Épisodes

  • #23 Bak Lane: Kim Andersen
    Dec 3 2025

    I dagens Bak Lane har Lars Bak besøg af en sand legende i dansk cykelsport: Kim Andersen. Manden, der d. 4. juli 1983 skrev sig ind i historiebøgerne som den første dansker nogensinde i Tour de Frances gule trøje. Kendt for sine vanvittige lange udbrud, sin råstyrke og sine endeløse træningsture, som gjorde ham til et ikon på landevejen.

    Kim var Lars' første sportsdirektør som professionel, og i mere end 28 år har han præget feltet fra forsædet af sportsdirektørbilen. Planen var egentlig, at Luxembourg Rundt i år skulle være hans sidste løb i Lidl-Trek-bilen, men pensionen er sat på pause. Hvorfor, og hvad der venter, fortæller han meget mere om.

    Der bliver også talt om Lidl-Treks flotte 2025-sæson og om de danske stjerner på holdet: Mads P, Mattias Skjelmose, Søren Kragh Andersen og Albert Withen Philipsen.

    Læn dig tilbage og tag med Bak Lane.

    Vært: Lars Bak

    Produceret af Anders Mielke & Forhjulslir

    Voir plus Voir moins
    1 h et 27 min
  • Alexander Salbys asiatiske sprinter-eventyr 2.0
    Nov 25 2025

    Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Husk at skifte til vinterdæk, når temperaturen er under syv grader. Continental har prisvindende vinter- og helårsdæk. Sikkerheden starter med dækket – både på cyklen og bilen.

    For præcis et år siden, i november 2024, var Alexander Salby med i Forhjulslir. På det tidspunkt stod han et sted i sin cykelkarriere, hvor han havde mistet lidt af cykelglæden og ikke kunne genskrive en professionel kontrakt i Europa. Han tog en chance og skiftede til det kinesiske kontinentalhold Li Ning Star - i jagten på at finde cykelglæden tilbage, vinde cykelløb igen og vende tilbage til det professionelle europæiske cykelfelt.

    Det lykkedes i 2025. Han vandt cykelløb. Mange. 9 professionelle UCI-sejre og var blandt de ti mest vindende cykelryttere i 2025. Og vigtigst af alt genfandt han cykelglæden. Spørgsmålet er så bare om 9 professionelle sejre og i alt 11 UCI-sejre er nok til en proffessionel kontrakt på World-Touren eller Pro Touren i 2026?

    Det - og meget mere - finder du ud af i Alexander Salbys asiatiske sprinter-eventyr 2.0.

    Vært: Anders Mielke

    Voir plus Voir moins
    1 h et 4 min
  • Best of 2025
    Nov 17 2025

    Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Husk at skifte til vinterdæk, når temperaturen er under syv grader. Continental har prisvindende vinter- og helårsdæk. Sikkerheden starter med dækket – både på cyklen og bilen.

    Tadej Pogacars verdens- og europamesterskab, van der Poels brosten i Roubaix, Jonas Vingegeaards Vuelta, Mads P's solotogt i Gent Wevelgem, den danske jubelfest i Giroen og Skjelmoses skalp i Amtstel. 2025-sæsonen har været en af de helt store årgange. En lang serie af store indtryk og oplevelser - cykelsportens guldalder sang på højeste vers - og det vil vi i dag hylde med the best of 25.

    Vi skal have kåret vores top-10 øjeblikke, de øjeblikke og momenter, hvor vi sad tilbage med de største indtryk. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er de resultater eller for den sags skyld de præstationer, som vi mener har været de 10 største, men derimod de 10 præstationer som har gjort størst indtryk på os. De 10 præstationer, momenter og resultater, hvor vi har stået eller siddet med de største indtryk, følelser og refleksioner efterfølgende.

    Til sidst har vi tilføjet vores top-3 største actioner/momenter + 3 største og mest ærefulde nederlag.

    Medvirkende: Per Bausager & Anders Mielke

    Voir plus Voir moins
    1 h et 28 min
  • #22 Bak Lane: Frank Schleck
    Nov 13 2025

    Lars Bak besøger sin gode gamle ven og holdkammerat Frank Schleck til en snak om gamle dage på Team CSC og tiden i Luxembourg sammen. Hvad har Frank fået tiden til at gå med efter karrieren? Og hvad er det nye projekt, som han bliver en del af i 2026 på Lidl-Treks kvindehold, hvor han bliver sportsdirektør for danske Emma Norsgaard Bjerg?

    Læn dig tilbage og tag med Bak Lane.

    Vært: Lars Bak

    Produceret af Anders Mielke & Forhjulslir

    Voir plus Voir moins
    1 h et 6 min
  • #83 Gruppettoen på Forhjulslir: Off-season
    Nov 11 2025

    Gruppettoen er endelig tilbage efter Matsons vilde Asien-turné til Kina & bryllupsrejse til Japan. 5 uger på forskellige hoteller, kaffebarer og to nye frisure rigere. Hør mere om det og det første møde på Lidl-Treks kick-off camp i Frankfurt samt meget andet spas og løjer - det er jo off-season :))

    Medvirkende: Anders Mielke & Mathias Sunekær Norsgaard

    Gruppettoen på Forhjulslir er sponsoreret af Aioss. Ved at købe Aioss støtter du ikke bare os – men vigtigst af alt dig selv, med mere fysisk og mentalt overskud i hverdagen. Brug koden "gruppettoen" og få 100 kr. rabat de første 3 måneder. Læs mere på: https://aioss.dk/pages/grupettoen

    Voir plus Voir moins
    1 h et 5 min
  • På forsædet med Mikkel Norsgaard Bjerg
    Nov 6 2025

    Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Husk at skifte til vinterdæk, når temperaturen er under syv grader. Continental har prisvindende vinter- og helårsdæk. Sikkerheden starter med dækket – både på cyklen og bilen.

    Off-season er landet. Nu står venner, familie og ægteskab endelig forrest i feltet, mens de professionelle ryttere puster ud efter endnu et intenst cykelår.

    I dette afsnit hopper vi på forsædet og kører en tur gennem de jyske landeveje sammen med Mikkel Norsgaard Bjerg, der ser tilbage på UAE Team Emirates' historiske 2025-sæson. Vi taler om transformationen fra det hold, Mikkel kom til i 2020, til dagens totaldominerende maskine.

    Hvad er opskriften på deres kollektive succes?

    Hvordan ser han personligt tilbage på 2025?

    Hvordan har Mikkel observeret Tadej Pogacars humør i 2025?

    Hvem er den nye, mexicanske komet Isaac Del Toro – set indefra?

    Og hvordan ser forberedelserne ud mod den kommende sæson?

    Det er refleksioner, indsigt og anekdoter direkte fra én af rytterne på verdens stærkeste cykelhold.

    Gæst: Mikkel Norsgaard Bjerg

    Vært: Anders Mielke

    Voir plus Voir moins
    47 min
  • #21 Bak Lane: Rune Kristensen
    Oct 31 2025

    I cykelsportens verden er der nogen, der står tidligere op end alle andre - og går i seng, når resten af holdet sover. Det er mekanikerne. De usynlige helte bag hvert gearskift, hvert hjulskifte og hver eneste sejr.

    I denne episode er Lars Bak taget til Luxembourg for at besøge sin gode ven Rune Kristensen. Med 18 år i bagagen som mekaniker på nogle af verdens største hold - Team CSC, Saxo Bank, Leopard Trek, Quick-Step og INEOS - har Rune oplevet sporten fra bagsædet, ladbilen og Europas hotelparkeringspladser.

    Vi dykker ned i livet på landevejen: hektiske dage, tekniske mirakler, stjerner tæt på og de historier, der sjældent når kameraet.

    Vært: Lars Bak

    Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)

    Voir plus Voir moins
    55 min
  • #20 Bak Lane: Marcel Sieberg
    Oct 17 2025

    Baklane er taget sydpå til tyske Bocholt, hvor den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende sportsdirektør hos Tudor Pro Cycling, Marcel Sieberg, gæster podcasten.

    Lars Bak og Sieberg delte otte sæsoner sammen på HTC- og Lotto-mandskabet, hvor de var en del af et af verdens mest frygtede sprinttog. Med sin lange krop og sit kølige overblik var Sieberg den ideelle styrmand og leadout-rytter for den legendariske tyske sprinter André Greipel.

    Tag med på en tur ned ad mindernes landevej, når Bak og Sieberg deler historier fra årene i feltet - og sætter fokus på karrieren hos en af sin tids mest hårdtarbejdende og undervurderede hjælperyttere, som tilbragte det meste af sin tid i Greipels skygge, men spillede en afgørende rolle i mange af hans sejre.

    Vært: Lars Bak

    OBS: Episoden er på engelsk.

    Bak Lane er en del af Forhjulslir

    Klippet af Anders Mielke

    Voir plus Voir moins
    1 h et 11 min