Det er gammeldags – jeg ved det! Men jeg kan så meget bedre lide at tale med andre end at skrive beskeder. Hvem har ikke prøvet at ende med at skrive frem og tilbage rigtig mange gange om noget, der kunne været talt om på ingen tid? Og hvem har ikke prøvet det der med at blive misforstået – eller at misforstå andre når det foregår på skrift.

Det er nok derfor vi fandt på at bruges emojis. En smart måde at fortælle den anden, hvad der ligger bag. Glæde. Kærlighed. Surhed. Men hvad betyder f.eks. "Det håber jeg, at du kan se..." – efterfulgt af en smiley. Hmm. Betyder det, at den anden er imødekommende og venlig. Eller måske at den anden taler ned til en? Jeg ved det ikke.

Men det gør jeg, når jeg rent faktisk taler med andre. Der er jeg ikke i tvivl.

Jeg kommer helt sikkert til at skrive mange beskeder fremover. Men for min egen selvkærligheds skyld vil jeg gøre, hvad jeg kan for at tale med andre frem for at skrive. Det er så meget stærkere. Og så vi jeg acceptere, at det ikke altid kan lykkes. Det er okay.

Det handler om ADHD. Jo, jeg har selv overvejet, om det er noget jeg har. Eller måske snarere ADD. Jeg ved det ikke. Men jeg har grublet over, hvorfor så mange får diagnosen. Er det fordi vi er blevet bedre til at opdage det? Er det fordi det viser sig, at rigtig mange faktisk falder ind i den kategori? Eller er det fordi vi har skabt et samfund, der ikke længere passer til mennesker? Hvor den bedste, mest smidige, nemmeste og resultatorienterede løsning er... en diagnose og nogle piller?

Jeg har stor forståelse for at medicin virkelig kan hjælpe mennesker. Jeg er blot i tvivl om vi grundlæggende gør det rigtige. Selv er jeg lidt bange for at føle, at jeg måske en dag bliver en anden. Selvom det være nyttigt for mig i mange sammenhænge.

Hør episoden og mine måder at forholde mig til ADHD på. Et skridt mere hen imod selvkærlighed.

Selvkærlighed? Er det ikke ret egoistisk?

Nej, bestemt ikke. For mit eget vedkommende har jeg altid haft masser af kærlighed til andre – og andre har haft masser af kærlighed til mig. Men – jeg har haft alt for lidt kærlighed til... mig selv.

Det har jeg sat mig for at ændre på nu! Efter rigtig mange år. Ja, faktisk hele livet. Men nu er jeg på en mission: Jeg vil leve et selvkærligt liv. Og du er inviteret med!

Hvordan lever man egentligt et selvkærligt liv? Det lyder nemt, men det kræver virkelig fokus. Og bevidsthed om det. I alle de små og store begivenheder, der er i livet.

Du vil stifte bekendtskab med det værktøj, jeg har udviklet til mere selvkærlighed. Det handler om idealisme, realisme, frygt, magelighed, længsel, skam, hykleri, livsmod, begejstring, vilje, det gode liv og meget mere. Værktøjet virker indtil videre rigtig godt, må jeg sige.

Jeg har lagt en plan for at gøre mit liv mere selvkærligt, og du er inviteret til at lytte med her i podcasten. Hvis du synes, at det her er et interessant og vigtigt emne, er du meget velkommen til at skrive til mig. Og jeg er også meget interesseret i at lave podcast-episoder med gæster. Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte. Min mail er mail@simonphilip.dk

Tilbage er nu det fantastiske projekt: Selvkærlighed! Velkommen.