Fluent Fiction - Danish: Rekindling Bonds on Greenland's Icy Expanse Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-06-25-22-34-01-da Story Transcript:Da: Under den klare arktiske himmel, strakte den Grønlandske indlandsis sig uendeligt.En: Under the clear Arctic sky, the Greenlandic ice sheet stretched out endlessly.Da: Sollyset dansede på de iskolde flader, og farverne skiftede konstant mellem blå og hvidt.En: The sunlight danced on the icy surfaces, and the colors constantly shifted between blue and white.Da: Freja stod på kanten af isen, det kolde vindkast mindede hende om barndommens somre her.En: Freja stood at the edge of the ice, the cold gusts of wind reminding her of childhood summers here.Da: Hun havde samlet sine søskende til en rejse på tværs af denne majestætiske vildmark.En: She had gathered her siblings for a journey across this majestic wilderness.Da: Det var år siden, hun, Magnus, og Lars havde været sammen på én gang.En: It had been years since she, Magnus, and Lars had been together at one time.Da: Freja havde længe ønsket at genoplive den gamle forbindelse mellem dem.En: Freja had long wished to revive the old connection between them.Da: Magnus ankom først, iført sin slidte anorak.En: Magnus arrived first, wearing his worn-out anorak.Da: Hans øjne havde altid en gnist, en kærlighed til dette barske land, selv nu.En: His eyes always had a spark, a love for this harsh land, even now.Da: Lars kom kort efter, usikker, hans byvaner ikke egnet til den vilde natur.En: Lars came shortly after, uncertain, his city habits unsuited for the wild nature.Da: Freja tog en dyb indånding.En: Freja took a deep breath.Da: "Er I klar til turen?"En: "Are you ready for the journey?"Da: spurgte hun med et smil og ville skabe en optimistisk tone.En: she asked with a smile, wanting to create an optimistic tone.Da: Magnus nikkede, mens Lars tøvede, hans øjne flakkede mod den endeløse is.En: Magnus nodded, while Lars hesitated, his eyes flickering toward the endless ice.Da: "Det bliver en oplevelse, Lars.En: "It will be an experience, Lars.Da: Vi er sammen, det er det vigtigste," sagde Magnus med en sjælden blidhed.En: We are together, that’s what matters," said Magnus with a rare gentleness.Da: De begyndte deres vandring, stilheden kun brudt af deres skridt i sneen.En: They began their trek, the silence only broken by their steps in the snow.Da: Freja forsøgte at holde samtalen i gang.En: Freja tried to keep the conversation going.Da: Hun spurgte om Magnuss seneste ekskursioner og Lars’ nye liv i byen.En: She asked about Magnus's recent excursions and Lars’ new life in the city.Da: Dæmpede svar.En: Muffled responses.Da: Afstanden mellem dem føltes stadig.En: The distance between them still felt apparent.Da: Da middagssolen nåede zenit, kastede den et lys hen ad isens overflade, men så skete det uventede.En: When the midday sun reached its zenith, it cast light across the ice's surface, but then the unexpected happened.Da: Skyerne samlede sig hurtigt, vinden tiltog.En: The clouds gathered quickly, the wind picked up.Da: En uventet storm truede.En: An unexpected storm threatened.Da: Sneen føg omkring dem, synligheden blev dårlig.En: Snow blew around them, visibility worsened.Da: "Vi skal finde ly!"En: "We need to find shelter!"Da: råbte Freja med hævede arme.En: shouted Freja with raised arms.Da: Magnus viste vej, hans kendskab til landskabet en livline, og Lars fulgte tæt.En: Magnus led the way, his knowledge of the landscape a lifeline, and Lars followed closely.Da: I en fordybning i isen fandt de endelig et sted at gemme sig mod elementerne.En: In a depression in the ice, they finally found a place to hide from the elements.Da: Sammenkrøb i deres tilflugtssted, konfronterede det voldsomme vejr dem med deres frygt.En: Huddled in their refuge, the violent weather confronted them with their fears.Da: Luften var fyldt med drønnene fra vinden, og i den klaustrofobiske stilhed brød Freja den tavshed, der var trukket med dem i årevis.En: The air was filled with the roar of the wind, and in the claustrophobic silence, Freja broke the silence that had been with them for years.Da: "Jeg savner jer," sagde hun stille, tåren ned ad kinden.En: "I miss you," she said quietly, a tear down her cheek.Da: Magnus kiggede op, hans øjne bløde med følelser.En: Magnus looked up, his eyes soft with emotion.Da: "Jeg er aldrig rigtig taget væk," svarede han.En: "I never really left," he replied.Da: Lars tog en dyb indånding, hans fingerspidser nervøst gribende en islag.En: Lars took a deep breath, his fingertips nervously gripping an ice layer.Da: "Jeg har bare brug for at føle mig hjemme," tilstod han, stemmens kant forsvandt.En: "I just need to feel at home," he confessed, the edge from his voice gone.Da: Denne uventede åbenhed bragte varme i den kolde hule.En: This unexpected openness brought warmth in the cold cave.Da: Deres ord ...
Voir plus
Voir moins