Allersidst i vores episode om feltturen til REGAN Vest (episode 108) lod Klaus noget hænge. Det vil Thomas gerne høre mere om, for Klaus sagde, at turen i REGAN Vest havde kureret ham for hans ellers temmelig vedvarende bunkerromantik. Det bliver indgangen til at tale om en hel emnekreds, der ikke var plads til felttursepisoden, nemlig de psykologiske aspekter af atombunkeren.

Der var ikke kun mentale udfordringer ved eventuelt at skulle opholde sig i bunkeren under en atomkrig, men som vores rundviser Carsten Michelsen forklarede, gav selv det at være en del af beredskabet udfordringer for folk. Vi bliver imidlertid ikke i den nedlagte bunker, men fører atomkrigens psykologi — og ikke mindst dens mytologi — op i nutiden, hvor Rusland med en vis succes har brugt tomme atomtrusler i sine forsøg på at udøve såkaldt refleksiv kontrol over Ukraines vestlige allierede.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Så blev det filosofisk i den mørke tid.

Thomas lancerer en tankerække, tilmed i sonateform, om hvorvidt LLM’erne, de store sprogmodeller, og anden generativ AI ændrer ved den måde, vi kan udtrykke os intellektuelt og kunstnerisk på. Et skifte fra en additiv fremstillingsproces til en subtraktiv.

Kan generativ AI levere råmateriale, der gennem menneskelig kuratering og formning kan blive til værker, måske endda kunst? Og kan generativ AI give dem, der ikke nødvendigvis har let ved den lange, hårde, additive proces med at skabe et værk på skrift eller med strøg på et lærred en vej til udtryk?

Har der indtil videre i hele vores idé- og kunsthistorie eksisteret et filter, så kun dem med både noget på hjerte, en ubændig trang og en form for nydelse ved skrive-, kompositions-, male- eller byggeprocessen etc. kunne komme ud med det, der pressede på?

Med andre ord: Kan alt det skidt, der kan komme ud af en LLM, kurateres, formes og bruges til noget værdifuldt af mennesker? Kan man “pølse en vase op” af tokens?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

I midten af 1960’erne i årene efter, at Den Kolde Krig med Cubakrisen var snublende nær på at blive varm, kørte Thomas’ farfar, der var forskallingstømrer, sammen med et sjak fra Hjørring tidligt om morgenen for at komme på arbejde på en byggeplads i Rold Skov. Sjakket fik ikke at vide præcis, hvad de var i gang med at bygge; det kan meget vel være blevet kaldt “Regionsanlæg Oplev”. Thomas’ farfar kunne imidlertid godt udlede, at det var vigtigt. At det var stort, fremgik umiddelbart af den betonkonstruktion med et etageareal på 5.500 kvadratmeter, som sjakket lavede forskallinger til inde i kridtbakken på Røde Møllevej.

60 år senere tog Thomas’ far, Klaus, og Thomas samme tur til Rold Skov med fuld viden om, hvad de skulle hen til, nemlig det nedlagte, civile Regerings(udflytnings)anlæg Vestdanmark, mere mundret kendt som REGAN Vest, og altså danmarks største atombunker. I det, der er Silberbauer & Blomseths første episode fra felten, vil man også kunne høre rundviseren Carsten Michelsen, som på fremragende vis gjorde anlæggets historie og funktion levende.

Hjemme igen i det virtuelle podcaststudie er der masser af tekniske og historiske detaljer at snakke om, men tilbage står også en oplevelse, som ikke sådan er at ryste af sig for de to børn af Den Kolde Krig.

Tak til Nordjyske Museer for at give os lov til at optage lyd i REGAN Vest og til vores guide Carsten Michelsen for lån af stemme.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree