Épisodes

  • Verdens førende økonomer advarer: AI truer de uafhængige medier

    Verdens førende økonomer advarer: AI truer de uafhængige medier
    Sep 22 2025
    Hvad er metan? Hvordan lød dansk i stenalderen? Hvorfor har vi mennesker egentlig tæer? Alt det og meget mere kan AI-værktøjer som ChatGPT svare dig på. Men redskaberne har en slagside.
    Nu advarer 11 af verdens førende økonomer om AI's konsekvenser for uafhængige medieorganisationer.
    Frie medier, som "afslører korruption, svindel og markedsmanipulation, bidrager til stabilitet på de finansielle markeder, modvirker misinformation og giver økonomiske aktører mulighed for at træffe velunderbyggede beslutninger," skriver økonomerne i et debatindlæg i Politiken.
    Økonomerne bag opråbet peger på, at hele 90 lande blev udsat for forsøg på misinformationskampagner i 2024. De mener, at fremvæksten af AI risikerer at forstærke, den tendens vi ser i spredningen af falsk information online.
    Derfor mener de, at der er akut behov for, at vi begynder at investere i medier, som leverer uafhængig, verificerbar information. AI må ikke erstatte de uafhængige journalister og medieorganisationer.
    De præsenterer to kategorier af initiativer, som kan beskytte de uafhængige medier:
    1. Man bør investere i de frie og uafhængige medier ved at give dem økonomisk støtte.
    2. Man bør udvikle et marked, som fremmer uafhængige informationskilder ved blandt andet at føre tilsyn med medierne og prioritere fakta frem for misinformation.
    Disse initiativer vil bidrage til stabilitet på de finansielle markeder og fremme økonomisk vækst og social velfærd.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • 11 bakterie-befængte ting fra hverdagen: Sådan gør du dem rene

    11 bakterie-befængte ting fra hverdagen: Sådan gør du dem rene
    Sep 22 2025
    Myriader af usynlige bakterier lurer på de hverdagsgenstande, vi rører mest ved som mobilen, opvaskesvampen, tandbørsten og indkøbsvognen.
    De fleste af disse mikrober er harmløse - nogle er endda gavnlige - men under de rette forhold kan en del af dem gøre dig alvorligt syg.
    Men her er det mest overraskende: Det er ikke altid de mest indlysende ting, som er de mest beskidte.
    Her er nogle af dagligdagens skjulte bakteriebomber, og hvordan små ændringer i rengøringsrutinerne og hygiejnen kan beskytte mod infektion.
    Indkøbsvogne bliver håndteret af mange hver eneste dag, men de bliver kun sjældent desinficeret. Det gør grebet til et oplagt sted for bakterier, især de bakterier der spreder sygdom.
    Et studie i USA viste, at over 70 procent af indkøbsvogne var forurenet med coliforme bakterier - en gruppe, der inkluderer E. coli, som ofte forbindes med fækal forurening.
    Et andet studie fandt bakterier som Klebsiella pneumoniae, Citrobacter freundii og Pseudomonas-arter på indkøbsvognene.
    Sådan beskytter du dig selv: Desinficér altid grebet på indkøbsvognen før brug, især fordi du sandsynligvis vil håndtere mad, din telefon eller røre ved dit ansigt.
    Opvaskesvampen i køkkenvasken? Den kan være én af de mest beskidte ting i dit hjem. Svampe er porøse, fugtige og kommer ofte i kontakt med mad, hvilket er ideelle forhold for bakterievækst.
    Efter blot to uger kan en svamp indeholde millionvis af bakterier, herunder coliforme bakterier, der kobles med fækal forurening, ifølge en undersøgelse af bakterier i hjemmet og forskning i fækal coliform-forurening foretaget af NSF Household Germ Study (en uafhængig, non-profit organisation, der arbejder med folkesundhed og sikkerhed, red.).
    Sådan beskytter du dig selv: Desinficér din svamp ugentligt ved at lægge den i eddike eller give den en tur i mikrobølgeovnen eller opvaskemaskinen. Udskift den, hvis den lugter - selv efter rengøring. Brug forskellige svampe til forskellige opgaver (for eksempel én til opvask, en anden til rengøring efter råt kød).
    Skærebrættet kan gemme bakterier i riller og hakker efter kniven. Salmonella og E. coli kan overleve i timevis på tørre overflader og udgør en risiko, hvis skærebrættet ikke bliver rengjort ordentligt.
    Sådan beskytter du dig selv: Brug separate skærebrætter til henholdsvis råt kød og grøntsager. Vask grundigt med varmt sæbevand, skyl godt og tør helt. Udskift skærebrætter med dybe hak eller riller.
    Viskestykkerne bliver hurtigt bakteriebomber. Du bruger dem til at tørre hænder, aftørre overflader og tørre spild - ofte uden at vaske dem ofte nok.
    Forskning viser, at E. coli og salmonella kan overleve i timevis på stofviskestykker.
    Sådan beskytter du dig selv: Brug papirhåndklæder, når det er muligt, eller forskellige stofhåndklæder til forskellige opgaver. Vask viskestykkerne regelmæssigt i varmt vand med blegemiddel eller desinfektionsmiddel.
    Mobilen er ofte med overalt - også på toilettet - og vi rører ved dem konstant. Deres varme og den hyppige brug gør dem ideelle for bakterievækst.
    Forskning viser, at mobiltelefoner kan være hjem for skadelige bakterier, blandt andet Staphylococcus aureus.
    Sådan beskytter du dig selv: Undgå at bruge telefonen på badeværelset, og vask hænder ofte. Rengør den med en let fugtig mikrofiberklud og mild sæbe. Undgå stærke kemikalier eller at spraye direkte spray.
    Når du skyller ud, bliver mikroskopiske dråber hvirvlet op, som kan lande på en nærliggende tandbørste. Et studie viser, at tandbørster opbevaret på badeværelset kan huse E. coli, Staphylococcus aureus og andre mikrober.
    Sådan beskytter du dig selv: Opbevar tandbørsten så langt fra toilettet som muligt. Skyl den efter brug, lad den lufttørre, og udskift den hver tredje måned - eller tidligere, hvis den er slidt, og børsterne bøjer og stritter til alle sider.
    Stofbademåtter absorberer vand efter hvert bad. Det skaber et varmt, fugtigt miljø, hvor bakterier og svampe trives.
    Sådan beskytter du dig selv: Hæng måtten til tørre efter hver brug, og vask den ugen...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Enestående fund af blodkar: Verdens største fossil af T-rex afslører nyt om dinosaurerne

    Enestående fund af blodkar: Verdens største fossil af T-rex afslører nyt om dinosaurerne
    Sep 22 2025
    Selvom meget af den moderne palæontologiske forskning fokuserer på at finde spor af organiske rester i fossiler, er der desværre aldrig blevet fundet dinosaur-DNA.
    Det meste af vores viden om dinosaurer stammer fra bevarede knogler og tænder, som graves op af jorden. Men det hårde væv alene giver kun begrænset information.
    Blødt væv er ekstremt sjældent i fossiler, men de kan give et langt mere livagtigt billede af fortidens liv. Det kan være muskler og sener, pigmenter eller endda hud - som skæl eller fjer - og de indeholder detaljeret viden om, hvordan dinosaurerne så ud og levede.
    En anden spændende type blødt væv, som kan findes i knogler, er blodkar. Mit forskerteam og jeg opdagede blodkar bevaret i et T. rex-fossil, og vores resultater er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.
    Som bachelorstuderende i fysik ved University of Regina blev jeg en del af et forskerhold, der brugte partikelacceleratorer til at undersøge fossiler.
    Det var her, jeg første gang opdagede blodkar i en T. rex-knogle ved hjælp af avancerede 3D-modeller.
    Det er nu næsten seks år siden, og i dag arbejder jeg på min ph.d., hvor jeg bruger min fysikbaggrund til at udvikle nye analyseteknikker inden for fossilforskning.
    Blodkarrene blev fundet i et bemærkelsesværdigt T. rex-eksemplar, som har fået kælenavnet Scotty. Fossilet, som befinder sig i Royal Saskatchewan Museum i Canada, er den største T. rex, der nogensinde er blevet fundet.
    Det er samtidig et af de mest komplette eksemplarer, vi har af arten.
    Scotty ser ud til at have haft et hårdt liv for 66 millioner år siden. Mange af de bevarede knogler viser tegn på skader, som kan stamme fra slagsmål med andre dinosaurer eller sygdom. En knogle, et stykke af et ribben, har en stor, delvist helet fraktur.
    Når en knogle udsættes for en skade som en fraktur, sker der typisk en voldsom stigning i blodkarrenes aktivitet i det ramte område som led i helingsprocessen.
    Vi mener, at det er netop det, vi har fundet i Scottys ribben: Et omfattende netværk af mineraliserede blodkar, som vi har kunnet undersøge ved hjælp af rekonstruerede 3D-modeller.
    Når man analyserer fossile knogler, står vi over for to store udfordringer:
    Den første er, hvordan vi kan undersøge knoglens indre uden at beskadige fossilet.
    Den anden er, at knoglerne ofte er meget store og kompakte, fordi de gennem fossiliseringsprocessen er blevet fyldt med mineraler, som har erstattet det oprindelige organiske materiale.
    I starten troede vi, at vi kunne bruge en CT-scanning, ligesom dem man bruger i sundhedsvæsenet, til at få billeder af knoglerne uden at ødelægge dem. Det løser den første udfordring, men ikke den anden:
    En almindelig medicinsk CT-scanner er simpelthen ikke kraftig nok til at trænge igennem den kompakte, massive knogle.
    Derfor brugte vi synkrotronlys, som er særlige røntgenstråler med meget høj intensitet, som produceres i udvalgte partikelacceleratorer. De gør det muligt at undersøge mikroskopiske strukturer som blodkar i knoglen med stor præcision.
    Synkrotron-røntgen er også nyttigt til kemisk analyse. Vi fandt, at blodkarrene var bevaret som mineraliserede afstøbninger rige på jern - en almindelig form for fossilisering - men i to tydeligt adskilte lag.
    Denne lagdeling skyldes den komplekse miljømæssige historie, der har ført til den enestående bevaring, vi ser i Scottys ribben.
    Ved at analysere blodkar, der er dannet som følge af en ufuldstændigt helet fraktur, håber vi at kunne lære mere om, hvordan T. rex helede sine skader - og dermed få indsigt i, hvordan Scotty overlevede sine traumer.
    Det kan også give os evolutionær viden, når vi sammenligner strukturen af blodkar i Scotty med andre dinosaurarter og med moderne slægtninge som fugle.
    Resultaterne kan desuden hjælpe fremtidig fossiljagt ved at pege forskere i retning af knogler, der viser tegn på skade eller sygdom, hvilket kan øge chancen for at finde flere blodkar eller andre bevarede bløde væv.
    Med tværfaglig forskning og nye anvendelser af av...
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Kurven for skræmmende kræfttype ser ud til at være knækket

    Kurven for skræmmende kræfttype ser ud til at være knækket
    Sep 22 2025
    Mange husker nok de solbrændte 80'ere, hvor mange danskere jagtede den gyldne glød ved at tage på solferie på Mallorca eller installere solarie i hjemmet. Dengang var der knap så stort et fokus på risikoen for de solskader, man kunne få af at blive stegt.
    Siden 1980'erne er statistikkerne for modermærkekræft røget i vejret på globalt plan. Danmark er et af landene med den højeste forekomst af modermærkekræft.
    Den kedelige, danske placering har måske rykket sig, viser to rapporter.
    Dansk Melanom Database beskæftiger sig med modermærkekræft, også kendt som malignt melanom. De registrerer antallet af invasive tumorer og forstadier til modermærkekræft (in situ tumorer).
    "I 2024 er der registreret lidt færre melanomer, både de invasive og i særdeleshed forstadier, i forhold til foregående år," siger overlæge og professor ved Herlev og Gentofte Hospital Lisbet Rosenkrantz Hölmich til Videnskab.dk.
    Hun er formand for Dansk Melanom Database og Dansk Melanom Gruppe, en sammenslutning af læger, som undersøger og behandler patienter med modermærkekræft.
    Det ser derfor ud til, at antallet af invasive modermærker er stabilt, lyder det fra overlægen. Det gælder blandt andet hos de yngre aldersgrupper, hvor tallene muligvis endda er "en smule nedadgående", siger hun.
    Når Lisbet Rosenkrantz Hölmich ikke kan sige, om der er tale om et stort fald eller ej, skyldes det, at databasen har ændret måden, man finder og registrerer tumorerne. Derved kan nogle af ændringerne skyldes ændret registrering, hvorfor der kan være små udsving i dataene.
    "Men det er en god ting, at det ser ud til at stabilisere sig," siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
    Andre studier har vist en lignende tendens. I Sverige er risikoen for modermærkekræft faldet hos unge under 50 år, viser et kohortestudie.
    Et andet studie viser, at i vestlige lande som Australien, New Zealand, USA og Norge er antallet af yngre patienter i gruppen 25-44 år også mere stabilt.
    Det kan tyde på, at folkeoplysning om solbeskyttelse har båret frugt, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich:
    "Folk er blevet mere bevidste om, at man skal passe på solen."
    Det er også muligt, at de unge bruger mere tid indenfor. Derfor er de ikke lige så eksponerede for sol som generationerne før dem, siger Mette Madsen, der er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i modermærkekræft.
    Rapporterne tyder på, at antallet af modermærkekræfttilfælde er stabile, men ikke decideret faldende, vurderer Mette Madsen, der har set rapporterne.
    For omvendt ser man en stigning i modermærkekræft hos de ældre.
    For de 60 og +70-årige ser man, at antallet af patienter er meget højere sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Én forklaring er, at risikoen for at få modermærkekræft stiger med alderen, siger Mette Madsen.
    Det skyldes, at de haft mere tid til at samle flere solskader i deres liv, simpelthen fordi de er ældre.
    Men adfærd er også en del af forklaringen.
    "Tallene stemmer jo overens med, at de er fra en generation, hvor man begyndte at tage på charterferie og gå i solarie," siger Mette Madsen.
    Derfor ser vi nu en form for forsinket effekt af de ældre generationers solforbrug for mange år siden, mener begge forskere.
    "Da man i 70'erne skulle i solen, fik man blot smurt lidt Nivea-creme på. Så de lider under de ting, der skete, da de var børn og unge," siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
    For nylig har solarie fået et comeback, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Fra 2019 til 2023 er antallet af unge, der går i solarie, steget fra 10 procent til 14 procent. De unges solarievaner kan potentielt forklares ved, at skønhedsidealet om solbrun hud er vendt tilbage.
    For selvom de ældre grupper i højere grad får modermærkekræft, er det stadig en af de hyppigste kræftformer hos unge.
    Hvis man er ung, når man begynder i solarie, har man højere risiko for at udvikle modermærkekræft. Det skyldes, at UV-strålerne beskadiger DNA molekylerne i hudcellerne, hvor tidlige skader på DNA'et øger den risiko.
    "Jo mere du har været...
    Voir plus Voir moins
    5 min
  • AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skole

    AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skole
    Sep 21 2025
    Forestil dig, at du har et ubegrænset budget til personlige undervisere, som tilbyder hyper-personaliserede kurser, der maksimerer elever og studerendes produktivitet og udvikling af færdigheder.
    Denne sommer afprøvede jeg idéen med en absurd og selvcentreret test.
    Jeg er lektor ved University of Oxford i medier og kunstig intelligens, og jeg bad en AI-undervisningsagent om at spille rollen som mig selv, og undervise mig i et personligt masteruddannelseskursus, udelukkende baseret på mit eget arbejde - den rene solipsisme.
    Jeg opsatte AI-agenten via et standardværktøj fra ChatGPT, hostet på den Azure-baserede Nebula One-platform, med en prompt om at researche og efterligne mig, og derefter bygge personligt undervisningsmateriale baseret på mine egne tanker.
    Jeg fortalte ikke den store sprogmodel (Large Language Model, LLM), hvad den skulle læse, eller gjorde noget for at forbedre dens evner - som for eksempel at give adgang til undervisningsmateriale, der ikke er offentligt tilgængeligt online.
    Agentens kursus i medier og AI var velstruktureret: Et originalt, seks-modulers forløb over et semester, baseret på mine samlede værker, som jeg aldrig selv havde sammensat, men må indrømme, jeg gerne ville have gjort.
    Det var interaktivt og tempofyldt og krævede mental skarphed gennem hyppige skift i format. Det var intellektuelt udfordrende, præcis som god Oxford-undervisning bør være.
    AI-agenten underviste med stor grundighed og gav øjeblikkeligt svar på alt, jeg spurgte om. Den havde en stor forståelse af det hastigt udviklende landskab inden for AI og medier med samme anskuelse som mig, men AI-agenten havde gjort mere hjemmearbejde.
    Tilsyneladende var den blevet fodret med hele mit multimedieoutput - bøger, taler, artikler, journalistiske interviews og endda universitetsforelæsninger, som jeg ikke anede var blevet optaget, og slet ikke vidste var blevet brugt til at træne GPT-4 eller GPT-5.
    Kurset var en fremragende læringsoplevelse, selvom jeg angiveligt allerede vidste det hele. Så i den uundgåelige kursusevaluering gav jeg AI-versionen af mig selv fem velfortjente stjerner.
    For eksempel spurgte den i en sektion om etikken i forhold til figurer i computerspil, der ikke er styret af spilleren (NPC'er):
    "Hvis NPC'er genereres af AI, hvem bestemmer så deres personlighed, baggrund eller moral? Kan det føre til bias eller stereotyper?"
    Og:
    "Hvis en AI-NPC kan lære og tilpasse sig, udviskes grænsen så mellem karakter og 'entitet' [uafhængig aktør]?"
    Det er fremragende, filosofiske spørgsmål, som sandsynligvis vil komme i fokus, når (eller hvis) Grand Theft Auto 6 udkommer til maj 2026. Jeg er meget begejstret for, at AI-versionen af mig kom på dem, selvom jeg ikke gjorde det selv.
    AI-mig byggede også videre på det, jeg selv allerede ved. Indenfor film kendte den til det helt almindelige Adobe After Effects, som jeg har dækket (som bruges til at skabe bevægelsesgrafik og visuelle effekter).
    Men den tilføjede Nuke, et professionelt værktøj, der bruges til at kombinere og manipulere visuelle effekter i Avengers, og som jeg er en smule flov over at måtte indrømme, at jeg aldrig havde hørt om.
    Så hvor kom AI-agentens viden om mig fra? Min forlægger, Routledge, lavede en aftale om træningsdata med OpenAI, som jeg formoder inkluderer mine bøger om medier, AI og liveoplevelser.
    I modsætning til en række forfattere er jeg helt indforstået med det. Mine bøger guider folk gennem et fantastisk og hurtigt udviklende emne, og jeg vil gerne have dem med i den globale samtale - i alle formater og på alle markeder (tyrkisk er allerede udkommet, koreansk kommer denne måned).
    Denne tilgængelighed skal også gælde det, der nu potentielt er det mest søgbare 'sprog' af alle; det sprog, som AI-modellerne taler.
    Prioriteten for enhver forfatter, der er enig i dette, bør være AI-optimering: At gøre det nemt for sprogmodeller at finde, behandle og bruge deres værker - lidt ligesom søgemaskineoptimering, bare for AI.
    For at bygge videre på idéen testede jeg de...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Hvorfor har vi mennesker egentlig tæer?

    Hvorfor har vi mennesker egentlig tæer?
    Sep 21 2025
    Overalt vi går, tager vi vores ti tæer i brug, men skænker vi dem en tanke?
    Ikke ofte, men dét har en læser nu lavet om på. Selma har skrevet til Spørg Videnskaben med spørgsmålet:
    "Hvorfor ender vores fødder i fem små kød-og-knogle-knolde, i forskellig størrelse og med led?"
    For at få svar på det har Spørg Videnskaben spurgt to forskere i henholdsvis evolution og dyrs anatomi. De tager os med 350 millioner år tilbage til den stamform, der først gik rundt på fødder med fem tæer - noget, de gav videre til alle deres efterkommere.
    Vi får også at vide, at vi sikkert kan bruge tæerne til meget mere, end vi gør, selvom vi nok kan undvære nogle af dem, uden at det gør det store.
    Når du tænker over, hvor vores fem tæer kommer fra, kommer du nok i tanker om, at vi er nært beslægtede med aber, og at de har hånd-lignende fødder med fem fingre.
    Men vi skal faktisk langt længere tilbage for at finde den evolutionære trendsetter, der startede en lang kæde af femfingrede og femtåede dyr på Jorden.
    "At mange landlevende hvirveldyr (tetrapoder) har fem fingre og fem tæer går 350-400 millioner år tilbage til fjerne stamformer, der kunne leve både i vand og på land og udviklede sig fra en slags fisk vi kalder kvastfinnede fisk", forklarer Nadja Møbjerg, lektor i komparativ anatomi og fysiologi på Biologisk Institut, Københavns Universitet.
    De her amfibie-dyr var blandt de første hvirveldyr med genkendelige lemmer med ben i sig, der begyndte at svare til fingre og tæer, da lemmerne ændrede sig fra finner til gang-lemmer, der kunne bære dyrenes vægt på land.
    "Inden de amfibie-stamformer kom til, var der faktisk arter med alle mulige andre mærkelige antal tæer, 11 eller 12 for eksempel," siger Peter Teglberg Madsen, professor i zoologi og fysiologi på Aarhus Universitet.
    Stamformerne gav så lemmer med fem tæer eller fingre videre til alle deres efterkommere. Og dem er der mange af: alle nulevende padder, pattedyr, krybdyr og fugle nedstammer fra disse stamformer.
    "Man kan se på det sådan her: Vi er, hvor underligt det end kan lyde, egentlig en specialiseret, luftåndende fisk, fordi det er dét, vi kommer fra", påpeger Peter Teglberg Madsen.
    "Det er i princippet sådan, evolution fungerer: Dét, vi kommer fra, har altid en effekt på, hvordan vi udvikler os i fremtiden," siger Nadja Møbjerg.
    Men hov! Nu tænker du måske straks på ét eller to moderne dyr, der bestemt ikke har fem tæer. Det kunne for eksempel være en hest.
    Men det er sådan, at alle pattedyr (og padder, krybdyr og fugle) startede med de femtåede stamformer som udgangspunkt. Nogle af dem har så ændret sig gennem tiderne, så deres antal tæer også har.
    Heste er et godt eksempel på det. Ser man på knoglerne i en hests fod, ligner det nærmest én stor finger (eller tå). Og hoven, som vi ofte tænker på som en fod, måske fordi det er dén, vi sætter 'sko' på, er én stor negl.
    Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
    Så langt så godt. Vi, de specialiserede, luftåndende fisk, er nu trådt frem på scenen med fem tæer på hver fod. Men hvad skal alle vores fem tæer så bruges til?
    "Vi ved, at jo længere tæer, man har, jo hurtigere en sprinter er man," forklarer Peter Teglberg Madsen.
    Fordi vi har de her fem tæer, hver med muskler i, der kan skubbe til jorden under os på forskellige punkter, for at vi kan gå og løbe, bruger vi mennesker meget muskelkraft i fødderne sammenlignet med andre dyr.
    Dét giver også mening, når man ser, hvor stærk og god motorik-kontrol aber, vores nære slægtninge, har i tæerne. Deres måde at bruge tæer og fødder på er meget forskellig fra for eksempel heste eller elefanter.
    Og når du nu ved, at længden på tæerne er afgørende for løbehastigheden, kan du måske også gætte, hvilke tæer vi kan klare os fint uden.
    En lilletå kan vi sagtens undvære, nogle gange endda dens nabo-tå, uden at det går ud over, hvor hurtigt vi kan komme frem til fods.
    "Vi ved fra eksperimenter, at grænsen til gengæld går ved de større tæer. Dem kan vi ikke miste, uden at det går ud over vægtfordelingen,"...
    Voir plus Voir moins
    5 min
  • Juletræet og Danmarks nationaltræ dør sandsynligvis i skovene i dette århundrede

    Juletræet og Danmarks nationaltræ dør sandsynligvis i skovene i dette århundrede
    Sep 21 2025
    Lysegrønne kroner mod forårshimlen. Danmarks brede bøge, som vi synger om i nationalsangen, overlever næppe klimaforandringerne.
    En anden almindelig art i det danske landskab, rødgranen, får det også hårdt i varmen.
    Bøgeskovene og plantagerne med rødgran vil sandsynligvis være væk fra det danske landskab i 2100, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. I vores naboland mod syd lider de to træarter allerede.
    "I Tyskland er bøgen markant svækket med forhøjet dødelighed, især på varme og tørre lokaliteter. Rødgran er også ramt," siger en af forskerne bag det nye studie, Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi på Aarhus Universitets Institut for Biologi.
    "Det skyldes flere perioder med varm tørke om sommeren. Tyske rødgraner bliver desuden så svækkede i tørken, at de er sårbare over for angreb af barkbiller," fortsætter professoren, som leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO).
    Efterhånden som gennemsnitstemperaturen stiger med tre-fire grader i dette århundrede, får de danske bøgetræer og rødgran det også svært, viser studiet, der for nylig udkom i tidsskriftet PNAS.
    Bøg og rødgran uddør ikke på verdensplan. De to træarter kan fremover overleve andre steder i verden, blandt andet længere nordpå i Skandinavien.
    Det viser studiet, hvor Jens-Christian Svenning og kollegaer har undersøgt, hvordan 32.000 af verdens i alt cirka 70.000 forskellige træarter bliver påvirket af den globale opvarmning.
    Samtlige 32.000 arter bliver påvirket, på den måde at deres udbredelsesområde bliver indskrænket eller rykker sig, i takt med at den globale gennemsnitstemperatur stiger, viser studiet.
    Det skyldes, at der i dette århundrede bliver så varmt og tørt mange steder, hvor arterne hører hjemme i dag, at de ikke længere kan klare sig der.
    Erik Dahl Kjær, der er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet, har læst studiet, men har ikke været involveret i det.
    "Det er meget relevant forskning, der bekræfter noget, vi har vidst længe: Klimaforandringerne er så voldsomme, at det får store konsekvenser for verdens skove," siger han og tilføjer:
    "Det er spændende og nyt, at forskerne har kigget på udviklingen globalt. De har lavet en grov analyse af, hvordan opvarmningen vil påvirke tusindvis af arter i stedet for blot at nærstudere en enkelt art."
    Andre steder i verden er fremtidsudsigterne langt mere dystre end i Danmark, ifølge studiet.
    Det gælder blandt andet i middelhavsregionen, som står til at miste store skovarealer, fordi der mange steder bliver ørken som Sahara.
    Allerværst er, at store dele af Amazonas, verdens største regnskov, risikerer at kollapse. Amazonas strækker sig over ni forskellige sydamerikanske lande. Hvis dele af skoven kollapser, får det katastrofale konsekvenser for hele verden.
    Når klimaet ændrer sig, tilpasser træarter sig efterhånden. De spreder deres frø, som med tiden begynder at vokse nye steder med passende temperaturer.
    Men i øjeblikket bliver kloden opvarmet så hurtigt, at træerne ikke kan følge med, siger de to forskere.
    "Træer er ikke verdens hurtigste organismer. Jeg har lavet et studie, der viser, at der på det europæiske kontinent er træarter, som stadig er i gang med at sprede sig efter sidste istid, så det tager vildt lang tid," siger Jens-Christian Svenning.
    Et nyt studie fra Peru bekræfter, at samfund af træarter ikke tilpasser sig hurtigt nok til at følge med den globale opvarmning.
    "Især arter, der foretrækker et koldt klima, risikerer at uddø hurtigt. Det kan ske på en enkelt sommer med tørke," siger professoren.
    Det nye studie kan ikke sætte et præcist tidspunkt på, hvornår i dette århundrede Danmark bliver for varmt og tørt til bøgetræer og rødgran.
    "Det kommer an på, hvor meget drivhusgas der udledes. Og det afhænger af samfundsudviklingen og politiske beslutninger. Desuden er Jordens klimasystem komplekst. Især fremtidige nedbørsforhold er svære at forudsige," siger Jens-Christian Svenning.
    Allerede nu bør vi d...
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger

    Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger
    Sep 20 2025
    To elever i niende klasse har samme karakterer og faglige præferencer. Den ene hedder Magnus, den anden Sofie.
    Selvom nysgerrigheden på teknologi er den samme, bliver Magnus oftere opmuntret til at forfølge en teknologisk studieretning efter afslutningen af niende klasse, mens Sofie i højere grad guides mod andre studieretninger.
    Det lyder som noget fra gamle dage - men blandt lærerstuderende, der snart skal ud at arbejde, og være med til at åbne muligheder for børn i forhold til uddannelse og fremtidige erhverv, findes sådanne mønstre stadig.
    Det viser vores undersøgelse blandt lærerstuderende
    Forskellen i vejledning af piger og drenge er bekymrende, fordi den fastholder og understøtter et mønster, hvor køn og forestillinger om køn kan være definerende for unges uddannelsesvalg.
    Når lærerstuderende allerede i deres uddannelse ubevidst fastholder kønsstereotyper, risikerer vi at reproducere gamle mønstre - på trods af, at samfundet har brug for langt flere kvinder inden for teknologiintensive STEM-fag.
    Selvom kvinder i dag udgør flertallet på videregående uddannelser, er de stadig markant underrepræsenterede inden for teknologiske og matematiske fag - de såkaldte STEM-uddannelser.
    Lærere spiller en central rolle for elevers uddannelsesvalg, motivation og faglige selvtillid - både gennem de signaler, de sender om, hvad der opleves som realistiske veje, og gennem deres forventninger til elevernes præstationer (se her, her og her).
    Vi står overfor mangel på studerende indenfor en række fag, både de teknologiske, men også velfærdsfag som pædagoger og sygeplejersker. Vi har valgt at undersøge, hvordan kommende lærere vil vejlede elever, fordi netop lærerstuderende er med til at skabe normerne for fremtidens unge og deres uddannelsesvalg.
    I vores undersøgelse sendte vi først et spørgeskema ud til alle lærerstuderende på VIA University Colleges fem udbud (Århus, Silkeborg, Skive, Holstebro og Nørre Nissum).
    Her fik vi svar fra 441 lærerstuderende. Bagefter lavede vi dybdegående interview med 30 lærere. Du kan læse mere om vores undersøgelser i boksen herunder.
    I begge situationer blev lærerstuderende bedt om at anbefale en studieretning for fiktive elevprofiler, hvor kun elevens køn varierede.
    Vi fandt, at drenge har 22,6 procents sandsynlighed for at få anbefalet en teknologisk studieretning, mens piger kun har 13,2 procent.
    Det betyder, at drenge er omkring 70 procent mere tilbøjelige end piger til at få anbefalet den teknologiske uddannelsesvej. Hvis vi forestiller os 100 drenge og 100 piger, vil omkring 23 drenge få anbefalet en teknologisk studieretning - men kun 13 piger
    Vores statistiske analyser viser, at forskellen ikke blot kan forklares med tilfældigheder, men peger på et klart mønster, hvor køn spiller en rolle.
    Det betyder, at selvom Magnus og Sofie er identiske på alle andre parametre, så vurderes de forskelligt med hensyn til, om teknologi er en hensigtsmæssig uddannelsesvej.
    Og ikke nok med det; for piger skal der mere til, før de får grønt lys til teknologi. Vores undersøgelse viser, at de skal både have høje karakterer i matematik og tydeligt vise interesse for teknologi.
    For drengene er kravene lavere - de kan lettere blive anbefalet teknologi, også selvom deres karakterer eller interesse ikke er helt i top.
    Det viser, hvordan stereotype forestillinger om køn og fag reproducerer gamle mønstre i uddannelsessystemet og begrænser elevernes muligheder.
    I vores undersøgelse beskrev de lærerstuderende teknologi som et 'drengefag'. Det blev forbundet med gaming, computere og en lidt asocial kultur.
    Flere lærerstuderende tøvede med at anbefale teknologi til piger, fordi de frygtede, at pigerne ville stå alene i et drengepræget miljø og derfor ikke trives socialt.
    Dermed bliver ønsket om at 'beskytte' pigerne paradoksalt nok til en barriere, der fastholder dem i traditionelle valg.
    Noget af det mest overraskende var, at flere lærerstuderende slet ikke fandt en dygtig, skoleengageret dreng realistisk.
    I vores data blev dr...
    Voir plus Voir moins
    7 min