Résultats pour "Kerstin Ekman" dans Toutes les catégories

Centralt i romanen står den litteraturstuderende Sigge, som lever fuldstændig opslugt af sine litterære interesser, indtil hun en dag finder nogle gamle bøger, der viser sig at være kommenterede mødereferater fra en afdød Johan Krylunds samtalegruppe i 1930-40'erne. En fredelig og humanistisk gruppe mænd, hvis våben mod den tiltagende oprustning og generelle råhed var at insistere på ræsonnementet og dialogen.

Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv.

Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle.

Han hedder Skord og han kommer fra skoven. Er han et menneske? Næppe. Nogle bruger et andet ord, et ord han ikke kan lide. Han vandrer langt i løbet af sit liv, ser andre lande og folk. Men han vender altid tilbage til skoven under Skulebjerget. I lange tider hører han til røverbanden. Han lever hurtigt og somme tider ondt, og han kommer meget galt af sted. Stiger braser sammen, lynet slår ned, huse brænder. Skord bliver hængt op i den ene fod med hovedet nedad.

I begyndelsen af halvfjerdserne er Svartvattnet en lille hensygnende by blandt mange andre i Nordsverige. Men en dag sker der noget. Et dobbeltmord i midsommernatten. Der går atten år, inden nogen begynder at ane sandheden om det, der er sket. Og så bliver der igen farligt derude i naturen. Hændelsen er blevet til en mørk kraft med konsekvenser for mange menneskers liv. Det er disse mennesker, Kerstin Ekmans roman handler om, deres forsøg på at bevare erindring og sammenhæng selv om de bor i den skygge af glemsel, som ligger over småbyer og småsamfund.

En dag modtager den kendte svenske forfatter Lillemor Troj et manus, som får jorden til at åbne sig under hende. Det er historien om hendes eget liv, et mangeårigt succesfuldt liv i den litterære 'gøglerbranche', skrevet af en kvinde, hun kender. En kvinde, der vil anerkendes som forfatter. De to er aldrig blevet venner, men står i et dybt afhængighedsforhold til hinanden. Når man slår igennem som forfatter, er man en cirkushund, der hopper igennem en papskive. Hep!

I det saneringsmodne kvarter Pukehornet i Uppsala mødes sidst i 1960'erne to fallerede eksistenser, en arbejdsløs redaktør og en gammel, fed kvinde, som bliver hinandens skæbne.

Centralt i romanen står den litteraturstuderende Sigge, som lever fuldstændig opslugt af sine litterære interesser, indtil hun en dag finder nogle gamle bøger, der viser sig at være kommenterede mødereferater fra en afdød Johan Krylunds samtalegruppe i 1930-40'erne.

Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman "ULVESPRING", der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys. Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære.