I denne episode åbner vi døren til tænkningens træningsrum.

Med udgangspunkt i min bog: "Begrebsgymnastik – at øve sig nøgen i tænkning" inviterer jeg lytteren ind i en praksis, hvor tænkningen ikke først og fremmest skal præstere, men bevæges, spændes, forstrækkes og måske få ømme muskler.

For tænkning er ikke kun noget, vi har – det er noget, vi gør. Og som alle andre former for kunnen kræver den øvelse, gentagelse og modet til at stå uden beskyttende begreber et øjeblik.

Undervejs vender jeg tilbage til Platons Euthyphron – ikke som et fromt lærestykke, men som en slags negativ protreptik: en samtale, der ikke giver svar, men fjerner falske selvfølgeligheder. Her trænes dømmekraften gennem forlegenhed, tøven og erkendelsen af ikke at vide.

Euthyphron lærer os, at tænkningens disciplin ofte begynder dér, hvor vores begreber bryder sammen – og hvor vi må starte forfra, lettere, mere nøgne.

Episoden ledsages af musik fra mit album: "Ambient Life" – nummeret: "Space Streams" – som danner et åbent, svævende rum omkring ordene. Et rum, hvor tanken kan få lov at bevæge sig frit, uden mål, men ikke uden intensitet.

God lyttelyst – og god træning.

I denne episode bevæger vi os ind i et nyt og mørkere landskab. Jeg læser op af de tre første kapitler i min kriminal- og spændingsroman: ”Filosofiens mordere” (2025) – en fortælling, hvor filosofihistorien ikke blot tænkes, men bliver et gerningssted.

Vi følger detektiven Roland, der konfronteres med en række gådefulde mord på tre af den moderne filosofis største skikkelser: Descartes, Leibniz og Spinoza.

Hvad vil det sige at myrde en filosof?

Er det kroppen, idéen – eller selve grundlaget for vores måde at forstå verden på?

Romanen udforsker spændingsfeltet mellem rationalitet og vold, sandhed og magt, tænkning og tilintetgørelse. Det er en krimi, men også en filosofisk undersøgelse:

Hvad sker der, når fornuften selv bringes til tavshed?

Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Ambient Life”. Nummeret: ”Life Evolve” danner et langsomt, pulserende bagtæppe – som en evolution i mørke – hvor fortællingen får lov at ånde, fordybe sig og folde sig ud.

Velkommen til en episode, hvor spændingen ikke kun ligger i mordgåden, men i selve tænkningens skæbne.

I denne episode åbner jeg døren til "Sjælens behandlinger" (2025) og læser op fra bogens tre første kapitler.

Her møder vi sjælen, ikke som et problem, der skal løses, men som et anliggende, der må tages alvorligt – med opmærksomhed, tålmodighed og dømmekraft.

Teksterne kredser om behandlingens paradoks:

Hvornår hjælper vi et menneske – og hvornår kommer vi til at forstyrre dets egen bevægelse?

Hvad sker der, når metoder bliver vigtigere end mennesket, og når omsorg glider over i styring?

Som et stille bagtæppe flyder musikken fra mit album "Ambient Life". Nummeret "Distant Purity" ledsager oplæsningen – ikke som illustration, men som resonans. En fjern klarhed, der giver plads til eftertanke, pauser og det, der endnu ikke har fået ord.

Denne episode er en indledning. En stemning. Et forsøg på at lytte til sjælen, før vi taler for højt om den. Velkommen til.