Showing results by narrator "Lars Simonsen" in All Categories

""Kirsten," hviskede Karl, "jeg tror, der sidder en eller anden i vinduet på køkkentrappen." "Det er vel bare én, der sidder og kikker ud." Karl så efter. Hans øjne var ved at vænne sig til halvmørket udenfor. Og nu var han helt sikker. Det var et menneske. Det var manden i vinduet! Han sad i vindueskarmen med ryggen ud mod gården. Og han sad så langt ude, at man kunne se det meste af hans overkrop og den øverste del af hans arme." Karl på 12 vokser op i 1950‘ernes Charlottenlund.

Hassan er Amirs bedste ven. Det er ikke noget, der tales om, for man kan ikke være ven med sønnen af en tjener. Men det er de, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering. I 1975 går det dog grueligt galt. Hassan må pludselig forlade det hjem, han har haft hos Amirs familie, og da krigen kort efter bryder ud, tvinges Amir og hans far til USA. Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord, der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan.

Jeg husker dem meget tydeligt fra min egen barndom - godnathistorierne! Jeg ved ikke, om der fandtes noget mere trygt, end når man efter en lang dag fik rystet hovedpuden og puttet dynen godt rundt omkring - og der så blev læst godnathistorie. Mmm, hvor dejligt! På en måde er det dagens mest intime øjeblik. Det at dele en hyggelig historie, lige før man skal sove, indeholder både nærvær, tryghed og omsorg. For de mindste har jeg valgt at fortælle glimt af Bjørnen Bjørns barndom hjemme hos Mor Bjørn og Far Bjørn.