OFFRE D'UNE DURÉE LIMITÉE | Obtenez 3 mois à 0.99 $ par mois

14.95 $/mois par la suite. Des conditions s'appliquent.
Page de couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiène et mode de vie sain Politique Science
Épisodes
  • Skolemad på prøve: Forskere vil måle effekt på elever

    Skolemad på prøve: Forskere vil måle effekt på elever
    Jan 7 2026
    En national forsøgsordning med skolemad er netop begyndt på næsten 200 skoler i hele landet. Det betyder, at eleverne enten får gratis frokost eller mulighed for at købe frokost for et lille beløb.
    Det skriver DR på baggrund af det nye projekt.
    Projektet, der hedder 'Skolemad i Danmark', er den største undersøgelse af skolemad, der nogensinde er gennemført i Danmark. Målet er at blive klogere på, hvilken forskel det gør for børnene at få frokost i skolen.
    I alt håber forskerne, at 3.200 børn og deres forældre siger ja til at deltage i undersøgelsen.
    Nogle af børnene er en del af ordningen med skolemad, mens andre fortsætter med at have madpakke med hjemmefra. På den måde kan forskerne, der kommer fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, sammenligne grupperne.
    "Vi har ikke rigtig stærk evidens for, om skolemad påvirker de her parametre, og det er derfor, vi rigtig gerne vil undersøge det nu, hvor den nationale forsøgsordning med skolemad kører," siger Camilla Trab Damsgaard, der er lektor i børns ernæring og sundhed ved Københavns Universitet, til DR.
    Eleverne, der deltager i forskningsprojektet, skal udfylde spørgeskemaer om trivsel, og de skal lave tests på tablets, som blandt andet måler deres hukommelse og opmærksomhed. Forskerne måler også blodtryk, højde og kropssammensætning - altså fordelingen af muskler, knogler og fedt, skriver DR.
    Ifølge DR skal forsøget også undersøge, om skolemad kan være med til at mindske ulighed mellem børn.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Vores arts forfædre kom fra Afrika, antyder banebrydende fund

    Vores arts forfædre kom fra Afrika, antyder banebrydende fund
    Jan 7 2026
    Ikke alle palæontologer er enige om, hvor vores art stammer fra, men nu mener en gruppe forskere, at de kan kaste et trumfkort ind i diskussionen.
    773.000 år gamle fossiler fra en hule i Casablanca tyder på, at en af de tidligste forgreninger af menneskearterne, som førte til Homo sapiens, fandt sted i Afrika – og ikke i hverken Europa eller Asien. Det viser et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
    "Vores studie bekræfter fuldt ud, at Homo sapiens har sin oprindelse i Afrika," siger palæoantropolog Jean-Jacques Hublin til Videnskab.dk.
    Han er professor på Max Planck-instituttet i Leipzig og forfatter bag det opsigtsvækkende studie.
    Ved hjælp af DNA-analyser har forskere i forvejen vidst, at den sidste fælles forfader til vores art Homo sapiens og til vores søsterarter neandertalere og denisovaer levede for omkring 765.000-550.000 år siden, inden arterne begyndte at forgrene sig.
    Men det har hidtil været til diskussion, hvor i verden vores art Homo sapiens opstod.
    Den traditionelle teori er, at vi stammer fra Afrika og senere har bredt os ud til resten af kloden.
    Men den har i de seneste årtier været udfordret af en anden teori om, at vi i stedet oprindeligt stammer fra Eurasien - altså Europa og Asian - og efterfølgende er vandret tilbage til Afrika.
    Så hvad passer?
    Ifølge forskerne bag den nye opdagelse er der et klart svar: Afrika.
    Frem til begyndelsen af dette århundrede diskuterede palæoantropologerne, om centrale træk hos Homo sapiens kunne være opstået i Eurasien frem for udelukkende i Afrika.
    Hypotesen byggede på fossiler fra Europa og Østasien, der var omkring 800.000–400.000 år gamle.
    De viste ansigtstræk, der mindede om moderne mennesker.
    Billedet ændrede sig markant efter 2017, da fossiler fra Jebel Irhoud et andet sted i Marokko blev dateret til omkring 300.000 år. De viste et klart moderne Homo sapiens-ansigt og var ældre end neandertalerne.
    Sammen med genetiske og fossile studier fra Asien, der viser, at neandertalere og denisovaer udviklede sig udenfor Afrika, peger det nye resultat altså på, at Homo sapiens opstod i Afrika, mens Europa og Asien var hjemsted for vores uddøde søsterarter.
    Fossilerne blev fundet i grotten Thomas Quarry 1 i Casablanca, Marokko.
    Det første fossil af en tidlig menneskeart, også kaldet en hominin, i området blev opdaget af en teenager, der var ude at lede efter fossiler i sin fritid.
    Efterfølgende har området fået massiv opmærksomhed fra palæontologer verden over, da det er fyldt med fossiler.
    Palæontologer udgravede grotten mellem 1994 og 2015 og har siden været i færd med at datere og analysere fossiler fra området.
    Palæontologerne har analyseret blandt andet kæber, tænder og ryghvirvler. For at datere fossilerne korrekt er magnetiske spor i jorden brugt.
    Da fossilerne var dateret, scannede forskerne dem for at finde frem til, hvilke træk de havde, og hvilken art de hørte til.
    Palæontologerne fandt frem til, at fossilerne er 773.000 år gamle.
    Fossilerne har både primitive træk fra menneskearten Homo erectus med en lang, smal underkæbe, men også moderne træk, der minder om nutidige mennesker: Spinkle hjørnetænder og små visdomstænder.
    Studiet konkluderer, at fossilerne er fra homininer, som er en videreudvikling af Homo erectus på vej til at udvikle sig til den nutidige menneskeart Homo sapiens.
    Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet, siger, at studier af netop disse fossiler er positive for den palæontologiske verden.
    "Det er virkelig spændende med et nyt studie af de her fossiler, fordi de stammer fra en tidsperiode, hvor vi generelt ikke har ret mange fossiler."
    Jean-Jacques Hublin, som er medforfatter på studiet, siger, at netop tidsperioden, fossilerne er blevet dateret til, er noget af det vigtigste ved deres studie.
    "I Afrika har man fundet mange hominin-fossiler, som har levet for mere end en million år siden, og mange, der levede for mindre end 600-500.000 år siden. Men i perioden fra én million år siden til 600.000 år s...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Menstruationsblod i ansigtet? Hudlæge er ikke begejstret for TikTok-trend

    Menstruationsblod i ansigtet? Hudlæge er ikke begejstret for TikTok-trend
    Jan 7 2026
    I den evigt foranderlige verden af skønhedstrends er der få, der har skabt så meget debat og har fået så mange til at vride sig i stolen, som 'menstrual masking'.
    Her påfører man menstruationsblod på huden, typisk i ansigtet, som en form for gør-det-selv hudpleje.
    Trenden er blevet populær på de sociale medier, hvor hashtags som #periodfacemask har fået milliarder af visninger.
    I de fleste videoer smører brugerne menstruationsblod i ansigtet i et par minutter, før de skyller det af.
    Der er ikke enighed om, hvor meget blod man skal bruge, eller hvor længe det skal sidde.
    Nogle kalder menstrual masking helende eller styrkende og beskriver den som et spirituelt ritual, der skaber en forbindelse til deres krop og indre femininitet. Men hvad siger videnskaben?
    Fortalerne for menstrual masking hævder ofte, at menstruationsblodet indeholder stamceller, cytokiner og proteiner, der kan forynge huden. Der findes dog ingen klinisk dokumentation, der understøtter brugen af menstruationsblod som hudpleje.
    Til gengæld har dets biologiske sammensætning vist potentiale i medicinsk forskning.
    Et studie viste, at plasma udvundet af menstruationsvæske kan forbedre sårheling markant. I laboratorietests helede sår behandlet med menstruationsplasma 100 procent inden for 24 timer, sammenlignet med 40 procent ved brug af almindeligt blodplasma.
    Denne bemærkelsesværdige regeneration menes at hænge sammen med de unikke proteiner og bioaktive molekyler i menstruationsvæsken. Det er de samme stoffer, der gør det muligt for livmoderen at genopbygge sig selv hver måned.
    Forskere undersøger nu, om syntetisk menstruationsvæske kan bruges til behandling af kroniske sår.
    Stamcelleforskning har også rettet fokus mod stamceller fra menstruationsblod, kaldet MenSCs. Disse celler vokser let og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper.
    Studier viser, at mesenkymale stamceller (MSCs) fra forskellige kilder kan hjælpe med at reparere hud ved at øge kollagenproduktionen, reducere rynker og frigive vækstfaktorer, der reparerer skader forårsaget af forbrændinger, UV-stråling eller sår.
    Fordi de er så alsidige og ser ud til at være sikre, betragtes MenSCs som en lovende mulighed for at udvikle medicinske behandlinger, der kan regenerere hud og bremse fotoaldring, som er den for tidlige aldring, der opstår, når huden udsættes for sollys over tid.
    En del fortalere for 'vampire facial' (som også kaldes varmpyr behandling) sammenligner menstrual masking med den såkaldte 'vampire facial' – en kosmetisk behandling, der er blevet udbredt af berømtheder som Kim Kardashian.
    Vampire facial bruger pladecellerigt plasma (PRP) taget fra patientens eget blod, som bliver sprøjtet ind i huden.
    Men eksperter advarer mod at sammenligne PRP med menstruationsblod. Menstruationsblodet er en kompleks blanding af blod, afstødt endometrievæv (væv fra livmoderslimhinden), vaginale sekreter, hormoner og proteiner.
    På vej gennem skeden kan den opsamle bakterier og svampe, for eksempel Staphylococcus aureus – en almindelig hudmikrobe, som kan give infektion, hvis den trænger ind i rifter eller porer.
    Der er også en risiko for, at seksuelt overførte infektioner kan blive overført til huden.
    PRP er derimod fremstillet under sterile forhold. Under PRP-behandling tager man en lille mængde blod, som centrifugeres for at udskille det pladecellerige plasma, der derefter injiceres i huden med fine nåle.
    En del behandlere tilsætter også filler for hurtigere kosmetiske resultater. Proceduren kan koste tusindvis af kroner – i modsætning til menstruationsmasker, som er gratis og let tilgængelige.
    Menstrual masking er ikke den eneste utraditionelle skønhedspraksis, der involverer kropsvæsker. 'Urin-terapi', hvor man påfører urin på huden, har rødder i ayurvedisk medicin og blev tidligere anset for at kunne afgifte kroppen og helbrede sygdomme.
    En del fortalere påstår endda, at det kan hjælpe mod akne eller eksem, men der er ingen videnskabelig støtte for disse påstande.
    Selvom urin indeholder urea – ...
    Voir plus Voir moins
    5 min
Pas encore de commentaire