Page de couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiène et mode de vie sain Politique Science
Épisodes
  • Juletræet og Danmarks nationaltræ dør sandsynligvis i skovene i dette århundrede

    Juletræet og Danmarks nationaltræ dør sandsynligvis i skovene i dette århundrede
    Sep 21 2025
    Lysegrønne kroner mod forårshimlen. Danmarks brede bøge, som vi synger om i nationalsangen, overlever næppe klimaforandringerne.
    En anden almindelig art i det danske landskab, rødgranen, får det også hårdt i varmen.
    Bøgeskovene og plantagerne med rødgran vil sandsynligvis være væk fra det danske landskab i 2100, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. I vores naboland mod syd lider de to træarter allerede.
    "I Tyskland er bøgen markant svækket med forhøjet dødelighed, især på varme og tørre lokaliteter. Rødgran er også ramt," siger en af forskerne bag det nye studie, Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi på Aarhus Universitets Institut for Biologi.
    "Det skyldes flere perioder med varm tørke om sommeren. Tyske rødgraner bliver desuden så svækkede i tørken, at de er sårbare over for angreb af barkbiller," fortsætter professoren, som leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO).
    Efterhånden som gennemsnitstemperaturen stiger med tre-fire grader i dette århundrede, får de danske bøgetræer og rødgran det også svært, viser studiet, der for nylig udkom i tidsskriftet PNAS.
    Bøg og rødgran uddør ikke på verdensplan. De to træarter kan fremover overleve andre steder i verden, blandt andet længere nordpå i Skandinavien.
    Det viser studiet, hvor Jens-Christian Svenning og kollegaer har undersøgt, hvordan 32.000 af verdens i alt cirka 70.000 forskellige træarter bliver påvirket af den globale opvarmning.
    Samtlige 32.000 arter bliver påvirket, på den måde at deres udbredelsesområde bliver indskrænket eller rykker sig, i takt med at den globale gennemsnitstemperatur stiger, viser studiet.
    Det skyldes, at der i dette århundrede bliver så varmt og tørt mange steder, hvor arterne hører hjemme i dag, at de ikke længere kan klare sig der.
    Erik Dahl Kjær, der er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet, har læst studiet, men har ikke været involveret i det.
    "Det er meget relevant forskning, der bekræfter noget, vi har vidst længe: Klimaforandringerne er så voldsomme, at det får store konsekvenser for verdens skove," siger han og tilføjer:
    "Det er spændende og nyt, at forskerne har kigget på udviklingen globalt. De har lavet en grov analyse af, hvordan opvarmningen vil påvirke tusindvis af arter i stedet for blot at nærstudere en enkelt art."
    Andre steder i verden er fremtidsudsigterne langt mere dystre end i Danmark, ifølge studiet.
    Det gælder blandt andet i middelhavsregionen, som står til at miste store skovarealer, fordi der mange steder bliver ørken som Sahara.
    Allerværst er, at store dele af Amazonas, verdens største regnskov, risikerer at kollapse. Amazonas strækker sig over ni forskellige sydamerikanske lande. Hvis dele af skoven kollapser, får det katastrofale konsekvenser for hele verden.
    Når klimaet ændrer sig, tilpasser træarter sig efterhånden. De spreder deres frø, som med tiden begynder at vokse nye steder med passende temperaturer.
    Men i øjeblikket bliver kloden opvarmet så hurtigt, at træerne ikke kan følge med, siger de to forskere.
    "Træer er ikke verdens hurtigste organismer. Jeg har lavet et studie, der viser, at der på det europæiske kontinent er træarter, som stadig er i gang med at sprede sig efter sidste istid, så det tager vildt lang tid," siger Jens-Christian Svenning.
    Et nyt studie fra Peru bekræfter, at samfund af træarter ikke tilpasser sig hurtigt nok til at følge med den globale opvarmning.
    "Især arter, der foretrækker et koldt klima, risikerer at uddø hurtigt. Det kan ske på en enkelt sommer med tørke," siger professoren.
    Det nye studie kan ikke sætte et præcist tidspunkt på, hvornår i dette århundrede Danmark bliver for varmt og tørt til bøgetræer og rødgran.
    "Det kommer an på, hvor meget drivhusgas der udledes. Og det afhænger af samfundsudviklingen og politiske beslutninger. Desuden er Jordens klimasystem komplekst. Især fremtidige nedbørsforhold er svære at forudsige," siger Jens-Christian Svenning.
    Allerede nu bør vi d...
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger

    Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger
    Sep 20 2025
    To elever i niende klasse har samme karakterer og faglige præferencer. Den ene hedder Magnus, den anden Sofie.
    Selvom nysgerrigheden på teknologi er den samme, bliver Magnus oftere opmuntret til at forfølge en teknologisk studieretning efter afslutningen af niende klasse, mens Sofie i højere grad guides mod andre studieretninger.
    Det lyder som noget fra gamle dage - men blandt lærerstuderende, der snart skal ud at arbejde, og være med til at åbne muligheder for børn i forhold til uddannelse og fremtidige erhverv, findes sådanne mønstre stadig.
    Det viser vores undersøgelse blandt lærerstuderende
    Forskellen i vejledning af piger og drenge er bekymrende, fordi den fastholder og understøtter et mønster, hvor køn og forestillinger om køn kan være definerende for unges uddannelsesvalg.
    Når lærerstuderende allerede i deres uddannelse ubevidst fastholder kønsstereotyper, risikerer vi at reproducere gamle mønstre - på trods af, at samfundet har brug for langt flere kvinder inden for teknologiintensive STEM-fag.
    Selvom kvinder i dag udgør flertallet på videregående uddannelser, er de stadig markant underrepræsenterede inden for teknologiske og matematiske fag - de såkaldte STEM-uddannelser.
    Lærere spiller en central rolle for elevers uddannelsesvalg, motivation og faglige selvtillid - både gennem de signaler, de sender om, hvad der opleves som realistiske veje, og gennem deres forventninger til elevernes præstationer (se her, her og her).
    Vi står overfor mangel på studerende indenfor en række fag, både de teknologiske, men også velfærdsfag som pædagoger og sygeplejersker. Vi har valgt at undersøge, hvordan kommende lærere vil vejlede elever, fordi netop lærerstuderende er med til at skabe normerne for fremtidens unge og deres uddannelsesvalg.
    I vores undersøgelse sendte vi først et spørgeskema ud til alle lærerstuderende på VIA University Colleges fem udbud (Århus, Silkeborg, Skive, Holstebro og Nørre Nissum).
    Her fik vi svar fra 441 lærerstuderende. Bagefter lavede vi dybdegående interview med 30 lærere. Du kan læse mere om vores undersøgelser i boksen herunder.
    I begge situationer blev lærerstuderende bedt om at anbefale en studieretning for fiktive elevprofiler, hvor kun elevens køn varierede.
    Vi fandt, at drenge har 22,6 procents sandsynlighed for at få anbefalet en teknologisk studieretning, mens piger kun har 13,2 procent.
    Det betyder, at drenge er omkring 70 procent mere tilbøjelige end piger til at få anbefalet den teknologiske uddannelsesvej. Hvis vi forestiller os 100 drenge og 100 piger, vil omkring 23 drenge få anbefalet en teknologisk studieretning - men kun 13 piger
    Vores statistiske analyser viser, at forskellen ikke blot kan forklares med tilfældigheder, men peger på et klart mønster, hvor køn spiller en rolle.
    Det betyder, at selvom Magnus og Sofie er identiske på alle andre parametre, så vurderes de forskelligt med hensyn til, om teknologi er en hensigtsmæssig uddannelsesvej.
    Og ikke nok med det; for piger skal der mere til, før de får grønt lys til teknologi. Vores undersøgelse viser, at de skal både have høje karakterer i matematik og tydeligt vise interesse for teknologi.
    For drengene er kravene lavere - de kan lettere blive anbefalet teknologi, også selvom deres karakterer eller interesse ikke er helt i top.
    Det viser, hvordan stereotype forestillinger om køn og fag reproducerer gamle mønstre i uddannelsessystemet og begrænser elevernes muligheder.
    I vores undersøgelse beskrev de lærerstuderende teknologi som et 'drengefag'. Det blev forbundet med gaming, computere og en lidt asocial kultur.
    Flere lærerstuderende tøvede med at anbefale teknologi til piger, fordi de frygtede, at pigerne ville stå alene i et drengepræget miljø og derfor ikke trives socialt.
    Dermed bliver ønsket om at 'beskytte' pigerne paradoksalt nok til en barriere, der fastholder dem i traditionelle valg.
    Noget af det mest overraskende var, at flere lærerstuderende slet ikke fandt en dygtig, skoleengageret dreng realistisk.
    I vores data blev dr...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Roms antikke havneby blev skændet af fascistisk propaganda

    Roms antikke havneby blev skændet af fascistisk propaganda
    Sep 20 2025
    28 km sydvest for Rom ved floden Tiberens udmunding ligger Ostia - en antik havneby, som de færreste nok kender.
    Det var fra Ostia, at kejsere som Augustus, Nero og Marcus Aurelius rejste ud, når de skulle krydse Middelhavet.
    Indtil begyndelsen af det 19. århundrede lå byen begravet under jord, sand og flodsedimenter. Kun toppen af byens hovedtempel vidnede om byens storhedstid (se foto nummer 1 nedenfor).
    I dag er byen en arkæologisk park, som eksempelvis Pompeji også er det.
    Et fejlslagent fascistisk prestigeprojekt skændede imidlertid resterne af Ostia så grundigt i 1920'erne og 1930'erne, at vi arkæologer stadig kæmper for at rette op på fortidens mange fejl.
    Den proces og de udgravninger har jeg været en del af siden 2011. Men hvordan genskaber man centrale dele af en by fra antikken, når fascisterne har smidt store dele af materialet i Tiberen?
    Den historie får du her. Først lidt om Ostias tilblivelse, storhedstid og den rodede udgravningshistorie.
    I antikken var Ostia Roms havneby og derfor utrolig vigtig for Roms udvikling. Det var i Ostia, at rigtig mange varer krydsede ind og ud af det romerske rige.
    Ifølge den skriftlige overlevering blev Ostia grundlagt af Roms fjerde konge, Ancus Marcius, i det 7. århundrede f.v.t. som Roms først koloni.
    Der er dog endnu ikke blevet fundet nogle arkæologiske levn fra den tid.
    Arkæologiske fund viser, at Ostia blev grundlagt som et militærfort (et såkaldt castrum) bygget i kvadersten omkring år 300 f.v.t., hvis rester stadig kan ses i dag (foto 2 herover).
    Castrummet definerer i dag det, man kan kalde det monumentale centrum med flere templer, heriblandt byens hovedtempel (Kapitolium), byens basilika (administrativ og juridisk bygning), curia (byrådsbygningen), forumsplads og det kommercielle og religiøse centrum (billede nummer 3).
    Placeringen af Ostia ved Tiberens udmunding havde det formål at sikre indsejlingen ved floden og få kontrol med saltproduktion.
    Nutidens udgravninger og geofysiske undersøgelser viser, at byen har været cirka 75 hektar stor (0,75 km), hvilket svarer til mere end 100 fodboldbaner.
    Udgravningen af Ostia har været turbulent og mestendels udokumenteret. De første udgravninger startede omkring byens hovedtempel (Kapitolium)i årene 1801-1805 på pavens ønske.
    Disse udgravninger havde dog kun ét formål - at finde marmorarkitektur og -skulpturer til pavens nyåbnede museum, Museo Chiaramonti, i Vatikanmuseerne.
    Når man i dag besøger Ostia, kan man nogle steder se huller i murene efter disse udgravninger. Da byen på dette tidspunkt stadig var dækket af jord, gravede man derfor tunneler.
    Stødte man på en mur, gravede man sig ganske enkelt igennem den.
    Det fortsatte op gennem det 19. århundrede, men i starten af det 20. århundrede ændrede Ostias første arkæologiske direktør, Dante Vaglieri den mildest talt ødelæggende praksis .
    Under hans ledelse blev dele af det nordøstlige forum arkæologisk udgravet og, ud fra datidens standarder, tilstrækkeligt dokumenteret.
    Få år efter var den dog gal igen.
    I 1922, under ledelse af den tredje direktør, Guido Calza, bevægede udgravningerne sig ned mod den sydlige halvdel af forummet. Her opdagede man en indskrift, der nævner et tempel til Roms gudinde Roma og kejseren Augustus, og resterne af templet dukkede også frem.
    Samtidig kom fascisten Mussolini til magten i Italien. Ostia blev for ham et prestigeprojekt, der skulle vise Romerrigets storhed frem for italienerne og verden.
    Allerede i 1923 fik Mussolini åbnet en togrute fra Rom til Ostia for at vise en ivrig befolkning byens ruiner.
    Det betød også, at Ostia, på foranledning af Mussolini, skulle udgraves så hurtigt som muligt, så hele byen kunne stå klar til den planlagte verdensudstilling i Rom i 1942.
    2. verdenskrig kom i vejen for verdensudstillingen, men Mussolinis krav fik konsekvenser: Forummet og store dele af byen gennemgik en rodet, hurtig og problematisk udgravning, hvor en masse vigtig information gik tabt.
    Blandt andet blev de fleste senantikke levn, der faktisk...
    Voir plus Voir moins
    10 min
Pas encore de commentaire