Showing results by author "Jeanett Veronica Hindberg" in All Categories

PS. TRÆNGER TIL FLØDESKUM (OG DILLER) Jeanett er som alle andre kvinder på 40 år. Og så alligevel ikke. Hun er alenemor til en teenager, hører Nik & Jay og har indset, at alle de lækre mænd pludselig ikke er ældre, men yngre end hende selv. Hun eksperimenterer med at forene sin fastekur med sin besættelse af flødekager og bruger alt for mange penge på tøj fra Zalando.com. Eller, det gjorde hun, indtil posten en dag ringede på og leverede en pakke med sexlegetøj til hende. Nu tør hun ikke bestille pakker, før der er kommet et nyt postbud.

Iført en lyserød, nedringet blondeting har Jeanett Veronica indfundet sig ved det årlige swingerparty for litteraere og finkulturelle: Bogmessen i Bella Center. Egentlig burde hun forsumpe hjemme under dynen i Farum, da laegen har stemplet hende "alvorlig stressramt", men i stedet står hun nu her og finder slet skjult nydelse i, at en journalist tydeligvis har vanskeligt ved at holde blikket fra hendes blondeindpakkede attributter.

Kultforfatter Jeanett Veronica Hindberg, engang kendt somBitterfissen, er klar med en ny dagbog. Hendes to første dagbøger, PS. Trænger til flødeskum (ogdiller) og PPS. Rend mig i skyr og skuffejern, fik kultstatus og en skaffede hende en trofast fanskare. Nu er Jeanett Veronica Hindberg, engang kendt som den mystiske blogger Bitterfissen, klar med tredje bog i sin selvbiografiskeserie - hendes femte udgivelse i alt. PS.

Hun blev kendt under pseudonymet Bitterfissen Bethany - og lige siden har forfatteren Jeanett Veronica Hindberg forsøgt at flygte fra sit fiktive internetfænomens skygge.Nu flygter hun ikke mere. Selvom Bethany er lagt i graven og ikke optræder længere, så vedkender Jeanett Veronica Hindberg sig nu at være en bitterfisse. Det fjerde bind af Jeanetts populære, selvbiografiske dagbogsserie hedder: `P.S. Kald mig bare Bitterfisse‘, og denne gang vender hovedpersonen på mange måder tilbage til fortiden. ‘P.S.

Jeg kan stadig se mig selv sidde og måbe. Jeg ville have set mindre overrasket ud, hvis han havde forsøgt at bilde mig ind, at han var en reinkarnation af Elvis Presley. Mere overrasket blev jeg dog over mig selv, da jeg efter et øjebliks akut rigor mortis-krop frejdigt svarede, at jeg tog 3.000 kroner i timen. Naturligvis ment som en joke, for ligesom at spille med på det, der fra hans side også måtte være en joke. Jeg lignede jo ikke en luder, bare fordi jeg var iført en lille sort kjole og sad med alt for blottede lår. Vel? Lolas tilværelse er ensformig og farveløs.