Oldtidens Ægypten havde sine egne influencere. Mød en af dem her
Échec de l'ajout au panier.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l'ajout à la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de la suppression de la liste d’envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec du suivi du balado
Ne plus suivre le balado a échoué
Oldtidens Ægypten havde sine egne influencere. Mød en af dem her
-
Narrateur(s):
-
Auteur(s):
À propos de cet audio
Men 'self-branding' er langtfra et moderne fænomen. I oldtidens Egypten brugte man statuer som filtre, relieffer til at sælge idéen om det perfekte liv og titler som selviscenesættelse.
Og særligt én person perfektionerede brugen af oldtidens 'sociale medier': Vesiren Paser. Ham skal du møde i denne artikel.
I min forskning har jeg undersøgt, hvordan vesiren (en oldtids-statsminister) brugte selviscenesættelse i sit opførte gravkammer og på relieffer til at udbrede og konsolidere sin magtposition. Disse medier afslører desuden ny information om samfundets top, politik, magtbalancer og internationalt diplomati.
Men lad os begynde med lidt fakta om oldtidens Ægypten. Riget opstod 2.900 år før vor tidsregning - altså for næsten 5.000 år siden. Og det bestod lige til 32 år før vor tidsregning, da Ægypten blev en romersk provins.
I de mere end 2.800 år oldtidens Ægypten eksisterede, udspillede sig et væld af magtkampe, krige og økonomisk udvikling og kriser. Du kan få et meget forsimplet overblik over perioden i boksen nedenfor.
I Det Nye Rige, som er den tidsperiode, jeg beskæftiger mig med, var der altid to vesirer ad gangen.
Én bestyrede det nordlige Ægypten, mens den anden havde kontrollen mod syd. Paser var vesir for det sydlige Ægypten i begyndelsen af den periode, som kaldes Ramesside Tiden (ca. 1290-1180 før vores tidsregning - altså for tæt på 4.000 år siden).
Man kan sige om Paser, at han var en af sin tids største influencere, eftersom han var exceptionelt aktiv når det kommer til at indprente sit navn og billede så mange steder, som muligt.
Selvom den høje aktivitet gør det muligt at analysere mange aspekter af statslig administration og vesirens funktion i den, er der ikke blevet lavet en dybdegående undersøgelse af Paser og hans virke før nu.
I min forskning har jeg anvendt kildemateriale relateret til Paser til at undersøge, hvad han egentlig lavede som embedsmand. Jeg har kigget på hans grav, statuer, steler (en høj sten med indskrift), kapeller, mindre genstande og andet skriftligt materiale.
For at have noget at sammenligne med, og give et mere nuanceret billede, har jeg brugt Pasers kolleger fra samme tidsperiode.
I oldtidens Ægypten blev især grave brugt som den ultimative platform til selviscenesættelse.
En grav i oldtidens Ægypten var nemlig ikke bare et sted, man blev placeret efter sin død. Det var i høj grad et udstillingsvindue, som blev brugt til at positionere sig selv, mens man var i live.
På gravpladserne i det gamle Ægypten holdt man også festival for de døde, sammenlignelig med 'Dia de los Muertos' (de dødes dag), som vi kender fra blandt andet Mexico.
Og samtidig var det vigtigt for gravenes ejere at blive husket og bevare deres dødekult gennem madofre og bønner. Derved kunne de opretholde et evigt liv i det hinsides.
Mange mennesker kom altså forbi gravene, mens de blev opført og inden de blev taget brug. Derfor kunne bygherren bruge væggene både indvendigt og udvendigt til at promovere sig selv.
At få bygget sin egen grav var naturligvis forbeholdt mennesker i magtfulde positioner, som for eksempel farao og de, der arbejdede i hans regering.
Således også Paser, der selv satte bygningen af sin grav i gang, mens han var i live. Så der var rig mulighed for at styre fortællingen.
Paser fik bygget sin grav på vestbredden af Nilen ved Luxor i det centrale Ægypten, og her er det tydeligt, hvordan han ønskede at blive fremstillet.
Ved at placere sin grav lige præcis det sted, sammenlignede han sig selv med en række meget magtfulde vesirer, som levede omkring 150 år før ham selv. De var nemlig begravet i netop det område.
Den sammenligning bliver styrket, når man kigger på hans valg af tekst og dekorationer i graven. De havde nemlig et fokus på hans stilling som vesir.
Sidst men ikke mindst valgte han at få bygget en pyramide oppe på en bakketop, mens hans gra...
Pas encore de commentaire