Alle taler om havvind, men vidste du, at landvind stadig står for over halvdelen af Europas samlede vindkapacitet?

Mens havvindprojekterne fylder forsiderne, sker der en stille, men kraftfuld bevægelse på land. Landvind er i dag rygraden i den grønne omstilling, og ifølge WindEurope udgjorde landvind i 2024 over 60 % af den installerede vindkapacitet i Europa. Det er en teknologi, der både kan skaleres hurtigt og levere stabil energi tæt på forbrugerne.

Men hvordan ser fremtiden ud for landvind i Danmark og Europa? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at sikre, at landvind fortsat spiller en central rolle i energimikset?

I denne episode af Energiens Stemme har jeg talt med Jens Rasmussen, direktør for Eurowind Energy, som er en af de mest markante aktører på landvindscenen. Eurowind har gennem de seneste år sat sig tungt på udviklingen af projekter i både Danmark og Europa, og de samarbejder tæt med partnere som Norlys, Vestas og Siemens Gamesa for at sikre, at landvind ikke bare er en overgangsteknologi, men en langsigtet løsning.

I den nyeste episode taler jeg bl.a. med Jens om:

Hvordan en husstandsmølle på familiegården i 1970’erne, blev startskuddet til et globalt vindeventyr.

Hvordan fungere kombiparker med vind, sol og batterier og hvordan ser Eurowind på biogas og ptx?

Hvad Jens baggrund som elektriker, hans fars baggrund som elinstallatør og hans brors baggrund som landmand, har haft for Eurowinds tilblivelse og udvikling?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Er CCS en midlertidig løsning eller en forudsætning for at opnå klimamålene?

CO₂ udledningen er fortsat den største drivkraft bag klimaforandringerne. Globalt skal vi reducere udledningerne med omkring halvdelen inden 2030 for at holde os på kurs mod Paris-aftalens 1,5 graders mål. I Danmark har vi sat et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Men hvordan håndterer vi de udledninger, der ikke kan fjernes med vedvarende energi og elektrificering alene? Her kommer CCS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) ind i billedet. Teknologierne kan fange CO₂ direkte fra kilder som cement-, stål- og energiproduktion, og enten lagre den sikkert i undergrunden eller genanvende den i nye produkter, som spænder fra den brus der kommes i danskvand til nye brændstoffer.

I denne episode taler jeg med Mette Lind Furstnow fra Ineos Energy, om:

Hvilken betydning Mettes baggrund som reservoir ingeniør, har haft for hendes arbejde med udvikling af CCS teknologi hos bl.a. Wellltec og Shell Low Carbon Solutions?

Hvad er forskellen på CCS og CCUS?

Er CCS bare en kortsigtet løsning, eller et afgørende bidrag til at opnå CO2 neutralitet i 2050?

#EnergiensStemme #CCS #CCUS #Klimamål #GrønOmstilling #CO2emitter

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

“It is not the critic who counts… The credit belongs to the man who is actually in the arena…”

I den nye episode af Energiens Stemme, som er sidste del af 2 med Søren Houmøller, kommer vi ind på nogle cases, der virkelig forsøger at gøre en forskel i den verden vi lever i i dag og det er her Theodore Roosevelt citat fra talen "The Man in the Arena" kommer til sin ret.

Skal Danmark opbygge en forsyningskæde til en af verdens mest efterspurgte komponenter?

...og hvad med raffinering af nye brændstoffer til skibsfarten?

I vores højteknologiske verden, er en af de mest efterspurgte komponenter mikrochips, da de findes i alt slags udstyr, fra våben til vindmøller og control systemer. Danske Topsil er en af de virksomheder der skal levere en af de afgørende komponenter til produktionen af mikrochips og Søren Houmøller og 1st Mile har været med til at sikre, at produktionen bliver i Danmark.

En anden virksomhed som 1st Mile har været med til at sikre lokalt rodfæste og som kæmper for at ændre en hel industri, er virksomheden Kvasir, som udvikler Bio-fuels til skibe. Med en global flåde på +50.000 skibe, som stort set alle sejler på fossilt brændstof, syntes IMO’s ambition om at reducere CO2 emissionen med 30% i 2030 og 100% i 2050, som en oplagt mulighed for en virksomhed som Kvasir til, at byde ind med en løsning på et globalt problem.

I den nye episoden, kommer vi bl.a. ind på:

Hvordan sikre vi at virksomheder der bidrager til kritiske forsyningskæder, ikke forlader Danmark?

Hvad er vigtigt at have styr på, når man søger Funding?

Hvorfor syntes Søren at lige præcis Roosevelt citat er vigtigt?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Er du klar til at hoppe på toget mod fremtidens bæredygtige energiteknologi?

Skal Danmark og Europa være med på den fremtidige udvikling af energi, så er det nu vi skal have skabt et tog, som nye energivirksomheder har lyst til at stige på.

Et tog hvor lokomotivføren kan tage virksomheder og teknologier til nye spændende destinationer og som forstår deres behov, kompleksitet og udfordringer.

Et tog hvor der er minimale forhindringer og hvor tiden kan blive brugt på nytænkning, kommercialisering og forbedring af teknologi, fremfor værdiløs dokumentation og forældede regler.

Et sådan tog, kører allerede i form af virksomheden 1st Mile, hvor @Søren Houmøller hjælper energivirksomheder med softfunding og udvikling af innovative projekter. De har med adresse på DTU Science park, som er kåret til Europas bedste tekniske universitet 2 år i træk, adgang til nogle af de skarpeste hoveder og et økosystem, der emmer af udvikling og store tanker.

I den nye episode af Energiens Stemme kommer vi bl.a. ind på:

Hvilken betydning Sørens opvækst i familiens møbelvirksomhed på Mors, har haft for hans syn på det at drive forretning?

Hvilke forskellige former for funding kan man søge som energivirksomhed?

Hvad Søren lærte af at drive venturevirksomhed i Force Technology og DONG?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Hvad er bølgeenergi 2.0 og hvordan kan det spille sammen med offshore kombiparker?

Vi kender det allerede fra land, hvor vindmølleparkerne suppleres med BESS anlæg og anden lagringsteknologi for at optimere parkens produktion.

Ved havmølleparkerne vil bølgeenergi kunne producere strøm, når det ikke blæser og udnytte alt den infrastruktur der allerede er etableret.

Bølgeanlæggene vil kunne bruges som helipad og base for helikoptere der flyver teknikere og specialister ud, når de skal arbejde på vindmølleparkerne. Det ville give en kæmpe besparelse i brændstof, da de ikke skulle flyve frem og tilbage.

Anlæggene ville kunne optimere servicemulighederne ved de enkelte vindmøller, ved at danne en ring rundt om havmølleparken og bruges som bølgebryder,

Eller som ladestation for hybride eller elektriske CTV’er, som kan sejle teknikerne bæredygtigt og sikkert rundt mellem møllerne, når forskelligt servicearbejde skal udføres.

Alt ovenstående lyder jo meget godt, men hvordan spiller det sammen med vores, til tider, noget rigide udbudsregler?

Og hvad skal der til for at operatører som Vattenfall, Orsted og TotalEnergies, selv inkludere kombiløsninger i deres tilbud på havmølleparker, så vi kan få udnyttet det fulde potentiale af den energi vi har lige rundt om os?

I den nye episode af Energiens Stemme skal vi hører fra Rune Pilegaard medejer af Crestwing, her kommer vi ind på:

Hvordan det er at vokse op med og arbejde i en familieejet energivirksomhed med stærke bæredygtige idealer?

Hvordan udnytter man bølgeenergi og hvordan sikre man et robust system, der kan håndtere de enorme kræfter?

Hvem har de bedste forudsætninger for at bygge et bølgeanlæg, er det en far som er maskiningeniør, en søn som er fysiker, en mor som er smed eller er det kombinationen?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Hvordan tager du de rette beslutninger for at sikre den kritiske infrastruktur?


… Og hvad er kritisk infrastruktur? Er det en jernbane, en vindmølle, et biogasanlæg eller Litium batterier med Kinesiske komponenter?

Det er et af de mange spørgsmål, man skal forholde sig til når man arbejder med infrastruktur og særligt energianlæg, for hvordan prioritere vi forsyningssikkerhed, ESG og optimering af modne anlæg, når livscyklusudgiften er højere end budgettet?

Det var et af hovedemnerne til årets konference hos Asset Management Danmark, hvor jeg selv havde fornøjelse af, at tale med Marie Breum fra Banedanmark om hendes erfaringer fra både en stor statslig jernbaneaktør, samt BIOFOS som er en mindre forsyningsvirksomhed.

Asset Management giver nemlig ikke kun mening i kæmpestore organisationer. Der udvikles og tilsluttes mange nye og mindre energivirksomheder til vores infrastruktur i disse år. Alle disse vil kunne drage stor nytte af den erfaring og Best practice, man har opnået med standarden, ikke mindst hvis man ønsker at arbejde med datadrevne beslutninger.

I denne episode kommer vi ind på:

🪖 Hvilken betydning Maries baggrund som antropolog har haft for hendes tilgang til Asset Management?

📈 Hvad er Asset Management og hvordan tilføres der konkret værdi?

💀 Hvorfor Marie ikke kan slippe ingeniørerne og sammenligner dem med hovedjægere?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Atomkraft JA TAK

Energi er en flaskehals, ikke blot i Danmark, men i hele Europa og vi er derfor nød til at se sammenhænge og turde tænke større.

Vores elnet er en flaskehals, altså de kabler der forbinder havvindmølleparkerne med fabrikkerne og forbrugerne på land. Forsinkelser og kompleks lovgivning bremser udviklingen.

Flere politikker har fået øjnene op for at der må tænkes i alternativer, særligt Alex Vanopslagh har opfordret til at “fjerne vores bind for øjnene” og at der skulle nedsættes en Niels Bohr-kommission, som kan undersøge atomkraftens muligheder.

Når vi begrænser vores muligheder, risikere vi at få blinde vinkler og tage uhensigtsmæssige beslutninger.

Vi er i Danmark og i Europa nød til at kunne forsyne energitung produktion, hvad enten det er til stål, brint eller ammoniak produktion og det skal gerne foregå uden kul og så bæredygtig som overhovedet muligt.

Derfor tager vi også gerne et atomkraftværk i Esbjerg og mon ikke de også tager et i Vejen, Aabenraa og Holstebro. Ikke kun fordi nogen af disse kommuner lige er kåret som de mest erhvervsvenlige i DI’s årlige undersøgelse, men fordi de skal være en del af den fremtidige danske brintinfrastuktur “Backbone” og dermed den fremtidige energiproduktion.

I den nye episode, skal vi hører Thomas Jam Pedersen fortælle om rejsen med Copenhagen Atomics og deres Molthen Salt Reaktorer.

Copenhagen Atomics har udviklet en patenteret “Onion core” reaktor, der kan anvende udtjent atomaffald og ved hjælp af Thorium, kan de producere mere energi end vi nogensinde kommer til at efterspøge og det til en pris der er langt lavere end både, sol og vind.

I episoden kommer vi ind på:

• Hvordan et møde med en gruppe ildsjæle på et lokalt københavnsk værtshus, har ført til 2 progressive atomkraftvirksomheder.
• Hvorfor Thomas mener at de i Finland lige så godt kan finde gravemaskinerne frem og hente deres udtjente atomaffald?
• Hvem kommer til at løbe med de nye energiteknologier? hint: pt. er det ikke Europa.

Det og meget mere kan du hører der hvor du lytter til podcast eller i linket nedenfor

Ps: Følg gerne podcasten, så går du ikke glip af nye episoder

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Er din virksomhed klar til at navigere gennem AI-galakser og opdage uanede muligheder med kunstig intelligens?

Hos NeuroSpace har de hjulpet adskillige virksomheder, såsom Kredsløb, CTR, Nordic Sugar og mange flere, med at reducere deres energiforbrug med op til 40% ved hjælp af avanceret kunstig intelligens.

Hvordan gør de så det, og hvordan ser det egentlig ud på sådan et sci-fi kontor?

De gør det med hjælp fra deres Datanauter, og kontoret er som regel helt tomt ligesom i rummet. Den eneste dag, hvor alle er samlet, er til et statusmøder, hvor der selvfølgelig også er LAN- party.

Til dagligt sidder de fleste på deres satellit stationer/hjemmearbejdspladser, hvor der er skruet maks op for fleksibiliteten, hvilket er en af ​​deres helt store fokusområder.

Men hvis vi skal zoome lidt ud og tage et smut op til ISS-rumstationen og betragte det globale AI-landskab fra Cupola-modulet, så vil man se, at europæiske virksomheder sakker bagud, når det kommer til AI-integration og udvikling, eller AI-adoption som det kaldes. Virksomhederne ligger på omkring 28% i EU, 58% i Kina og 78% i USA. Det samme gør sig gældende, når det kommer til investeringer. Det eneste sted vi ligger i top, er på etik og regulering, hvilket måske heller ikke er helt skidt.

Hopper vi ned på jorden igen og kigger nærmere på de forskellige AI-værktøjer, så er det stadig Chatbots, der er mest udbredt. Forstår du så heller ikke helt, ligesom jeg selv, hvad betegnelser som Random Forest, Gradient Boosting og Deep Learning går ud på, så frygt ej. Stig bo Henriksen vil i den nye episode gennemgå konkrete cases, og som han siger, forklare begreberne på babysprog for maskinmestre.

Vi skal nemlig til at se værktøjerne som et nyt redskab i vores værktøjskasse, arkurat ligesom vi bruger en hammer eller skruetrækker. I episoden vil vi komme ind på:

Hvordan bliver man et barn af fjernvarmen?

Er Kunstig Intelligens en trussel eller en forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle vores energivirksomheder?

Hvordan har Christian Stadil inspireret Stigs tilgang til mennesker og hvad har Homer Simpson med hans fremtidsdrømme at gøre?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0