Danish Authors

En række causerier, der har været bragt i Ugebladet Søndag, hvor Jane Aamund ironisk og kærligt reflekterer over mennesker og tiden – hele tiden i samspil med eksempler fra hendes eget liv.

"LIVSREJSE MED VIGTIGE OPHOLD" er en rejse igennem Benny Andersens liv og forfatterskab, skrevet igennem de sidste mere end 50 år. I veloplagte glimt genoplever Benny Andersen sin barndom og opvækst i Søborg og Vangede, fortæller om de farverige ungdomsår som professionel pianist og debuterende digter og skriver om sine inspirationskilder og sin digteriske praksis igennem sit lange forfatterliv.

"Så fortalte min far om dengang, han sejlede med sejlskib på de syv Verdenshave. Han fortalte om slubberterne i New York, som sejlede søfolkene ind til kajen fra de store skibe for 1$, men som så skulle have 10$ for at for at sejle dem tilbage igen. Og han fortalte om dengang, de lå underdrejet ud for Cap Horn og måtte leve af beskøjtere, for ikke at tale om dengang han sad fast mellem isbjerge ved Grønland.

"Skygger over vejen" er den ottende og sidste i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Skygger over vejen" står skildringen af ægteskabet med Simon Koch centralt.

Der gik nogle år, efter kong Frederik den Syvende og Siams kong Mongkut underskrev en traktat om nærmere handelsfælleskab og venskab mellem de to fjerntliggende lande, før Mongkuts søn, den ambitiøse og fremadsynede kong Chulalangkorn, i 1868 for alvor satte gang i samarbejdet mellem de to lande. Hakon Mielche fortæller om venskabet mellem kolonimagten Danmark og det sydøstasiatiske rige Siam i vore dages Thailand. Det er historien om en konge, der både var orienteret mod vestens civilisation, men samtidig var indstillet på at bevare sit lands gamle, stolte kultur.

"Dødsfjende-hjertenskær" er den femte i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Dødsfjende-hjertenskær" befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.

"Kærlighedssynder" er den fjerde i rækkken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Kærlighedssynder" er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

"Letsindighedens gave" er den anden i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Letsindighedens gave" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin ungdom.

"Jeg er levemand" er den sjette i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Jeg er levemand" indledes fortællingen med Holger Drachmanns sagnomspundne 60-årsfest i 1906 og fortsætter med en lang række portrætter af datidens teaterfolk og forfattere.

"Byen erobret" er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

I "Ingen vej udenom" møder man en mand, der møder livet. Med åben pande. Både det liv, han har levet i gamle dage, f.eks. med barndomsvennen Klaus Rifbjerg, og det, der ligger lige for, når han går ud ad sin gadedør. I Niels Barfoeds tilfælde befinder den sig i det lyslevende Nyhavn. Han ved aldrig, hvad der sker, når han går hjemmefra. Men det er værd at læse om.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre.

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld.

Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Det har sikkert været skik at lade grove misdædere bøde med livet længe før nogen havde udformet ideer om forbrydelser og straf og længe før, at love, rettergang og offentlige myndigheder var kommet til eksistens.