Épisodes

  • Aldrig sket før: Tusinde år gamle pattedyr kortlagt med DNA fra Grønlands havbund

    Aldrig sket før: Tusinde år gamle pattedyr kortlagt med DNA fra Grønlands havbund
    Jun 29 2025
    Hvaler og sæler, der levede i farvandet omkring Nordgrønland for mange tusinde år siden, efterlod molekylære vidnesbyrd, da de døde og sank til bunds. Dyrenes knogler er forsvundet, men rester af deres DNA er bevaret dybt nede i havbunden under det kolde vand.
    Nu har danske forskere fundet havdyrenes genetiske efterladenskaber i sedimentet, altså i havbundens mudder, som de har boret op i lange rør.
    I mudderet finder forskerne DNA fra blandt andet narhvaler, finhvaler og ringsæler, der har svømmet rundt i området på forskellige tidspunkter i løbet af de seneste 12.000 år.
    Det er første gang nogensinde, at forskere bruger fortidig DNA fra marint sediment til at kortlægge, hvilke store pattedyr der i forskellige historiske perioder har levet i havet.
    "Vi åbner et vindue til en fjern fortid, der hidtil har været fuldstændig ukendt," siger Eline Lorenzen, der er professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute ved Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie, der er publiceret i Nature Communications.
    "Det er virkelig spændende at lave noget, ingen har lavet før. Uanset hvad vi finder, er det nyt. Vi skriver historie, kan man sige," tilføjer hun.
    Eline Lorenzen og hendes kollegaer har blandt andet fundet DNA, der er flere tusinde år ældre end de ældste fossiler, der er fundet fra havpattedyr i Arktis.
    Det gælder for eksempel DNA fra narhvaler, der er 4.000 år ældre end de ældste fossiler, og DNA fra en ringsæl, der er 3.000 år ældre end det ældste fossil.
    De har også fundet DNA fra andre pattedyr, blandt andet finhvaler, vågehvaler og remmesæler, der på forskellige tidspunkter har levet i de kolde farvande højt mod nord siden Jordens seneste istid, som sluttede for omkring 11.700 år siden.
    Til sammen giver analyserne et billede af, hvordan havpattedyrene historisk har bevæget sig og reageret på klimaforandringer.
    Store arktiske arter som narhvaler og ringsæler, der er tilpasset et koldt klima, svømmede rundt i farvandet omkring det nordlige Grønland i slutningen af istiden for 12.000 år siden, viser DNA-analyserne.
    Men da temperaturen af naturlige årsager pludselig steg voldsomt over en periode på omkring 3.000 år, rykkede dyrene endnu længere mod nord.
    I perioden, som kaldes det holocæne klimatiske optimum, var gennemsnitstemperaturen på den nordlige halvkugle en til to grader varmere end i dag. Iskappen, der hidtil havde dækket store dele af den nordlige halvkugle, smeltede. Det samme gjorde isen på havet omkring Nordgrønland.
    Forskerne forventer, at en lignende afsmeltning vil ske i Arktis i en nær fremtid på grund af den igangværende menneskeskabte globale opvarmning.
    "Vores analyser giver os en forståelse af, hvordan vi kan forvente, at havdyrene reagerer på opvarmningen, og hvilke konsekvenser temperaturstigningen får for havets økosystem," siger en anden forsker bag studiet, Sofia Ribeiro, der er professor i palæoklima på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
    DNA-analyserne viser også, at arter fra den sydlige del af Arktis, for eksempel finhvaler, vågehvaler og remmesæler, rykkede op i farvandet omkring den nordlige del af Grønland, da isen smeltede i perioden med opvarmning for cirka 11.000 til 7.000 år siden.
    "Vi ser, at der historisk har været en tydelig sammenhæng mellem mængden af havis og sammensætningen af havpattedyr omkring Nordgrønland. I dag, hvor temperaturen igen stiger, og isen svinder ind, ser vi også, at arter fra syd begynder at flytte mod nord," fortæller Sofia Ribeiro.
    Kortlægningen af fortidens dyreliv i havet omkring Arktis får ros fra to forskere, der ikke har været involveret i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.
    "Det er et meget grundigt studie med høj troværdighed. Det er virkelig interessant, at de rykker grænserne for, hvad der er muligt med forhistorisk miljø-DNA," siger Philip Francis Thomsen, der forsker i miljø-DNA og er lektor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
    "Det er opsigtsvækkende, at de finder så mange forske...
    Voir plus Voir moins
    6 min
  • Blåtands 5 vikingeborge: Nu får du adgang til arkæologernes seneste store fund i Køge

    Blåtands 5 vikingeborge: Nu får du adgang til arkæologernes seneste store fund i Køge
    Jun 28 2025
    "Jeg har aldrig oplevet noget lignende!"
    Så begejstret lød meldingen fra professor Søren Michael Sindbæk, da Videnskab.dk i 2014 kunne fortælle, at han og hans kolleger havde opdaget Danmarks femte såkaldte ringborg - en serie af vikingeborge, der blev opført under Harald Blåtand sidst i 900-tallet.
    I dag kan Museum Sydøstdanmark så åbne dørene til museet Vikingeborgen Borgring tæt på Køge, hvor man kan lære meget mere om det gådefulde bygningsværk.
    Men der ligger en lang og lærerig historie bag opdagelserne af hver af de (indtil videre) fem danske ringborge.
    Og ingen er bedre end Søren Michael Sindbæk til at tage os med på den opdagelsesrejse.
    Den første ringborg, der blev opdaget, havde været synlig i knap 1.000 år for alle, der lagde vejen forbi området nær Slagelse.
    I en perfekt cirkel på cirka 136 meter i diameter har der nemlig altid stået en omtrent fem meter høj jordvold, der tydeligt viser, at området har været brugt til noget vigtigt i gamle tider.
    Men til hvad og hvornår?
    Det satte arkæologen Poul Nørlund sig for at undersøge i 1934.
    "Han troede, at det nok havde været en handelsplads, hvor bønder og købmænd mødtes for at handle," siger Søren Michael Sindbæk, der også er forfatter på en bogserie, der beskriver hver af de i dag fem kendte ringborge.
    Men da Poul Nørlund opdagede den enorme præcision, vejene inden for voldene i sin tid var lagt med, og hvor symmetrisk nøjagtigt husene havde været placeret, kom han på andre tanker.
    "Da det viste sig på fundene, at det her byggeri var fra vikingetiden, sprængte det en bombe under vores forståelse af perioden. For pludselig stod det klart, at der lå et helt andet magtapparat og militær organisation bag, end vi havde troet, der fandtes i perioden."
    Intet mindre end 16 store langhuse havde stået inden for ringvolden, der var beskyttet af høje træpalisader, enorme træporte og en 17 meter bred og fire meter dyb voldgrav.
    Uden for jordvolden var der en såkaldt forborg med 15 langhuse samt mindre huse.
    I alt kunne der ifølge flere teorier bo op imod 800 vikinger i det massive forsvarsværk, som viste bygherren Harald Blåtands massive magt.
    Men i Nordjylland skulle man snart opdage, at hans militære magt og formåen var langt større, end Trelleborg beviste.
    Opdagelsen af Trelleborgs sande identitet gjorde ikke blot arkæologerne klogere på vikingebyggeriet i Slagelse - det gav også anledning til nye hypoteser.
    "Efter opdagelsen af Trelleborg sad en anden arkæolog inde på Nationalmuseet og kiggede på nogle gamle planer i arkivet. Og der kunne han se, at Aggersborg ved Løgstør lignede Trelleborg," fortæller Søren Michael Sindbæk.
    Man satte derfor gang i en ny undersøgelse af området nord for Limfjorden, der til forskel fra Trelleborg ikke længere havde synlige jordvolde - de var for længst pløjet væk.
    Ikke desto mindre kunne man i 1945 bekræfte, at Aggersborg ganske rigtigt var en ringborg ligesom Trelleborg. Samme symmetri. Samme fire porte mod hvert verdenshjørne.
    Men alligevel med en væsentlig forskel:
    "Aggersborg var vanvittigt stor, den største vikingeborg i verden. Det er dens claim to fame," lyder det fra Søren Michael Sindbæk, der uddyber:
    "Hvor Trelleborg har 16 huse inden for ringvolden og 15 udenfor, havde Aggersborg 48 huse, der var endnu større end Trelleborgs."
    Efter opdagelsen af Aggersborg begyndte det at gå stærkt. Gamle tegninger fra 1800-tallet viste, at der ved Hobro engang havde været en ringvold, før moderne landbrugsmaskiner havde pløjet den helt væk.
    I 1950 viste det sig endelig, at Fyrkat var Danmarks tredje ringborg.
    "I Aggersborg var de lokale relativt ligeglade med borgen i mange år. Men i Hobro gjorde de en stor indsats for at få borgen undersøgt og formidlet så meget som muligt," fortæller Søren Michael Sindbæk.
    Fyrkat er endt med at være den ringborg, der ifølge arkæologiprofessoren har besvaret flest spørgsmål om vikingetiden.
    Den har dog rejst et stort spørgsmål om perioden. Der står på Jellingstenen, at det var kong Harald Blåtand - altså ham, der...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • 3 måder, du kan genkende og overvåge den invasive asiatiske hveps

    3 måder, du kan genkende og overvåge den invasive asiatiske hveps
    Jun 27 2025
    Den invasive asiatisk gedehams (Vespa velutina) er fundet i Danmark for første gang.
    Biavlere frygter den, for den spiser honningbier og udgør en trussel mod bistaderne.
    Forskere i hvepse og insekter er heller ikke begejstrede, for asiatisk gedehams kan udkonkurrere hjemmehørende arter.
    Derfor har både forskere, Dansk Biavlerforening og Miljøstyrelsen et ønske om, at danskerne hjælper til med at overvåge og dokumentere den invasive asiatisk gedehams.
    Indtil videre er der blot fundet et eksemplar i Kerteminde på det østlige Fyn.
    "Vi skal selvfølgelig holde øje med, om der bliver spottet flere, og især om der er kolonier på Fyn," har hvepseforsker Lars Vilhelmsen sagt til Videnskab.dk.
    Så hvordan gør man det? Her kommer en guide.
    Den invasive asiatisk gedehams går også under navnet gulbenet gedehams, fordi den ikke overraskende har gule ben.
    Derudover er den meget mørk, siger Thomas J. Simonsen, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han har ansvar for museets insektsamlinger, til Videnskab.dk.
    Typisk har den asiatiske gedehams en længde på mellem 20 og 24 millimeter. Se hvordan du genkender den på fotoet her:
    Der er en risiko for at forveksle asiatisk gedehams med vores hjemmehørende arter. Især stor gedehams (Vespa crabro) ligner den i størrelse.
    Almindelig gedehams er den hveps, vi plejer at møde, når vi spiser i haven i august. Den er mindre end sine to store artsfæller:
    Thomas J. Simonsen nævner også flere andre forvekslingsmuligheder, som du kan se i galleriet her:
    Forskerne, Dansk Biavlerforening og Miljøstyrelsen vil meget gerne have foto- eller videodokumentation af mulige fund.
    Så hvis du har mistanke om, at du har spottet den invasive asitatisk gedehams på terrassen, så er det frem med kameraet!
    "Vi er meget nysgerrige på hvepsen, så vi vil være rigtig glade for at få billeder og videoer," siger insektforsker Thomas J. Simonsen.
    Men tag gerne dit billede eller din video af hvepsen, mens den sidder stille og helst ikke, når den flyver, lyder anbefalingen fra forskeren.
    Du bør både kontakte Danmarks Biavlerforening, som samarbejder med Miljøstyrelsen, og vores naturhistoriske museer, hvis du har fundet et eksemplar.
    Vil du virkelig gøre forskerne glade, så råder Thomas J. Simonsen til, at du fanger hvepsen i eksempelvis et glas og lægger den i fryseren.
    "Så kan jeg garantere dig for, at vi gerne vil se nærmere på den," lyder det fra seniorforskeren.
    "Men pas på! Det er ubehageligt at blive stukket - både af den her asiatiske gedehams og af stor gedehams," siger han.
    Anbefaler du, at man slår den ihjel med for eksempel en avis eller en fluesmækker?
    "Det kan man jo gøre. Men den er stor, så det kræver et ordentligt svirp. Og den bliver selvfølgelig sværere at genkende, hvis den er smadret. Men det er slet ikke umuligt," siger Thomas J. Simonsen.
    Hvis man er i tvivl, om det er asitatisk gedehams, man har fundet, vil I så gerne kontaktes og have billeder?
    "Ja, send bare billeder. Så skal vi nok sortere i dem," siger Thomas J. Simonsen.
    Bekymringen går på, at asiatisk gedehams slår sig ned og begynder at bygge hvepsebo i Danmark. Så hvordan ser deres bo ud?
    "For det første kan de rigtig godt lide at lave dem oppe i store træer. For det andet er de noget større end andre hvepseboer. De ligner sådan nogle halv meter lange papmache-æg," forklarer Thomas J. Simonsen.
    Hvis du spotter et hvepsebo, er det meget vigtigt, at du kontakter skadedyrsbekæmpelsen og ikke giver dig til at fjerne det selv.
    "Asiatisk gedehams er ikke aggressiv. Men det kan den blive, hvis du kommer tæt på dens bo," siger Thomas J. Simonsen
    Derudover modtager forskerne og Dansk Biavlerforening også gerne fotos af potentielle hvepseboer.
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Zombie-satellit udsender mystisk radiosignaler efter 60 års stilhed

    Zombie-satellit udsender mystisk radiosignaler efter 60 års stilhed
    Jun 27 2025
    "Hvor kom det fra?" spurgte forskere formentlig, da de i juni sidste år spottede et mystisk, kraftigt radioudbrud fra vores galakse.
    Nu mener astronomer at have løst mysteriet: Radioudbruddet kommer fra en satellit, der døde for lang tid siden.
    Det skriver New Scientist.
    Relay 2 blev opsendt i 1964 og gik offline i 1967. Næsten 60 år senere udsendte zombie-satellitten et uventet signal, skriver forskerne i et nyt preprint-studie, som endnu ikke er blevet fagfællebedømt.
    "Det var et utroligt kraftigt radioudbrud, som overstrålede alt andet på himlen i meget kort tid," siger Clancy James, der er hovedforfatter til studiet, til New Scientist.
    Først troede forskerne, at det var et nyt objekt eller en ny pulsar - en hurtigt roterende neutronstjerne, som udsender elektromagnetiske stråler.
    Men efter at have sporet radiobølgerne, mente forskerne, at de kun kunne komme fra Relay 2. De har to hypoteser om, hvordan det kunne ske:
    1. Satellitten kan have været ramt af en mikrometeorit, der kan producere en sky af ladet plasma, hvilket er blevet opfanget på forskernes radioteleskop.
    2. Der er sket en elektrostatisk udladning (ESD): når elektricitet på satellittens overflade bygger sig op, som bliver til en gnist og forårsager radiobølger.
    Forskerne hælder mest til det sidste scenarie, som kan sammenlignes med, når du gnubber dine fødder på et tæppe og giver din ven et elektrisk stød.
    Det er dog svært at vide, hvad der præcist har forårsaget radioudbruddet - fordi radiosignalerne ved begge scenarier ser meget ens ud.
    Det nye preprint kan dog være afsæt til at undersøge ESD fra satellitter, som er en relevant problemstilling i rummet, siger professor Karen Aplin, som ikke har været involveret i studiet, ifølge New Scientist.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Oldgammel boomerang fløj faktisk ikke tilbage til kasteren

    Oldgammel boomerang fløj faktisk ikke tilbage til kasteren
    Jun 27 2025
    En boomerang fundet i en polsk grotte er blevet undersøgt af forskere, og det har kastet et par opsigtsvækkende resultater af sig.
    Dels er boomerangen dobbelt så gammel, som man før havde antaget - med 40.000 år på bagen. Det gør den til en af de ældste i verden, skriver Live Science.
    Forskerne har derudover fundet ud af, at boomerangens form gør, at den godt nok kan flyve, men at den ikke vender tilbage til personen, der har kastet den.
    Den måneformede boomerang er lavet af mammutstødtand og blev fundet i en grotte i det sydlige Polen for 40 år siden.
    Da man først fandt boomerangen, viste kulstof-10-dateringer, at den var 18.000 år gammel. Men en statistisk model af boomerangens datering afslørede, at den sandsynligvis blev udskåret for mellem 39.000 og 42.000 år siden.
    Selvom mange formentlig associerer boomerangen med oprindelige folk i Australien, så viser det nye studie, udgivet i tidsskriftet PLOS One, at man har opfundet kasteredskabet i Europa langt tidligere end forventet.
    Der er tale om en af de ældste kendte boomeranger i verden, hvilket "kaster lys over Homo sapiens' tekniske evner og kognitive fremskridt i fremstillingen af disse komplekse værktøjer," skriver forskerne i studiet.
    "Elfenbensgenstanden har de samme egenskaber som boomeranger anvendt af aboriginere i Queensland i dag," siger studiets medforfatter Paweł Valde-Nowak til Live Science.
    At boomerangen ikke vender tilbage til kasteren svarer til den type boomeranger, man har fundet i Queensland, Australien. I Australien er den ældste kendte boomerang cirka 10.500 år gammel. Dog findes gamle klippemalerier af boomeranger, som er dateret til 20.000 år tilbage.
    Andre historiske eksempler viser ifølge forskerne også, at boomeranger er blevet brugt uden for Australien:
    I Jylland har man fundet en boomerang af træ, som stammer fra 7.000 år siden, mens fragmenter fra en anden 2.000 år gammel træboomerang er fundet i Holland.
    Vi har selv tidligere skrevet om et 300.000 år gammelt træspyd, som Homo sapiens brugte til at jagte dyr. Forskerne bag det nye studie kategoriserer dog det 300.000 år gamle fund som en kastepind og ikke en ægte boomerang, fordi det ikke helt har boomerangens særlige, meget buede form.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Hveps bliver vores ven: Skal bruges i kampen mod udbredt skadedyr

    Hveps bliver vores ven: Skal bruges i kampen mod udbredt skadedyr
    Jun 27 2025
    Hvepsen refereres sjældent til som menneskets bedste ven, sådan som de forstyrrer vores øl eller søde sager om sommeren.
    Men nu har danske forskere fundet en måde, hvorpå hvepsen og mennesket kan hjælpes ad. Når man skal dyrke kål i haven, kan en hel kålplante forsvinde på kort tid, når små larver af kålsommerfugle gnasker kålblade i sig.
    Heldigvis er sommerfuglelarver hvepsenes livret. Derfor vil man få hvepsene til at spise dem og dermed bekæmpe dem på åbne marker.
    Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt forskerprojekt kaldet 'WaspAlliance'.
    Forskerne har allieret sig med et firma, der fjerner uønskede hvepsebo - altså bo, som kan indeholde flere tusinde hvepse.
    Forskerne vil sætte hvepsene over i kunstige bo, som bliver placeret i udkanten af kålmarker. Rundt om kålmarken står små sukkerautomater, så hvepsene lokkes ind til larverne. Derefter vil hvepsene mæske sig i sommerfuglelarverne.
    Hvert hvepsebo spiser op til 1,2 kilogram larver per sæson. Derefter vil man kunne flytte dem over til en anden produktionsmark.
    Projektet skal foregå over to år på en grønkål-mark.
    "Det er mit håb, at danskerne får et mere positivt indtryk af de små stribede flyvere og forstår, at de faktisk kan være meget nyttige for os ved blandt andet at skaffe os sprøjtefrie grøntsager, hjælpe klimaet og reducere vores plastikaffald," siger seniorforsker Joachim Offenberg, der står i spidsen for projektet.
    I dag bruger man ofte plastiknet over kålmarkerne for at redde planterne. Men det kan efterlade plastikrester.
    Når hvepse spiser larverne, er det en biologisk bekæmpelse og er derfor en måde at få en mere bæredygtig produktion, siger Joachim Offenberg.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Ulykken på Roskilde Festival i år 2000: Forsker har analyseret, hvorfor det gik galt

    Ulykken på Roskilde Festival i år 2000: Forsker har analyseret, hvorfor det gik galt
    Jun 27 2025
    I år er det 25 år siden, at 9 unge mænd mistede livet under en Pearl Jam-koncert på Roskilde Festival i år 2000.
    "Der var så meget pres på bagfra af publikummer, der ville frem og se Pearl Jam helt tæt på. Det skabte pludselig et ryk, hvor ni mænd faldt og en masse mennesker lå ovenpå dem i flere minutter. De kunne ikke trække vejret, og det blev fatalt," forklarer Morten Thanning Vendelø.
    Han er lektor på Copenhagen Business School og forsker i, hvordan festivaler organiserer deres sikkerhed.
    Men hvordan kunne det overhovedet ske? Hvilke faktorer gjorde, at publikum først meget sent forstod alvoren? Og at der gik mellem 10 til 12 minutter, før man indså, at noget var helt galt?
    Morten Thanning Vendelø har både analyseret politirapporter og interviewet sikkerhedsfolk og gæster, der var tilstede under ulykken i 2000, og præsenteret sine resultater på flere forskningskonferencer.
    "For det første havde man overhovedet ikke forestillet sig, at store, unge mænd kunne blive mast. Man havde aldrig oplevet noget lignende på andre festivaler," indleder Morten Thanning Vendelø.
    "Man havde også en idé om, at hvis man bad publikum flytte sig, så ville de gøre det. Det holdt heller ikke stik, fordi presset var så stort, at de ikke kunne flytte sig," uddyber han.
    Ifølge Statsadvokatens undersøgelse af forløbet, der blev færdig i 2002, blev det også konkluderet, at ulykken hovedsageligt skyldtes publikums adfærd.
    Det var dog ikke dårlig vilje, der gjorde, at publikum ikke rykkede bagud, selvom Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder skreg det ud over scenekanten, da han blev klar over situationens alvor.
    "Nogle troede, at det var en happening. Andre fejlvurderede situationen og troede, at nogle måske havde det lidt dårligt oppe foran. Men de havde jo stået i kø i timevis for at få deres plads, så der skulle meget til, før man ville flytte sig," forklarer Morten Thanning Vendelø.
    Det var heller ikke normalt, at en koncert blev stoppet.
    "Så folk anede ikke, hvad det betød, eller hvad de skulle gøre," siger forskeren.
    Der var flere typer frivillige sikkerhedsfolk tilstede på festivalen under Pearl Jam-koncerten på Orange Scene.
    Nogle af vagterne kaldet 'frontbuevagter' var placeret mellem scenen og publikum. Andre holdt udkig fra selve scenen og så var der også vagter backstage, der via radiokontakt med scenevagterne og frontbuevagternes holdleder kunne følge med i, hvordan det gik med koncerten, og hvordan situationen var blandt publikum, forklarer Morten Thanning Vendelø.
    Hvor der i dag vil være cirka 140 sikkerhedsvagter til en lignende koncert, så var der dengang omkring 40 til koncerten.
    "Frontbuevagterne helt tæt på ser et hul i publikum. Det betyder, at der ligger nogen ned. Men der har også været andre huller tidligere under koncerten, som lukkede sig igen. Så de er i tvivl om, hvor alvorligt det er," lyder det fra Morten Thanning Vendelø.
    Vagterne rapporterer til dem, der sidder backstage, at der er noget, de er usikre på, og at det virker meget vildt blandt publikum.
    "Men backstagevagterne opfatter ikke situationen som alvorlig, men tænker: 'Det er Orange Scene, det er fredag, det er Pearl Jam. Selvfølgelig er det vildt'," fortæller Morten Thanning Vendelø.
    Derfor går der ifølge forskeren "relativt lang tid", nemlig mellem 10 til 12 minutter, før det går op for både frontbuevagter, scenevagter og backstage-vagter, at der er noget helt galt.
    "Og så bliver de i tvivl om, hvordan de kan stoppe musikken. Den overordnede sceneansvarlige var i gang med et telefonopkald til sin kæreste i Frankrig, mens det hele stod på. Og det var officielt den person, der kunne trække stikket på musikken," siger Morten Thanning Vendelø.
    Til sidst får tourmanageren fra Pearl Jam, en af backstagefolkene og scenelederen besluttet, at der skal slukkes for musikken, og at man skal opfordre publikum til at trække bagud.
    "Men da var det for sent," fortæller Morten Thanning Vendelø.
    Siden den voldsomme ulykke i år 2000 har Roskilde Festival lavet en række tiltag for at...
    Voir plus Voir moins
    5 min
  • Forsker jubler: 49 patienter med tarmkræft blev raske uden operation

    Forsker jubler: 49 patienter med tarmkræft blev raske uden operation
    Jun 26 2025
    49 patienter med tarmkræft deltog i et forsøg med en ny behandling. Fælles for dem var, at de havde så store svulster, at en operation normalt ville være nødvendig.
    Men i stedet fik de en ny slags immunterapi, som kort sagt er en behandling, som får immunsystemet til - igen - at kunne se kræftceller, som ellers har skjult sig.
    Resultaterne er uhørt positive: Alle 49 patienter blev helbredt uden kirurgi. Og fem år efter behandlingen viste ingen af dem tegn på tilbagefald.
    Det er banebrydende, og studiet har da også fået masser af opmærksomhed, siden det blev publiceret i The New England Journal of Medicine. Blandt andet en overskrift i The New York Times.
    Den type immunterapi, der er benyttet i det nye studie, har jeg tidligere skrevet om i artiklen Gennembrud kan hjælpe immunforsvaret med at spotte 'usynlige' kræftceller.
    Og ja, vi har flere gange hørt om gennembrud i kræftbehandlinger, som i længden ikke blev så store som antaget. Men i det her tilfælde er skuffelsen udeblevet, og en mangeårig kræftlæge som mig har efterhånden svært ved at bevare pessimismen.
    Det skyldes både de nyeste resultater og en gennemgang af resultater i 2024, som jeg har lavet.
    I denne artikel gennemgår jeg begge dele. Jeg begynder hos de 49 kræftpatienter.
    Patienterne havde som sagt meget store svulster. Men der var også et andet vigtigt fællestræk: Deres svulster var opstået som følge af defekter i de mekanismer, vi alle har, som lapper på de skader, der sker i vores DNA hver eneste dag.
    Det kaldes også 'DNA mismatch repair', og defekter i dem betyder, at der ofte dannes ikke bare ét, men mange abnorme proteiner i en svulst.
    Et immunsystem i dvale vil ikke kunne gøre meget, men et immunsystem, der er genopvækket med immunterapi ville måske kunne, mente forskerne. Og man må jo sige, at de fik ret.
    Ikke nok med at det ser ud til, at alle 49 patienter er blevet helbredte uden den kirurgi, som ofte medfører svære bi- og følgevirkninger, for eksempel hvor patienterne må bruge stomi-pose.
    Det rammer også et af de områder, som både sundhedsvæsenet og Kræftens Bekæmpelse fokuserer på i disse år, nemlig senfølger af kræftbehandling.
    Det er ganske vist en ret smal gruppe af patienter, som deltog i forskningsprojektet med de imponerende resultater. Men studiet er endnu et i rækken, der viser potentialet ved immunterapi.
    Og nu er vi ved den anden grund til, at jeg som kræftlæge ser meget lyst på fremtidens behandlingsmuligheder.
    I slutningen af 2023 blev jeg bedt om at forudsige, hvad der ville være de store nyheder inden for lægemedicinsk forskning året efter - 2024. Og jeg fremhævede netop immunterapi.
    For at følge op på det, har jeg foretaget en gennemgang af alle resultater, der handler om den nye form for immunterapi. Den gennemgang er - ligesom studiet af de 49 helbredte kræftpatienter - også blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine i 2024.
    Jeg har udelukkende medtaget resultater af nye kliniske studier, som er blevet offentliggjort.
    En simpel søgning i tidsskriftets hjemmeside gav i hvert fald 14 hits, som alle viste forbavsende gode resultater ved en lang række former for kræft i tyktarm, lunger, bryst, modermærke og leukæmi.
    For dem med særlig interesse, kan man i boksen under artiklen se mere om de 14 artikler.
    Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev overrasket, men også meget opmuntret, for det viser, hvor bredt kræftpatienter kan hjælpes med immunterapi.
    Og her skal man huske på, at det langt fra er hele historien, men kun en flig af, hvad der i 2024 blev offentliggjort om emnet i hundredevis af andre tidsskrifter.
    Samlet peger det helt nye studie og de mange andre fra 2024 på, at vi de kommende år kan vente mange flere positive resultater for kræftpatienter.
    Fra at være en behandling til meget syge patienter med udbredt sygdom, kan vi forvente, at den nye form for immunterapi bliver en hovedhjørnesten ved megen kræftbehandling. Måske tæt på al kræftbehandling. Især når man tager i betragtning, at der for de f...
    Voir plus Voir moins
    4 min