Page de couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politique Science
Épisodes
  • Blåtands 5 vikingeborge: Nu får du adgang til arkæologernes seneste store fund i Køge

    Blåtands 5 vikingeborge: Nu får du adgang til arkæologernes seneste store fund i Køge
    Jun 28 2025
    "Jeg har aldrig oplevet noget lignende!"
    Så begejstret lød meldingen fra professor Søren Michael Sindbæk, da Videnskab.dk i 2014 kunne fortælle, at han og hans kolleger havde opdaget Danmarks femte såkaldte ringborg - en serie af vikingeborge, der blev opført under Harald Blåtand sidst i 900-tallet.
    I dag kan Museum Sydøstdanmark så åbne dørene til museet Vikingeborgen Borgring tæt på Køge, hvor man kan lære meget mere om det gådefulde bygningsværk.
    Men der ligger en lang og lærerig historie bag opdagelserne af hver af de (indtil videre) fem danske ringborge.
    Og ingen er bedre end Søren Michael Sindbæk til at tage os med på den opdagelsesrejse.
    Den første ringborg, der blev opdaget, havde været synlig i knap 1.000 år for alle, der lagde vejen forbi området nær Slagelse.
    I en perfekt cirkel på cirka 136 meter i diameter har der nemlig altid stået en omtrent fem meter høj jordvold, der tydeligt viser, at området har været brugt til noget vigtigt i gamle tider.
    Men til hvad og hvornår?
    Det satte arkæologen Poul Nørlund sig for at undersøge i 1934.
    "Han troede, at det nok havde været en handelsplads, hvor bønder og købmænd mødtes for at handle," siger Søren Michael Sindbæk, der også er forfatter på en bogserie, der beskriver hver af de i dag fem kendte ringborge.
    Men da Poul Nørlund opdagede den enorme præcision, vejene inden for voldene i sin tid var lagt med, og hvor symmetrisk nøjagtigt husene havde været placeret, kom han på andre tanker.
    "Da det viste sig på fundene, at det her byggeri var fra vikingetiden, sprængte det en bombe under vores forståelse af perioden. For pludselig stod det klart, at der lå et helt andet magtapparat og militær organisation bag, end vi havde troet, der fandtes i perioden."
    Intet mindre end 16 store langhuse havde stået inden for ringvolden, der var beskyttet af høje træpalisader, enorme træporte og en 17 meter bred og fire meter dyb voldgrav.
    Uden for jordvolden var der en såkaldt forborg med 15 langhuse samt mindre huse.
    I alt kunne der ifølge flere teorier bo op imod 800 vikinger i det massive forsvarsværk, som viste bygherren Harald Blåtands massive magt.
    Men i Nordjylland skulle man snart opdage, at hans militære magt og formåen var langt større, end Trelleborg beviste.
    Opdagelsen af Trelleborgs sande identitet gjorde ikke blot arkæologerne klogere på vikingebyggeriet i Slagelse - det gav også anledning til nye hypoteser.
    "Efter opdagelsen af Trelleborg sad en anden arkæolog inde på Nationalmuseet og kiggede på nogle gamle planer i arkivet. Og der kunne han se, at Aggersborg ved Løgstør lignede Trelleborg," fortæller Søren Michael Sindbæk.
    Man satte derfor gang i en ny undersøgelse af området nord for Limfjorden, der til forskel fra Trelleborg ikke længere havde synlige jordvolde - de var for længst pløjet væk.
    Ikke desto mindre kunne man i 1945 bekræfte, at Aggersborg ganske rigtigt var en ringborg ligesom Trelleborg. Samme symmetri. Samme fire porte mod hvert verdenshjørne.
    Men alligevel med en væsentlig forskel:
    "Aggersborg var vanvittigt stor, den største vikingeborg i verden. Det er dens claim to fame," lyder det fra Søren Michael Sindbæk, der uddyber:
    "Hvor Trelleborg har 16 huse inden for ringvolden og 15 udenfor, havde Aggersborg 48 huse, der var endnu større end Trelleborgs."
    Efter opdagelsen af Aggersborg begyndte det at gå stærkt. Gamle tegninger fra 1800-tallet viste, at der ved Hobro engang havde været en ringvold, før moderne landbrugsmaskiner havde pløjet den helt væk.
    I 1950 viste det sig endelig, at Fyrkat var Danmarks tredje ringborg.
    "I Aggersborg var de lokale relativt ligeglade med borgen i mange år. Men i Hobro gjorde de en stor indsats for at få borgen undersøgt og formidlet så meget som muligt," fortæller Søren Michael Sindbæk.
    Fyrkat er endt med at være den ringborg, der ifølge arkæologiprofessoren har besvaret flest spørgsmål om vikingetiden.
    Den har dog rejst et stort spørgsmål om perioden. Der står på Jellingstenen, at det var kong Harald Blåtand - altså ham, der...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • 3 måder, du kan genkende og overvåge den invasive asiatiske hveps

    3 måder, du kan genkende og overvåge den invasive asiatiske hveps
    Jun 27 2025
    Den invasive asiatisk gedehams (Vespa velutina) er fundet i Danmark for første gang.
    Biavlere frygter den, for den spiser honningbier og udgør en trussel mod bistaderne.
    Forskere i hvepse og insekter er heller ikke begejstrede, for asiatisk gedehams kan udkonkurrere hjemmehørende arter.
    Derfor har både forskere, Dansk Biavlerforening og Miljøstyrelsen et ønske om, at danskerne hjælper til med at overvåge og dokumentere den invasive asiatisk gedehams.
    Indtil videre er der blot fundet et eksemplar i Kerteminde på det østlige Fyn.
    "Vi skal selvfølgelig holde øje med, om der bliver spottet flere, og især om der er kolonier på Fyn," har hvepseforsker Lars Vilhelmsen sagt til Videnskab.dk.
    Så hvordan gør man det? Her kommer en guide.
    Den invasive asiatisk gedehams går også under navnet gulbenet gedehams, fordi den ikke overraskende har gule ben.
    Derudover er den meget mørk, siger Thomas J. Simonsen, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han har ansvar for museets insektsamlinger, til Videnskab.dk.
    Typisk har den asiatiske gedehams en længde på mellem 20 og 24 millimeter. Se hvordan du genkender den på fotoet her:
    Der er en risiko for at forveksle asiatisk gedehams med vores hjemmehørende arter. Især stor gedehams (Vespa crabro) ligner den i størrelse.
    Almindelig gedehams er den hveps, vi plejer at møde, når vi spiser i haven i august. Den er mindre end sine to store artsfæller:
    Thomas J. Simonsen nævner også flere andre forvekslingsmuligheder, som du kan se i galleriet her:
    Forskerne, Dansk Biavlerforening og Miljøstyrelsen vil meget gerne have foto- eller videodokumentation af mulige fund.
    Så hvis du har mistanke om, at du har spottet den invasive asitatisk gedehams på terrassen, så er det frem med kameraet!
    "Vi er meget nysgerrige på hvepsen, så vi vil være rigtig glade for at få billeder og videoer," siger insektforsker Thomas J. Simonsen.
    Men tag gerne dit billede eller din video af hvepsen, mens den sidder stille og helst ikke, når den flyver, lyder anbefalingen fra forskeren.
    Du bør både kontakte Danmarks Biavlerforening, som samarbejder med Miljøstyrelsen, og vores naturhistoriske museer, hvis du har fundet et eksemplar.
    Vil du virkelig gøre forskerne glade, så råder Thomas J. Simonsen til, at du fanger hvepsen i eksempelvis et glas og lægger den i fryseren.
    "Så kan jeg garantere dig for, at vi gerne vil se nærmere på den," lyder det fra seniorforskeren.
    "Men pas på! Det er ubehageligt at blive stukket - både af den her asiatiske gedehams og af stor gedehams," siger han.
    Anbefaler du, at man slår den ihjel med for eksempel en avis eller en fluesmækker?
    "Det kan man jo gøre. Men den er stor, så det kræver et ordentligt svirp. Og den bliver selvfølgelig sværere at genkende, hvis den er smadret. Men det er slet ikke umuligt," siger Thomas J. Simonsen.
    Hvis man er i tvivl, om det er asitatisk gedehams, man har fundet, vil I så gerne kontaktes og have billeder?
    "Ja, send bare billeder. Så skal vi nok sortere i dem," siger Thomas J. Simonsen.
    Bekymringen går på, at asiatisk gedehams slår sig ned og begynder at bygge hvepsebo i Danmark. Så hvordan ser deres bo ud?
    "For det første kan de rigtig godt lide at lave dem oppe i store træer. For det andet er de noget større end andre hvepseboer. De ligner sådan nogle halv meter lange papmache-æg," forklarer Thomas J. Simonsen.
    Hvis du spotter et hvepsebo, er det meget vigtigt, at du kontakter skadedyrsbekæmpelsen og ikke giver dig til at fjerne det selv.
    "Asiatisk gedehams er ikke aggressiv. Men det kan den blive, hvis du kommer tæt på dens bo," siger Thomas J. Simonsen
    Derudover modtager forskerne og Dansk Biavlerforening også gerne fotos af potentielle hvepseboer.
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Zombie-satellit udsender mystisk radiosignaler efter 60 års stilhed

    Zombie-satellit udsender mystisk radiosignaler efter 60 års stilhed
    Jun 27 2025
    "Hvor kom det fra?" spurgte forskere formentlig, da de i juni sidste år spottede et mystisk, kraftigt radioudbrud fra vores galakse.
    Nu mener astronomer at have løst mysteriet: Radioudbruddet kommer fra en satellit, der døde for lang tid siden.
    Det skriver New Scientist.
    Relay 2 blev opsendt i 1964 og gik offline i 1967. Næsten 60 år senere udsendte zombie-satellitten et uventet signal, skriver forskerne i et nyt preprint-studie, som endnu ikke er blevet fagfællebedømt.
    "Det var et utroligt kraftigt radioudbrud, som overstrålede alt andet på himlen i meget kort tid," siger Clancy James, der er hovedforfatter til studiet, til New Scientist.
    Først troede forskerne, at det var et nyt objekt eller en ny pulsar - en hurtigt roterende neutronstjerne, som udsender elektromagnetiske stråler.
    Men efter at have sporet radiobølgerne, mente forskerne, at de kun kunne komme fra Relay 2. De har to hypoteser om, hvordan det kunne ske:
    1. Satellitten kan have været ramt af en mikrometeorit, der kan producere en sky af ladet plasma, hvilket er blevet opfanget på forskernes radioteleskop.
    2. Der er sket en elektrostatisk udladning (ESD): når elektricitet på satellittens overflade bygger sig op, som bliver til en gnist og forårsager radiobølger.
    Forskerne hælder mest til det sidste scenarie, som kan sammenlignes med, når du gnubber dine fødder på et tæppe og giver din ven et elektrisk stød.
    Det er dog svært at vide, hvad der præcist har forårsaget radioudbruddet - fordi radiosignalerne ved begge scenarier ser meget ens ud.
    Det nye preprint kan dog være afsæt til at undersøge ESD fra satellitter, som er en relevant problemstilling i rummet, siger professor Karen Aplin, som ikke har været involveret i studiet, ifølge New Scientist.
    Voir plus Voir moins
    2 min

Ce que les auditeurs disent de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.

Évaluations sur Audible.ca

Évaluations sur Amazon.ca
Il n'y a pas encore de critiques pour ce titre.