Épisodes

  • Mellem os - Anders Kofoed
    Jun 24 2025
    Hvordan blev hunden menneskets bedste ven? Evolutionsbiologen og forfatteren Anders Kofoed besøger Mellem os til en samtale om forholdet mellem hunden og mennesket. Med udgangspunkt i bogen Verdens vildeste venskab, som han har skrevet sammen med journalisten Puk Elgård, dykker vi ned i hundens intelligens, følelser og adfærd og ikke mindst det stærke følelsesmæssige bånd, som millioner af mennesker verden over har til deres firbenede venner.
    Voir plus Voir moins
    39 min
  • Mellem os - Anna Elisabeth Borgenholt Knudsen
    Jun 18 2025
    Hvordan opleves det for en teenager at gå efter en professionel sportskarriere? Mellem os har besøg af Anna Elisabeth Borgenholt Knudsen fra Nexø, der netop har vundet sølv til Sjællandsmesterskaberne. Hun drømmer om at blive professionel tennisspiller og træner mange timer om ugen, samtidig med at hun er ved at færdiggøre 9. klasse. Og efter sommerferien går turen til et sportsakademi i Odense, der skal bringe hende nærmere drømmen. Vi får et indblik i livet som ungt sportstalent på Bornholm, hvor man oplever både personlige sejre og udfordringer.
    Voir plus Voir moins
    25 min
  • Mellem os - Lotte Hjort
    Jun 17 2025
    Lotte Hjort var bare tre år, da hun stod på en omvendt ølkasse og ekspederede kunder på sine forældres campingplads. Mindre end 20 år senere åbnede hun sin egen blomsterforretning i Rønne i 1985. I år kan hun fejre 40 års jubilæum som butiksejer og selvstændig. Med sine 62 års livserfaring, står særligt et budskab klart for hende: fællesskabet sejrer altid, og man skal nemlig ikke være bange for at spørge om hjælp. For det er netop fællesskabet i foreningslivet, netværksforbindelser, venner og familie, der har været med til at bære hende gennem både de gode tider og hårde perioder. Lotte har ingen planer om at gå på pension foreløbigt, for der er alt for mange idéer, som skal føres fra tankespind til virkelighed.
    Voir plus Voir moins
    27 min
  • Mellem os - Grethe Kofoed Svendsen
    Jun 4 2025
    Efter 17 år som skoleleder på Bornholms Frie Idrætsskole takker Grethe Kofoed Svendsen nu af. De mange år på posten er dog bestemt ikke gået stille for sig, og der er sket en del med skolen, siden hun overtog roret. Hør mere i Mellem os.
    Voir plus Voir moins
    29 min
  • Mellem os - Mattias Landberg-Krarup og Karl-Erik Landberg
    Jun 3 2025
    Nyker havde et stort ønske om at vække liv i den lukkede købmand. En investorgruppe samlede derfor midler ind for at kunne åbne en Min Købmand, men undervejs opstod der uenigheder mellem investorgruppen og selskabet bag Min Købmand. Nu er projektet på skinner igen til stor glæde for Nyker Borgerforening og Nyker Købmand Aps, der er dagens gæster i Mellem os.
    Voir plus Voir moins
    25 min
  • Mellem os - Morten Jørgensen
    May 28 2025
    Morten Jørgensen har påtaget sig en stor opgave, som ny formand for landsorganisationen Dansk Skoleidræt. Vi hører den nye formand, hvordan han vil gøre bevægelse til en naturlig del af skolegangen for knap en halv million danske skoleelever - og hvordan selv ikke en alvorlig øjensygdom kan stoppe hans mission.
    Voir plus Voir moins
    27 min
  • Mellem os - Frederik Madsen
    May 27 2025
    For 80 år siden regnede bomberne ned over hovederne på beboerne i Nexø og Rønne. Modige personer satte sit liv på spil for at redde flest mulige mennesker og bygninger. Men ifølge forfatter Frederik Madsen, har man i historiefortællingen både glemt en gruppe bornholmere, der fortjener anerkendelse for deres livsfarlige indsats, og undladt at fortælle om en række graverende fejl, der fik store konsekvenser. Den tid mener han er kommet nu.
    Voir plus Voir moins
    28 min
  • Mellem os - Bjørn Høiby-Kaae og Tina Vehage Lorien
    May 21 2025
    Bornholms Kunstrunde kan i år fejre 10-års jubilæum. Det gør de blandt andet med en særudstilling på Svanekegaarden, der har temaet FISK, hvor flere kunstnere har et kunstværk udstillet. Mellem os taler med formanden for foreningen, Bjørn Høiby-Kaae, og næstformand og gallerist, Tina Vehage Lorien, om, hvad Bornholms Kunstrunde giver øens kunstnere.
    Voir plus Voir moins
    26 min