Obtenez 3 mois à 0,99 $/mois + 20 $ de crédit Audible

OFFRE D'UNE DURÉE LIMITÉE
Page de couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Auteur(s): Videnskab.dk
Écouter gratuitement

À propos de cet audio

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiène et mode de vie sain Politique Science
Épisodes
  • Kæmpestor, kødædende koala-slægtning fandtes i Australien

    Kæmpestor, kødædende koala-slægtning fandtes i Australien
    Nov 18 2025
    Når vi tænker på koalaer, ser de fleste nok et blødt, halvsøvnigt dyr for sig, som man mest af alt har lyst til at kramme. Derfor kan det virke ret overraskende, at koalaens uddøde slægtning faktisk var et stort, kødædende rovdyr.
    Det skriver The Independent på baggrund af et nyt studie.
    Den australske spøgelseshistorie om den såkaldte 'drop bear', et mytisk og kødædende pungdyr, der efter sigende hopper ned fra træerne og overfalder folk, har altså haft en snert af virkelighed i sig, ifølge The Independent.
    For forskere har nu fundet fossile spor af et rovdyr, der lignede en koala, og som rent faktisk levede i Australien indtil for omkring 40.000 år siden.
    Dyret hed Thylacoleo carnifex og bliver ofte kaldt 'pungløven'. Ifølge The Independent er koalaer de nærmeste nulevende slægtninge til denne uddøde jæger.
    Pungløven, som vejede over 100 kilogram, var en del af den australske megafauna, som levede i den sene pleistocæne periode for mellem cirka 126.000 og 40.000 år siden.
    I denne tid forsvandt næsten 90 procent af Australiens store landdyr, og det skete nogenlunde samtidig med, at mennesker dukkede op på kontinentet. Årsagen til den dramatiske udryddelse er dog stadig en smule uklar, skriver The Independent.
    I det nye studie brugte forskerne en særlig metode, hvor de analyserer kollagenproteiner, altså byggeproteiner i knogler fra fossiler, for at kortlægge hvordan uddøde arter er beslægtet.
    Ved at lave et slags proteinfingeraftryk kunne de følge udviklingshistorien for tre store, uddøde dyr:
    Zygomaturus, som var en planteæder der mindede om en wombat på 500 kilo
    Palorchestes, som var en anden planteæder der lignede en tapir
    og Thylacoleo carnifex, pungløven
    Ifølge The Independent viste analysen tydeligt, at pungløven er tættere på koalaen end på andre dyregrupper.
    Forskerne håber nu, at teknikken på sigt kan hjælpe dem med at fastslå, hvorfor Australiens kæmpedyr forsvandt.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Sådan tabte Socialdemokratiet storbyen: Kollapset har været undervejs i 50 år

    Sådan tabte Socialdemokratiet storbyen: Kollapset har været undervejs i 50 år
    Nov 18 2025
    Taber Socialdemokratiet overborgmesterposten i København for første gang i over 100 år?
    Det har været kommunalvalgets helt store spørgsmål. Men også i Aarhus, Aalborg og Odense står Socialdemokratiet til at få en gedigen vælgerlussing.
    Arbejderpartiet startede ellers ud i 1900-tallet som et parti for netop byvælgerne. Så hvordan er forholdet til storbyboerne endt så galt?
    Det giver to historikere et svar på i en ny videnskabelig artikel, hvor de gransker forholdet mellem partiet og byvælgerne gennem de seneste 125 år.
    Kollapset begyndte allerede for omkring 50 år siden, argumenterer de to forskere.
    En af dem er professor Rasmus Mariager, der indleder snakken med Videnskab.dk sådan her, da han skal forklare, hvorfor socialdemokraterne lige nu er historisk upopulære i storbyen:
    "Hvis man først sparker på sine vælgere, og så spytter på dem, er det svært at mobilisere dem," siger professoren, der forsker i samtidshistorie på Københavns Universitet, inden han optegner den fortælling om danskerne, som Socialdemokratiet ifølge ham fremmaner i disse år:
    Akademikerne i byerne er dovne og gider ikke arbejde, mens det rigtige Danmark findes i provinsen, hvor man spiser rugbrødsmadder og arbejder fysisk hårdt.
    Her kommer forskerne med 4 nedslagspunkter i Socialdemokratiets komplicerede kærlighedshistorie med storbyboerne.
    Socialdemokratiet bliver dannet i 1871. I starten af 1900-tallet bryder partiet for alvor igennem som et parti for byboerne i Danmark.
    Kvinder og tjenestefolk har ikke stemmeret på det tidspunkt. Byerne er meget små sammenlignet med i dag. Og Danmark er først og fremmest et landbrugsland.
    "I de store byer, men også mindre industribyer som Nakskov, kom der socialpolitiske eksperimenter, som var båret frem af Socialdemokratiet," siger Niels Wium Olesen, der er lektor på Aarhus Universitet og er den anden forfatter bag den nye forskning, til Videnskab.dk.
    Det starter i det små med skolepolitik, skoletandpleje, almene boliger, alderdomshjem og lignende politik, der i de store byer viser partiets styrke.
    Socialdemokratiet er i begyndelsen af århundredskiftet det nye parti, som taler om en bedre fremtid for arbejderne.
    Op gennem 1920'erne og -30'erne brager de så ind i regeringen med Thorvald Stauning og historisk gode valg.
    Her bliver partiet det store, brede folkeparti, som vi kender i dag. Nu er de ikke bare partiet for arbejderklassen, men også for en ny samfundsgruppe: funktionærerne; papirnusserne og de kontoransatte i byerne.
    Tyskerne er ude af landet. Verdenskrigen er ovre. Freden sænker sig. Og socialdemokraterne sejrer. Efterkrigsperioden er den gyldne politiske æra for partiet.
    Nu har partiet ikke kun magten i byerne og nationalt. Der er også økonomisk opblomstring og råd til at investere i store sociale reformer i 1960'erne, både i byerne og resten af landet.
    Det er i disse år, at velfærdsstaten designes og udbygges, hvilket i høj grad er Socialdemokratiets værk - som oftest bakket op af Radikale Venstre.
    "De står bag grundlæggelsen af rigtig mange reformer," siger Nils Wium Olesen og remser op:
    "De danner uddannelser og børnehaver. Man får store socialdemokratiske bykonger, som i de store byer etablerer et væld af institutioner som tekniske skoler, store gymnasier og seminarier. Store investeringer i hospitaler."
    "Og vælgerne kvitterer med solid opbakning, fordi der jo også er nye arbejdspladser i disse institutioner," siger Niels Wium Olesen.
    På landsplan kommer der folkepension, SU og et svimlende hav af sociale reformer.
    Selvom de allerede her har udfordringer på venstrefløjen med kommunisterne, bliver de aldrig for alvor truede på magten i byerne - og ikke i nærheden af situationen i dag, hvor Enhedslisten og SF kan blive større end Socialdemokratiet i København.
    Fra slutningen af 1960'erne og -70'erne bliver Socialdemokratiet udfordret fra flere sider.
    Først fra venstrefløjen med SF og senere Enhedslisten, der særligt udfordrer Socialdemokratiets dominans i byerne ved at tage de unge progressive stemmer. F...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • 99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før

    99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før
    Nov 17 2025
    For patienten og de pårørende kan det føles, som om et hjerteanfald kommer ud af det blå. Hvordan kunne det dog ske for én, der var så rask og sund?
    Et nyt studie viser imidlertid, at risikofaktorer er målbare hos stort set alle, der får problemer med hjertet - og flere år i forvejen.
    Forskningen blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American College of Cardiology.
    I studiet har forskere ved Northwestern University i USA og Yonsei University i Sydkorea analyseret sundhedsdata fra 9 millioner sydkoreanere og næsten 7.000 amerikanere.
    Det var personer, der havde været til flere helbredsundersøgelser i løbet af to årtier. Forskerne kunne dermed undersøge, hvilken risikoprofil deltagerne havde, før de fik hjerteproblemer.
    Fire kendte risikofaktorer for hjertehelbred blev undersøgt:
    Blodtryk
    Kolesterol
    Blodsukker (glukose)
    Rygning
    Først målte forskerne disse niveauer op mod de optimale målinger ifølge American Heart Association, som er de niveauer, der anses som bedst for helbredet.
    Mere end 99 procent af de deltagere, der fik hjerteanfald, slagtilfælde eller hjertesvigt, havde afvigelser fra mindst ét af disse optimale niveauer.
    Mere end 93 procent havde mere end 2 afvigelser.
    "Vi mener, at studiet meget overbevisende viser, at eksponering for én eller flere ikke-optimale risikofaktorer før disse kardiovaskulære hændelser er næsten 100 procent," siger Philip Greenland, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
    Han er professor i kardiologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine.
    Målet nu er at arbejde hårdere på at finde måder at kontrollere disse risikofaktorer, siger Philip Greenland.
    Mange i en befolkning vil dog have niveauer, der er højere end det, der anses som ideelt, uden at det nødvendigvis betyder, at de snart vil få en hjertesygdom.
    Derfor undersøgte forskerne også målingerne i forhold til de niveauer, hvor læger vurderer, at der er grund til at iværksætte behandling eller andre tiltag.
    Det ideelle blodtryksniveau er for eksempel 120 over 80 mmHg, men grænsen for, hvornår læger mener, at blodtrykket bør behandles, ligger højere - nemlig ved 140 over 90 mmHg.
    Målt op mod disse højere grænser havde 90 procent af patienterne stadig mindst én stor risikofaktor før deres første hjertehændelse. Højt blodtryk var den mest almindelige risikofaktor.
    Forskerne fremhæver, at selv blandt kvinder under 60 år, som normalt anses for at være en lavrisikogruppe, havde 95 procent mindst én risikofaktor, der afveg fra det ideelle, før de blev ramt af slagtilfælde eller hjertesvigt.
    "Det er solid forskning, offentliggjort i det, der i øjeblikket er det højest rangerede tidsskrift for originalforskning inden for vores fagområde," siger Dan Atar, som er professor og overlæge i kardiologi ved Universitetet i Oslo.
    Han er dog ikke synderligt overrasket over fundet. For læger og forskere er det tydeligt, at hjerteproblemer ikke opstår ud af det blå.
    "Det, de finder her, har vi prædiket i mange år. Risikofaktorer spiller en rolle, og selvfølgelig vil man som individ helst have en risikoprofil, der er så lav som muligt," siger Dan Atar.
    Hjerte-kar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Norge og Danmark, men antallet af dødsfald er faldet markant de seneste årtier.
    Men det er vigtigt at huske, at tallet på 99 procent er målt i forhold til det, der anses som ideelle værdier, påpeger professoren. Det betyder ikke nødvendigvis, at de vil få hjerteproblemer.
    "Hvis man kiggede på hele befolkningen - også dem, der ikke har haft et hjerteanfald - ville stadig rigtig mange opfylde mindst ét kriterium, der ligger over disse værdier."
    Det er altså ikke sådan, at alle, der deltog i studiet, nødvendigvis burde have været i behandling på forhånd.
    "Man kan forebygge mere, men vi skal ikke sygeliggøre hele samfundet. Vi kan ikke behandle hele befolkningen - vi må forsøge at udvælge dem, der har størst gavn af behandlingsindsatsen," siger han.
    Men hver enkelt af os kan med fordel få lidt bedre over...
    Voir plus Voir moins
    6 min
Pas encore de commentaire