Obtenez 3 mois à 0,99 $/mois + 20 $ de crédit Audible

OFFRE D'UNE DURÉE LIMITÉE
Page de couverture de Børn i Bagagen

Børn i Bagagen

Børn i Bagagen

Auteur(s): Caroline og Pelle Hvenegaard
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.


I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude...

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Buffidrengen ApS
Sciences sociales
Épisodes
  • Dolomitterne 2025 - del 3 - "Hovmod står for fald"
    Nov 21 2025
    Det bliver ret underholdende - her bagefter! - når vi fortæller om, hvordan Pelle og Ukhona på alle måder går ned med flaget, da de tager på en klatrebane i nogle høje træer. De har begge klatret en del og har flere gange gennemført sådanne baner og insisterer - trods instruktørens advarsler! - på at tage den sværeste bane. Men som det jo ofte er, så står hovmod for fald. De må simpelthen opgive allerede ved den anden forhindring og må sluge deres stolthed og tage den ydmygende vej tilbage, mens instruktøren ser grinende til. Meget bedre bliver det ikke på den næste bane, hvor en hullet hængebro genfremkalder Pelles højdeskræk, og efterfølgende presser han Ukhona ud i en zipline, hvor hun ender med at smaske ind i et træ. Det var på ingen måde sjovt, men det stod på, men glæd dig til at vi tager dig med ud på den tur. Du kan også komme med på en sjov mountainbiketur og få et tip til endnu en virkelig smuk vandretur for hele familien - og så raser vi over en ting, som alle dage har irriteret os ved hoteller! Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Voir plus Voir moins
    48 min
  • Dolomitterne 2025 - del 2 - "Den smukkeste gåtur i Dolomitterne!"
    Nov 14 2025
    Det er en del lettere at køre mountainbike i bjergene, når der er elmotor på - MEN derfor bliver man stadig pænt øm i popoen. Til gengæld er det i den grad de ømme balder værd, da vi begiver os op gennem den smukkeste dal på vores elektrificerede jernheste. For enden af den Sound of Music-agtige dal venter der nemlig den skønneste "hytte" - en lille bjergrestaurant, hvor vi mæsker os i kød, ost og kaiserschmarrm - en dessert, hvor man har kombineret det bedste fra pandekager og æbleskiver tilsat marmelade og drysset med flormelis - MUMS. Vi hakker også op i en meget gyngende lift til det berømmede Seceda, som vi har fået anbefalet. Det er dog både koldt og overskyet, og selv om skyerne letter lidt, overvejer vi, om det er turen værd. Det er byen for foden af turistmålet dog, og en himmelsk middag sender humøret helt op i de skyer, der spærrede den efter sigende smukke udsigt. Vi genankommer til Lago di Brais, hvor vi denne gang har lejet os ind på et 125 år gammelt ikonisk hotel. Det er dyrt og betjeningen er tvivlsom, men det vokser alligevel på os. Til sidst tager vi jer så med på vores indtil nu smukkeste og mest magiske tur i Dolomitterne. Den SKAL man tage på, og man kan med fordel droppe Lago di Brais, hvis køen derop er for lang og gå i vores fodspor her i stedet. Husk i øvrigt at tjekke vores instagram "Børn i Bagagen" ud - så kan I se billeder af det vilde sceneri. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Voir plus Voir moins
    1 h et 1 min
  • Dolomitterne 2025 - del 1 - "Skøreste hundehotel og vild katastrofealarm"
    Nov 7 2025
    Så er vi tilbage med en ny sæson, og vi starter med et genbesøg i de magiske Italienske Dolomitter. På vejen ned gør vi holdt ved et decideret hundehotel, hvor der både er agilitybane, pool til hunde (hotellets ENESTE pool!) og menukort til de firbenede venner på restauranten, hvor der nærmest er flere hunde end menesker. Hotellet minder om en forvokset østrigsk alpehytte, med masser af tunge træmøbler, og overalt er der hundefigurer og billeder af menneskets tydeligvis allerbedste venner. Det er virkelig sjovt - og skørt - og kitsch. Vi ville have taget et par nætter, men en enkelt er nok, før vi hamrer mod det - i vores øjne - liiidt mere charmerende italien, hvor i hvert fald køkkenet slår det østrigske, og sproget er en my mere melodiøst. Caroline har fået skrabet en fantastisk lejlighed i Dolomitterne op på AirBnb, og afslører faktisk, et trick til at få den slags en del billigere. Herfra tager vi ture ud i det magiske landskab, og det er virkelig sjovt, da vi genbesøger en restaurant oppe på et bjerg. Her møder vi simpelthen en dansk familie, der er der, fordi de har hørt om stedet i vores podcast! SUPER FEDT!! - og nå ja, så går der pludseligt en katastrofealarm på vejen ned til alperne, hvor alt fra telefoner til iPads og ure bimler og bamler. Det er lidt skæmmende, og sidst i det her afsnit kan du høre, hvad det gik ud på... Go lyttelyst :)

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Voir plus Voir moins
    50 min
Pas encore de commentaire