemokratiet er i begyndelsen af århundredskiftet det nye parti, som taler om en bedre fremtid for arbejderne.
Op gennem 1920'erne og -30'erne brager de så ind i regeringen med Thorvald Stauning og historisk gode valg.
Her bliver partiet det store, brede folkeparti, som vi kender i dag. Nu er de ikke bare partiet for arbejderklassen, men også for en ny samfundsgruppe: funktionærerne; papirnusserne og de kontoransatte i byerne.
Tyskerne er ude af landet. Verdenskrigen er ovre. Freden sænker sig. Og socialdemokraterne sejrer. Efterkrigsperioden er den gyldne politiske æra for partiet.
Nu har partiet ikke kun magten i byerne og nationalt. Der er også økonomisk opblomstring og råd til at investere i store sociale reformer i 1960'erne, både i byerne og resten af landet.
Det er i disse år, at velfærdsstaten designes og udbygges, hvilket i høj grad er Socialdemokratiets værk - som oftest bakket op af Radikale Venstre.
"De står bag grundlæggelsen af rigtig mange reformer," siger Nils Wium Olesen og remser op:
"De danner uddannelser og børnehaver. Man får store socialdemokratiske bykonger, som i de store byer etablerer et væld af institutioner som tekniske skoler, store gymnasier og seminarier. Store investeringer i hospitaler."
"Og vælgerne kvitterer med solid opbakning, fordi der jo også er nye arbejdspladser i disse institutioner," siger Niels Wium Olesen.
På landsplan kommer der folkepension, SU og et svimlende hav af sociale reformer.
Selvom de allerede her har udfordringer på venstrefløjen med kommunisterne, bliver de aldrig for alvor truede på magten i byerne - og ikke i nærheden af situationen i dag, hvor Enhedslisten og SF kan blive større end Socialdemokratiet i København.
Fra slutningen af 1960'erne og -70'erne bliver Socialdemokratiet udfordret fra flere sider.
Først fra venstrefløjen med SF og senere Enhedslisten, der særligt udfordrer Socialdemokratiets dominans i byerne ved at tage de unge progressive stemmer. F...
Pas encore de commentaire