Page de couverture de Episode 27: Messetæpper, målinger og mod: AKKC’s grønne rejse

Episode 27: Messetæpper, målinger og mod: AKKC’s grønne rejse

Episode 27: Messetæpper, målinger og mod: AKKC’s grønne rejse

Écouter gratuitement

Voir les détails du balado

À propos de cet audio

Hvordan finder man ud af, hvor man faktisk kan gøre den største forskel i en kompleks kulturinstitution med tusindvis af gæster, events og produktioner? I dette afsnit taler vi med Louise Storgaard Nielsen fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), som gennem de seneste år har stået i spidsen for husets arbejde med grøn omstilling.

Louise deler, hvordan AKKC arbejder systematisk med CO₂-regnskaber for at kortlægge deres væsentligste udledninger – og hvorfor denne data er afgørende for at prioritere de indsatser, der virkelig batter. Vi får også en konkret case: hvordan AKKC i praksis har arbejdet med upcycling af brugte messetæpper, og hvad det krævede at vende et affaldsproblem til en cirkulær løsning.

Derudover taler vi om de helt lavpraktiske udfordringer: affaldssortering, adfærd, logistik og det konstante behov for at gøre det nemt – både for medarbejdere og gæster. Louise giver indblik i, hvor svært det faktisk kan være, og hvorfor vedholdenhed er nøglen.

Vi nåede også at dykke ned i AKKCs arbejde med ISO 20121-certificeringen, som fungerer som et styringsværktøj, der holder deres bæredygtige rejse på sporet. Louise forklarer, hvordan interne audits, systematik og løbende forbedringer er blevet en naturlig del af organisationens måde at arbejde på.

Et afsnit fyldt med konkrete erfaringer, ærlighed og inspiration til, hvordan kulturinstitutioner kan tage bæredygtige skridt – store som små – på en struktureret og virkningsfuld måde.

Pas encore de commentaire