Résultats lu par "Bjarne Mouridsen" dans Toutes les catégories

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning.

Straffelovens § 166 omfatter falskmøntneri og hører ikke med til de kriminelle handlinger, som belaster dansk kriminalstatistik mest. Den sag som her skal refereres, omfatter falskmøntneri ved eftergørelse af US 100-dollarsedler i et ukendt antal, som væsentlig overstiger et beløb på 3.247.300 dollars, idet det anførte beløb er skaffet til veje under sagen. Samtidig er det anvendte offset udstyr fundet og undersøgt. I sagen foreligger forklaring om afbrænding af ½ kubikmeter færdiggjorte 100-dollarsedler samt oplysning om 30-36 millioner dollars.

Det hører nok til sjældenhederne, at politi og domstole skal efterforske og afgøre, hvorvidt en person har gjort sig skyldig i drab eller medlidenhedsdrab, men det var kendsgerningerne i en sag fra Århus i december måned 1979.

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

Politiets mere tidsberøvende arbejde er for en stor del behandling af sager vedrørende påsatte brande, der i sagens natur vanskeliggøres ved at sporene i mange tilfælde er forsvundet på brandstedet. I denne beretning skildres en påsat brand i en lejlighed i Ishøj, hvor der tilsyneladende var tale om en hævnakt mod beboerne i lejligheden.

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance.

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.

I vore dage, hvor kniven hos mange sidder løst i ærmet, og hvor skuddramaer er om ikke dagligdags så dog så almindelige, at der skal ganske særlige omstændigheder til for at give dem større presseomtale, kan overskriftens bestemte form måske synes lidet oplysende om, hvilket drama den dækker over. I det mindste for de yngre årgange. Der er er tale om dobbeltmordet på Peter Bangsvej, hvor ukendte drabsmand- eller mænd på bestialsk måde myrdede kontorchef Vilhelm Jacobsen og dennes hustru.

Artiklens hovedperson var en dygtig jurist, der allerede i en alder af kun 30 år blev højesteretssagfører, og som meget hurtigt fik stor indflydelse på mange områder.

Garion Siger får hos en antikvarboghandler ved et tilfælde en bog i hånden, der har titlen: Garion Sigers forunderlige og smukke liv. Nu sker der det, at Garions oplevelser og handlinger i virkeligheden og i bogen glider over i hinanden og komplementerer hinanden. Der er således ikke tale om nogen personlighedsspaltning, Garion Sigers skæbne er forudbestemt.

Ved halvtitiden om morgenen den 4. februar 1985 blev en pengetransport udsat for røveri af særlig farlig karakter ud for posthuset på Bagsværd Torv nord for København. Udbyttet blev på kr. 6.669.000,00, heraf kr. 2.590.881,00 i kontanter.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

For at påstå, at man har opklaret en narkotikaforbrydelse fuldt ud, må det kræves, at man får dømt hovedmanden, hans mellemmænd og kurererne. Hvis man er heldig og har det rette samarbejde med udenlandske politifolk, kan man måske også få ram på grossisterne i udlandet.