Épisodes

  • Episode 28: Fra intention til handling - Grøn omstilling hos Nordisk Film
    Dec 16 2025

    I dette afsnit tager vi en dybdegående samtale med Mascha Ott, Sustainability Manager hos Nordisk Film Production. Mascha deler indsigter fra frontlinjen af den grønne omstilling i film- og tv-produktion — fra bæredygtighedsstrategi i praksis til, hvordan man som produktionsselskab skaber reel, målbar forskel i en branche med både kreative og logistiske udfordringer.

    Vi taler blandt andet om:
    • Hvordan Nordisk Film integrerer bæredygtighed i alle led af produktionen
    • De vigtigste bump på vejen — og konkrete løsninger, Mascha har arbejdet med
    • Branchens syn på “grøn omstilling” — og hvordan man er ved at gå fra intention til handling
    • Hvad en fælles nordisk standard betyder for fremtidens filmprojekter

    Læs mere om den nye fælles nordiske standard for bæredygtig film- og tv-produktion:
    Nordic Ecological Standard (NES) — en ramme for at reducere klimaaftrykket i audiovisuel produktion: https://www.thefivenordics.com/nes

    Nordisk Films egne bæredygtighedsretningslinjer:
    https://drive.google.com/file/d/1JIgEO9LO3hYDGoJ562wLvZWf2HbFxyoM/view?usp=sharing

    Uanset om du er filmskaber, producent, sustainability-professionel eller bare nysgerrig på, hvordan kreative brancher arbejder med klima og miljø, er dette afsnit spækket med erfaringer, værktøjer — og inspiration til handling.

    Voir plus Voir moins
    41 min
  • Episode 27: Messetæpper, målinger og mod: AKKC’s grønne rejse
    Nov 14 2025

    Hvordan finder man ud af, hvor man faktisk kan gøre den største forskel i en kompleks kulturinstitution med tusindvis af gæster, events og produktioner? I dette afsnit taler vi med Louise Storgaard Nielsen fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), som gennem de seneste år har stået i spidsen for husets arbejde med grøn omstilling.

    Louise deler, hvordan AKKC arbejder systematisk med CO₂-regnskaber for at kortlægge deres væsentligste udledninger – og hvorfor denne data er afgørende for at prioritere de indsatser, der virkelig batter. Vi får også en konkret case: hvordan AKKC i praksis har arbejdet med upcycling af brugte messetæpper, og hvad det krævede at vende et affaldsproblem til en cirkulær løsning.

    Derudover taler vi om de helt lavpraktiske udfordringer: affaldssortering, adfærd, logistik og det konstante behov for at gøre det nemt – både for medarbejdere og gæster. Louise giver indblik i, hvor svært det faktisk kan være, og hvorfor vedholdenhed er nøglen.

    Vi nåede også at dykke ned i AKKCs arbejde med ISO 20121-certificeringen, som fungerer som et styringsværktøj, der holder deres bæredygtige rejse på sporet. Louise forklarer, hvordan interne audits, systematik og løbende forbedringer er blevet en naturlig del af organisationens måde at arbejde på.

    Et afsnit fyldt med konkrete erfaringer, ærlighed og inspiration til, hvordan kulturinstitutioner kan tage bæredygtige skridt – store som små – på en struktureret og virkningsfuld måde.

    Voir plus Voir moins
    36 min
  • Episode 26: ESG i kulturbranchen: Krav, tendenser og nye muligheder
    Oct 24 2025

    Hvordan skal kulturbranchen navigere i ESG-kravene – og hvad betyder det egentlig for små og mellemstore aktører, at EU’s lovgivning for bæredygtighed nu for alvor begynder at påvirke os alle?

    I dette afsnit taler vi med Louise og Didde fra ESG-rådgiverne om status på ESG-lovgivningen, hvad man skal forstå som kulturproducent, og hvordan man kan bruge ESG strategisk – ikke kun for at følge reglerne, men for at være på den rigtige side af historien.

    Vi ser nærmere på, hvordan kravene allerede former virksomhedernes beslutninger, selv i kultursektoren, og hvilke nye muligheder der opstår, når bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter snarere end en byrde.

    Voir plus Voir moins
    45 min
  • Episode 25: Sådan adfærdsdesigner du dig til en grøn omstilling
    Oct 8 2025

    Hvordan kan vi designe oplevelser, så mennesker automatisk vælger den grønne vej – uden at det føles svært? I dette afsnit taler vi med Sofie Dideriksen fra firmaet Bro om adfærdsdesign som et helt lavpraktisk værktøj i kulturbranchen uanset om det handler om at påvirke crew eller tilskuere.

    Vi dykker ned i, hvordan man kan fjerne friktion og gøre den bæredygtige beslutning til den nemmeste – og mest naturlige. Og så kommer vi omkring det sjove begreb “moment of power”: De små øjeblikke, hvor et valg faktisk bliver truffet – og hvor enkle greb kan flytte adfærd i en grønnere retning.

    Hvis du arbejder med at skulle ændres folk vaner, så er det her afsnit for dig.

    Hvis du vil lære mere om konceptet så afholde Bro og Sofie kursus i adfærdsdesign, som man kan tilmelde sig på følgende link: https://brodinviden.dk/kursus-i-adfaerdsdesign/

    Voir plus Voir moins
    38 min
  • Episode 24: Grønbogen fra Horsens
    Oct 1 2025

    De Grønne Produktioners Klub – Afsnit 24

    I dette afsnit har vi besøg af Lasse Schuleit, chef for Kultur og Events i Horsens Kommune. Horsens er en af de kommuner i Danmark, der arbejder mest ambitiøst med at koble kultur og bæredygtighed – blandt andet gennem deres Grønbog, som sætter rammer og retning for, hvordan events og kulturtilbud kan bidrage til den grønne omstilling.

    Vi taler med Lasse om:

    • Hvordan Horsens Kommune tænker bæredygtighed ind i deres kultur- og eventstrategi.
    • Hvad der viser sig at være de største motivationer og barrierer for den grønne omstilling i kulturen i horsens.
    • De største udfordringer og muligheder ved at drive grøn omstilling i en kommunal kulturkontekst.
    • Om publikum faktisk forventer, at deres kulturoplevelser er bæredygtige.
    • Og hvordan man som kommune kan være med til at drive udviklingen fremad.

    Det er en samtale, der viser, hvordan kultur kan være en nøglespiller i den lokale grønne omstilling – og hvordan en kommune kan skabe rammer, der gør det lettere for aktører at tage ansvar.

    Lyt med og bliv inspireret af erfaringerne fra Horsens!

    Og læs eventuelt selv håndbogen her: https://sammenomkulturen.dk/klimaogkultur

    Voir plus Voir moins
    44 min
  • Episode 23: Det ender grønt
    Sep 22 2025

    NB. Lyden driller de første 5 minutter, men bliver fixet undervejs. Vi håber det stadig er fo

    I dette afsnit har vi besøg af Ghita Borring, medforfatter til bogen Det ender grønt, og kommunikationschef i Concito. Bogen er skrevet sammen med Lene Outzen Foghsgaard.

    Samtalen tager udgangspunkt i de positive fremtidsscenarier for klimaet, som bogen ridser op – og hvad netop kulturproducenter kan lære af dem.

    Vi taler om:

    • Hvordan man kan bruge fremtidsscenarier som inspiration i kulturens fortællinger.
    • De gennemgående temaer i de grønne historier, hvor der er bred enighed.
    • De mest ekstreme yderpoler i fortællingerne.
    • Hvad kulturbranchen kan tage med sig i arbejdet med at engagere publikum og skabe nye fortællinger om den grønne omstilling.

    Ghita giver også sit bud på, hvordan kulturens stemme kan være en afgørende faktor for at bringe os tættere på de positive scenarier.

    Voir plus Voir moins
    38 min
  • Episode 22: Grønnere scenografi, Syltede agurker og Nordic Ecological Standard
    Sep 18 2025

    Hvordan ser fremtidens scenografi ud, når bæredygtighed bliver en central del af designprocessen og skal vi alle kunne sylte en agurk?

    Samtalen kommer vidt omkring i dette afsnit, hvor vi har besøg af en af Danmarks førende produktion designer Mette Rio, som deler sine erfaringer med at forene æstetik, funktionalitet og grøn omstilling i TV- og filmproduktioner. Vi taler om materialer, grønne principper og de udfordringer, der ligger i at skabe magiske rum på en måde, som også tager hensyn til klimaet.

    Mette fortæller om konkrete projekter, hvor hun har arbejdet med grønne løsninger, hvad der har fungeret godt – og hvad der har været svært. Hun deler også sine tanker om, hvordan bæredygtighed kan blive en integreret del af den kunstneriske fortælling, og hvad hun drømmer om at afprøve i fremtiden.

    🔹 Hvordan arbejder man bæredygtigt med scenografi i praksis?
    🔹 Bliver det godt med en fælles standard
    🔹 Og hvor er branchen på vej hen?

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan scenografiens verden kan inspirere hele kulturbranchen til nye grønne løsninger.

    Voir plus Voir moins
    34 min
  • Episode 21: Hvordan nudger man folk til at spise mere plantebaseret
    Sep 3 2025

    En af de åbenlyst smarte ting, når man gerne vil reducerer sit CO2 aftryk er, at gøre forplejningen mere plantebaseret. Men der er også enormt mange følelser i mad og folk kan blive enormt sure, når man tager deres kød fra dem.

    Derfor har vi inviteret Daniel Barrera Madsen i studiet. Han er mad- og adfærdskonsulent fra Plantebaseret videnscenter og han arbejder til dagligt med festivaler, attraktioner og andre kulturområder med at hjælpe til at denne omstilling til plantebaseret mad går mere gnidningsfrit og at det bliver gjort på den bedst tænkelige måde.

    Lyt med og få inspiration.

    Hvis du har yderlig interesse for emnet kan du tilmelde dig dette arrangement d. 1. november som bliver arrangeret om emnet: https://plantebaseretvidenscenter.dk/arrangementer/inspirationsdag-faa-succes-med-salget-af-plantebaseret-mad/

    Voir plus Voir moins
    34 min