Page de couverture de Danske Hjerter

Danske Hjerter

Danske Hjerter

Auteur(s): Bo Østlund
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

© 2026 Danske Hjerter
Sciences sociales
Épisodes
  • Vibeke flygtede som 20-årig fra et mareridt af overgreb og tørre tærsk
    Mar 5 2026

    Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben.

    Dette er en en af dem.

    *

    Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie.

    Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede.

    Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år.

    Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel.

    *

    Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'.

    Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975.

    Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far.

    To piger og to drenge.

    Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over.

    *

    Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet.

    Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen.

    Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk:

    Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.

    En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø.

    *

    Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb den barndomshjemmet i Vangede den 28. november 2025 i episode nummer 116 af Danske Hjerter.

    *

    I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle.

    Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve.

    Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede.

    Det sker i dag.

    Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer.

    *

    Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens)

    'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

    Voir plus Voir moins
    1 h et 53 min
  • 25-årige Mads blev dræbt tre måneder efter bryllup og barnedåb
    Feb 26 2026

    De var unge, de elskede hinanden op over begge ører, et halvt år forinden havde fået deres lille ønskebarn, og for bare tre måneder siden var de blevet gift i kirken.

    'Mads var manden i mit liv. Ham jeg altid havde drømt om at møde, og vi snakkede allerede om, hvordan vi om mange år skulle sidde med slumretæppet over os som gamle og snakke om vores fantastiske liv sammen ...'

    *

    Men torsdag den 19. januar 2017 klokken 13.30 slog lynet ned.

    Mads, som var uddannet landmand og arbejdede på en nordjysk kvæggård, blev dræbt i en arbejdsulykke.

    Han skulle sammen med kolleger sætte en gård i Døstrup nær Hobro i stand, og de var i gang med at løfte nogle tunge spalteelementer op fra jorden.

    *

    Mads sad på gulvet og var i gang med sit arbejde, og bag ham stod der en gravemaskine, hvor hydraulikslangen pludselig sprang, så dens arm faldt til jorden.

    For enden af den sad der en stor metalskovl, som ramte Mads i hovedet.

    Mads var dræbt på stedet.

    Han blev kun 25 år.

    *

    Hør min samtale med hans 38-årige enke, Kristina Tarp Nielsen, i denne episode af DANSKE HJERTER, hvor hun også fortæller, hvordan man kommer videre i livet, når tæppet pludselig rives væk under fødderne på én, og hvordan - og om - det er muligt at give plads til kærligheden og håbet igen, når man har mistet den eneste ene.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Du kan også støtte mit arbejde her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Here, There And Everywhere'/The Beatles (KODA-licens)

    'Cascading Dreams'/William Claeson (Epidemic Sound Music License)


    Voir plus Voir moins
    1 h et 4 min
  • Hannes helvede: Misbrugt af både far og stedfar, mor trak på Halmtorvet
    Feb 19 2026

    Året var 1983

    Og Hanne var 12 år gammel.

    Hendes mor var netop død - og på en sommerlejr med børnehjemmet forsøgte hun at begå selvmord ved at gå ud i havet og drukne sig.

    Livet var for hårdt for den lille lyshårede pige.

    Hun orkede ikke mere.

    *

    Hanne var bare to år gammel, da hun første gang blev afleveret på et børnehjem.

    Hendes mor ville hellere leve livet …

    Og inden Hanne fyldte 14, havde hun nået at bo på syv forskellige børnehjem og julemærkehjem og gået i tre forskellige folkeskoler.

    *

    Som bare syv-årig - i en periode, hvor Hanne boede hos sin mor - skulle hun hver morgen selv stå op i lejligheden i Istedgade og sende sine to yngre søstre på tre og fem år i børnehave med madpakker, inden hun selv tog i skole.

    Hun var en lillebitte voksen.

    Som gik i 1. klasse.

    *

    Hannes mor - som var pillemisbruger - lå og sov, efter at hun havde trukket på Halmtorvet hele natten.

    Så syvårige Hanne passede også de små hele natten - men blev stadig konstant bebrejdet af sin mor, at hun ikke hjalp nok til.

    *

    Det var moderens nye mand, der krævede, at Hannes mor solgte sin krop - for han havde brug for pengene.

    Gjorde hun det ikke, fik hun bank - og det fik hun forresten alligevel.

    På et tidspunkt trak han moderen gennem gangen i håret for bagefter at hamre hendes hoved ind i komfuret adskillige gange.

    *

    Altsammen skete for øjnene af Hanne, som i øvrigt fik besked på at kalde alle sin mors alt for mange mange mandlige bekendtskaber for 'Far'.

    *

    Hannes mor døde, da Hanne var 11 år gammel.

    Hun tog sandsynligvis sit eget liv på sin 31 års-fødselsdag.

    Hannes sidste samtale med sin mor var aftenen før, hvor moderen skældte Hanne, som var anbragt hos en feriefamilie, ud over, at hun ikke var hjemme og fejre sin mor dagen efter.

    Næste morgen fik Hanne beskeden.

    Din mor er død.

    *

    Kort tid efter moderens død misbrugte stedfaderen Hanne seksuelt.

    Han blev meldt til politiet og idømt et års fængsel.

    Det var den sommer, hvor Hanne forsøgte at tage sit liv.

    *

    Tre år senere, da Hanne, som i mellemtiden var kommet i plejefamilie, og som 15-årig troede, at hun havde fået et godt forhold til sin biologiske far, blev hun også misbrugt af ham hver dag, mens de var på ferie.

    Hanne meldte aldrig sin biologiske far.

    *

    I denne episode kan du høre historien om pigen, som på trods af alle odds overlevede, og som både fandt sin vej i livet og sit livs kærlighed, og som næste år kan fejre sølvbryllup med sin mand.

    Men det er også fortællingen om en 54-årig kvinde, som hele liv også har kæmpet med sorgen, skylden, skammen - og dæmonerne.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Du kan også støtte mit arbejde her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens)

    'A Marvelous Companion'/Rachel Sandy (Epidemic Sound Music License)


    Voir plus Voir moins
    1 h et 3 min
Pas encore de commentaire