Épisodes

  • Neandertalere og tidlige mennesker har måske kysset

    Neandertalere og tidlige mennesker har måske kysset
    Nov 19 2025
    Et nyt studie kaster lys over, at der kan have været en form for romance mellem neandertalere og tidlige menneskearter.
    Forskningen viser nemlig, at kys sandsynligvis udviklede sig for mellem 16,9 og 21,5 millioner år siden.
    Det betyder, at neandertalere kan have kysset med vores forfædre, når de to arter mødtes, skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie fra University of Oxford.
    The Guardian fremhæver et tidligere studie, som viste, at mennesker og neandertalere delte den samme mundbakterie i hundredtusindvis af år efter, at arternes veje skiltes.
    Det tolkes som tegn på, at de udvekslede spyt. Men det kan også tolkes som, at "de sandsynligvis har kysset", siger Dr. Matilda Brindle, der er evolutionær biolog og hovedforfatter til det nye studie fra University of Oxford til The Guardian.
    For at nå frem til den konklusion, måtte forskerne først udvide definitionen af et kys. Menneskers måde at kysse på findes nemlig ikke nødvendigvis i samme form hos dyr.
    Forskerne definerede derfor et kys som mund-til-mund-kontakt med bevægelse, men uden madoverførsel.
    Herefter kiggede forskerholdet på rapporter om kysse-lignende adfærd hos store aber som bonoboer, chimpanser og orangutanger.
    Forskernes analyser af gamle kys tyder på, at kyssets oprindelse går helt tilbage til forfædrene til de store aber, længe før mennesker og neandertalere blev til hver sin art.
    Derfor vurderer forskerne, at begge arter meget sandsynligt har kysset, og at de også kan have gjort det med hinanden.
    Uvildige forskere siger til The Guardian, at tanken ikke er usandsynlig.
    Dr. Jake Brooker, postdoc fra britiske University of Durham, fortæller, at mange aber viser former for kysseadfærd, og kyssets oprindelse kan derfor ligge langt tilbage i evolutionen.
    "Ting, vi normalt ser som typisk menneskelige, som at kysse, er ikke unikke for os," siger han til mediet.
    Professor Penny Spikins fra University of York tilføjer, at kys godt nok ikke findes i alle kulturer, men at følelsesmæssige bånd altid har været vigtige.
    "Det kan virke lidt mærkeligt i forhold til vores idé om en brutal fortid, men det burde ikke overraske os, at neandertalere - og endda neandertalere og vores egen art sammen - kyssede," siger hun til The Guardian.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • Vandforgiftning og overhydrering: Kan man drikke for meget vand?

    Vandforgiftning og overhydrering: Kan man drikke for meget vand?
    Nov 19 2025
    Er du træt? Drik noget vand. Har du hovedpine? Du er nok dehydreret. Er din hud tør? Du mangler væske.
    Vi bliver konstant mindet om det: Husk at drikke vand!
    Hydrering er nærmest blevet en sundhedsdyd, og sociale medier flyder over med tips til, hvordan du får drukket dine daglige liter væske.
    Men i kommentarsporet under en populær TikTok-video, hvor en kvinde viser sin huds 'forvandling' efter at have drukket to liter vand om dagen, skifter stemningen.
    Se TikTok-videoen her:
    Kommentarerne advarer mod vandforgiftning, overhydrering og fare for for lave elektrolyt-niveauer.
    Men har de ret? Kan man virkelig drikke for meget vand - og er det farligt?
    Nej, du skal ikke være bange for at drikke for meget vand - i hvert fald ikke, hvis du er sund og rask.
    Ifølge to danske forskere er det nærmest umuligt at overhydrere kroppen under normale omstændigheder.
    Forklaringen skal findes i kroppens evne til at regulere væske og salte ekstremt præcist. En evne, vi har udviklet over millioner af år.
    De forskere, Videnskab.dk har talt med, er:
    Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, professor emeritus ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet
    Per Svenningsen, professor ved Institut for Molekylær Medicin og forskningsleder for Kardiovaskulær & Renal Forskning på Syddansk Universitet
    Når du drikker vand, sørger nyrerne for at udskille overskydende væske. Og de er virkelig effektive til det.
    En sund og rask person med normale nyrer og hjertefunktion kan faktisk udskille op til 20 liter væske om dagen.
    "Du skal virkelig gøre en stor indsats for at få for meget væske," siger Per Svenningsen, men understreger, at det ikke er noget, man skal eksperimentere med.
    Sidder du stille ved stuetemperatur, kan nyrerne udskille cirka en liter i timen.
    "Hvis man drikker mere end det og gør det over flere timer, kan man i princippet udvikle vandforgiftning," forklarer professoren.
    Vandforgiftning, også kaldet hyponatriæmi, opstår, når man drikker så meget vand, at kroppens saltkoncentration bliver fortyndet. Det forstyrrer balancen af elektrolytter som natrium og kan føre til symptomer som:
    Hovedpine
    Kvalme
    Kramper
    Men hvis vi nu leger med tanken, hvad ville der så ske, hvis man drak ekstremt meget vand på en dag? For eksempel 20 liter.
    "Så ville du bare begynde at tisse rigtig meget," siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
    Man ville simpelthen rende frem og tilbage fra toilettet, og det er, kan de fleste nok forestille sig, ikke særlig sjovt. Derfor stopper de fleste også helt naturligt, inden de drikker så meget, mener professoren.
    Hvad så hvis man drak den samme mængde væske, men på én time?
    "Så ville du sandsynligvis kaste op, før du overhovedet nåede så langt. Mave og tarme ville slet ikke kunne følge med," siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
    Kort sagt: Det er næsten umuligt at drikke sig til vandforgiftning uden at presse sig selv langt ud over det normale.
    TikTok-kommentarerne maler et billede af, at overhydrering kan ramme hvem som helst. Men det passer ikke.
    "Overhydrering ses hos folk med sygdomme, for eksempel dårligt hjerte, dårlige nyrer eller leversygdom," forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
    Når man bliver overhydreret, kan kroppen ikke komme af med væske, og det kan føre til hævede ben, væske i lungerne og vejrtrækningsproblemer. Det er altså en alvorlig tilstand, som kræver behandling.
    Det er dog ikke noget, sunde og raske mennesker skal gå og frygte. Når man er rask, er kroppen i stand til at regulere væskebalancen helt automatisk.
    Når vi drikker vand, optages det i tarmen og fordeles herefter i kroppens væskesystemer. Kroppen består af cirka 60 procent vand. Så hvis man vejer 70 kilo, svarer det til omkring 42 liter, forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
    Langt størstedelen af dette vand - cirka to tredjedele - findes inde i cellerne. Den sidste tredjedel befinder sig i væsken uden for cellerne, som blandt andet omgiver væv og organer.
    "Når vand optages fra tarmen, bliver det også fordelt på denne måde. Det betyder...
    Voir plus Voir moins
    8 min
  • 75.000 år gamle knogler i Norge afslører, hvad klimaforandringer betød for dyrene

    75.000 år gamle knogler i Norge afslører, hvad klimaforandringer betød for dyrene
    Nov 19 2025
    Opvarmningen i Arktis går hurtigere end noget andet sted på kloden, så dyr, der er tilpasset kulden, står over for hidtil usete udfordringer.
    Selvom forskere er ved at afdække mere om, hvordan det nuværende dyreliv reagerer på miljøændringer, ved vi stadig kun lidt om, hvordan arterne håndterede forandringer i fortiden.
    Vores nye studie undersøger det ældst kendte, mangfoldige dyresamfund fra den europæiske del af Arktis.
    Knoglefragmenterne, som går hele 75.000 år tilbage, ligger bevaret dybt inde i en grotte i det nordlige Norge. De leverer et sjældent indblik i, hvordan arktiske økosystemer fungerede under en lidt varmere fase af den seneste istid.
    I løbet den seneste istid for 118.000-11.000 år siden oplevede Arktis gentagne fremrykninger og tilbagetrækninger af gletsjerne - en række koldere istidsperioder (stadiale perioder) og varmere perioder (interstadiale perioder), hvor gletsjerne trak sig tilbage til højere terræn.
    Disse omskiftelige forhold førte til gentagne migrationer og tilbagetrækninger af dyr og planter, hvilket til sidst formede de dyresamfund, vi ser i dag.
    En konsekvens af at være i et område med aktiv gletsjerbevægelse er, at sedimentlagene nemt bliver ødelagt, når gletsjerne skærer gennem landskabet, og smeltevandet skyller alt ud af huler og grotter.
    Derfor er der kun meget få spor af dyr og økosystemer fra før afslutningen af den seneste istid, omkring 11.000 år siden.
    Men bemærkelsesværdigt nok har ét sedimentlag overlevet intakt i mere end 75.000 år i Arne Qvam- grotten, som er en del af det større hulesystem Storsteinhola Karst i det nordlige Norge.
    Grotten ligger lige inden for den arktiske cirkel i skyggen af Norges nationalbjerg, Stetind, i udkanten af den lille kystby Kjøpsvik i Nordland.
    Regionen rummer tusindvis af såkaldte karsthuler, som bliver dannet, når vand opløser det underliggende kalkstensbjerg, hvilket har skabt dramatiske og betagende landskaber både over og under jorden.
    Det intakte sedimentlag med bevarede knoglefragmenter i Arne Qvamgrotta blev først opdaget i begyndelsen af 1990'erne under industriel kalkstensudvinding.
    I 2021 og 2022 vendte vores team - ledet af Universitetet i Oslo - tilbage til grotten for at undersøge sedimenterne og udgrave knoglematerialet for bedre at forstå artsdiversiteten i dette usædvanlige fund.
    Vores analyser giver et sjældent økologisk øjebliksbillede fra den seneste istid.
    Vi fandt mere end 6.000 knoglefragmenter, som vi har analyseret.
    Ved hjælp af særlige teknikker har vi identificeret 46 forskellige dyrearter (på familie-, slægts- og artsniveau), herunder pattedyr, fugle og fisk, som levede både på land og i havet.
    Blandt arterne er den tredjeældste isbjørn, der nogensinde er fundet, samt hvalros, grønlandshval og havfugle som kongeedderfugl og lunde. Vi fandt også fisk som stalling og torsk.
    Et af de vigtigste fund er en nu regionalt uddød art af halsbåndlemminger, som ikke tidligere er fundet i Skandinavien.
    Vi anvendte forskellige dateringsmetoder, og de afslører, at knoglerne er omkring 75.000 år gamle - fra en lidt varmere (interstadial) fase af den seneste istid.
    De dyr, vi fandt, viser, at kystområderne i denne del af Norge på daværende tidspunkt var isfri, hvilket muliggjorde nem nordlig migration for eksempelvis rensdyr og ferskvandsfisk.
    Vi fandt også en blanding af marine og kystdyr, der levede ved kysten og strandbredden, som understøtter tilstedeværelsen af sæsonbestemt havis.
    Dette dyresamfund adskiller sig markant fra den mest almindeligt fundne istids-megafauna, som blandt andet tæller mammutter og moskusokser, som typisk forbindes med 'mammutstepperne' - de kolde, tørre græsstepper, der strakte sig over store dele af Europa, Nordamerika og det nordlige Asien i løbet af den seneste istid.
    Denne forskel afspejler sandsynligvis det unikke kystmiljø og landskab omkring Arne Qvam-grotten, som formentlig har understøttet et andet slags økosystem.
    Yderligere analyser af gammelt DNA fra nogle af knoglefragmenterne afslører, at de gen...
    Voir plus Voir moins
    4 min
  • Ny slangeart opkaldt efter kendt krokodille-konge

    Ny slangeart opkaldt efter kendt krokodille-konge
    Nov 19 2025
    En ny slangeart i sno-familien, der er kendt for sine store tænder, er blevet spottet for første gang.
    Forskere har nemlig opdaget en ny slags ulveslange ud for Indiens kyst på en øgruppe kaldet Nicobarerne.
    Slangerne, der er blanke og sorte og kan blive op til en meter lange, har fået navnet 'Irwins ulveslange' (Lycodon irwini) efter den nu afdøde krokodillekonge Steve Robert Irwin.
    Steve Irwin blev kendt for sine naturprogrammer - særligt for det australske TV-show 'Krokodillejægeren', der blev sendt i 1990'erne og helt frem til årtusindskiftet.
    Her kæmpede han med store alligatorer, dykkede med rokker og blev bidt af pytonslanger.
    "Hans passion og dedikation til vilde dyr, uddannelse og konservering har inspireret naturinteresserede og konservatorer over hele verden - inklusive forfatterne til dette studie," skriver forskerne i deres studie, ifølge forskningssiden Alpha Galileo.
    Den nyfundne Irwing-art er ikke giftig og lever af frøer, salamander og mus.
    Forskerne bag studiet har kun fundet slangerne i et begrænset område, og mener derfor, at de bør betragtes som truede.
    Steve Irving døde som 44-årig i 2006 efter mange stik i brystet af en pigrokke, som han var i færd med at filme.
    Voir plus Voir moins
    1 min
  • Forsker forklarer: Hindi, græsk og dansk stammer alle fra samme forhistoriske sprog

    Forsker forklarer: Hindi, græsk og dansk stammer alle fra samme forhistoriske sprog
    Nov 19 2025
    Du har nok lagt mærke til, at der er ord i mange europæiske sprog, som er mærkværdigt ens. Det franske 'mort' (død) minder om det engelske 'murder' (og det danske 'mord'). Det tyske 'Hund' (hund) minder om det engelske 'hound' (og det danske 'hund'). Det tjekkiske 'sestra' minder om det engelske 'sister' (og det danske 'søster'). Og det albanske 'kau' - ja, det betyder faktisk 'okse'.
    Du har måske tænkt: Er disse ord beslægtede?
    Der er flere grunde til, at ord til tider ligner hinanden. Ubeslægtede sprog låner ord fra hinanden. Tag for eksempel 'iglo', som kommer fra inuitsproget inuktituts 'iglu' (hus) eller wok fra kantonesisk 鑊 'wòk' (stegepande).
    En del af disse ligheder er rene tilfældigheder: det thailandske ไฟ (fai) minder for eksempel om det engelske 'fire', uden at der er nogen forbindelse.
    Men de ord, vi nævnte først, er faktisk beslægtede. De er 'kognater', hvilket betyder, at de har en fælles oprindelse og stammer fra ét og samme forfædresprog.
    Dette nu uddøde sprog blev sandsynligvis talt et sted i Eurasien for hele 8.000 år siden. Sproget eksisterede, længe før skriftsystemer blev opfundet, så dets forskellige ord - og dets navn, hvis det altså havde ét - blev aldrig skrevet ned.
    Fordi vi mangler direkte beviser på sproget, har sprogforskere udviklet metoder til at rekonstruere dele af dets struktur. De kalder det proto-indoeuropæisk - eller PIE. Men hvordan ved vi, at proto-indoeuropæisk virkelig har eksisteret?
    Vores moderne forståelse af de indoeuropæiske sprogs fælles ophav tog først form i renæssancen og den tidlige kolonitid.
    Europæiske forskere med base i Indien, som for eksempel Gaston Coeurdoux og William Jones, kendte allerede til forbindelserne mellem europæiske sprog. Men de blev forbløffede over at finde spor af latin, græsk og tysk i sanskrit-ord som 'mā́tṛ' (mor), 'bhrā́tṛ' (bror) og 'dúhitṛ' (datter).
    Sådanne ord var nok ikke låneord, da sprogene ikke havde haft historisk kontakt. Ren tilfældighed var også udelukket.
    Endnu mere slående var lighedernes systematiske karakter. Sanskrit bh- svarede til germansk b- ikke kun i 'bhrā́tṛ '(bror), men også i 'bhar' (bjørn). Samtidig svarede sanskrit p- til latin og græsk p-, men også til germansk f-.
    Filologer (sprogforskere, red.) i det 19. århundrede, som Rasmus Rask, Franz Bopp og August Schleicher, systematiserede senere disse observationer. De viste, at man ved at sammenligne og rekonstruere de forandringer, hvert efterkommersprog havde gennemgået, kunne genskabe ord fra det tabte, oprindelige sprog.
    Denne indsigt skabte ikke kun grundlaget for moderne historisk lingvistik, men påvirkede også Darwins opfattelse af biologisk evolution.
    Ligesom en biologisk slægt blev de indoeuropæiske sprog forstået som en familie, der udsprang af det ur-indoeuropæiske sprog (PIE), mens de efterfølgende sprog forgrenede sig (ligesom arter) og dannede et sprogligt træ.
    Den indoeuropæiske sprogfamilie indbefatter:
    indoariske sprog som sanskrit og hindi
    iranske sprog (herunder persisk og kurdisk)
    hellenske sprog (herunder græsk og oldmakedonsk)
    italiske sprog (herunder latin, spansk og italiensk)
    germanske sprog (herunder engelsk, nederlandsk og tysk)
    balto-slaviske sprog (herunder russisk og litauisk)
    keltiske sprog (herunder walisisk og bretonsk)
    samt armensk og albansk
    Grafikken herunder viser, hvordan den indoeuropæiske sprogfamilie har forgrenet sig:
    Uddøde grene - som kun er kendt gennem skriftlige kilder - inbefatter anatolisk (hittitisk) og tokharisk.
    Sprog som frygisk, dardansk og thrakisk var sandsynligvis indoeuropæiske, men er ikke lige så godt dokumenteret i historiske optegnelser.
    Men ikke alle indiske eller europæiske sprog er indoeuropæiske!
    Ikke-indoeuropæiske sprog i Indien indbefatter dravidiske sprog som tamil og telugu, mens europæiske sprog uden for familien indbefatter baskisk, georgisk, maltesisk og finsk.
    Sammenlign med tabellen nedenfor de meget forskellige finske ord 'jalka' (fod), 'isä' (far) og 'viisi '(fem).
    Rekonstrueret PIE-ordforråd har...
    Voir plus Voir moins
    7 min
  • Fossilet her giver "håb for fremtiden" - og indblik verdens største katastrofe

    Fossilet her giver "håb for fremtiden" - og indblik verdens største katastrofe
    Nov 19 2025
    Over 30.000 fossiler fra den nordnorske øgruppe Svalbard afslører, at livet i havet efter en omfattende masseuddøen blev genetableret langt hurtigere, end forskere hidtil har troet.
    Og det giver håb for fremtiden, skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science.
    Det er fundene af 249 millioner år gamle fossiler fra den norske øgruppe, der viser, at havets økosystemer kom sig overraskende hurtigt efter den største masseuddøen i Jordens historie.
    Det tog nemlig 'blot' tre millioner år. Og det ændrer vores forståelse af, hvordan livet vender tilbage efter store naturkatastrofer, fremgår det af pressemeddelelsen.
    Palæontolog Thomas Scharling fra Statens Naturhistoriske Museum, der er medforfatter på artiklen og har specialiseret sig i de fossile havdyrs tænder, fortæller blandt andet:
    "Det tyder på en hurtig evolutionær genopblomstring med mange forskellige dyregrupper, som var hurtige til at udnytte det økologiske tomrum i havet, som masseuddøen havde efterladt."
    Et internationalt forskerhold har gennem ni år studeret et fossilrigt jordlag på Svalbard, hvor de har fundet mere end 30.000 fossiler fra blandt andet havøgler, hajer og padder.
    Jordlaget er 249 millioner år gammelt og givet et indblik i, hvordan livet i haven genopstod efter masseuddøen for 252 millioner år siden, hvor 90 procent af alle arter i haver forsvandt.
    "De mange fossiler giver et enestående indblik i et havs økosystem umiddelbart efter verdens største katastrofe," siger Aubrey Roberts, fra Naturhistorisk museum i Oslo, som er hovedforfatter på artiklen, i pressemeddelelsen:
    "Den mangfoldighed og hurtige udvikling, vi ser her, tvinger os til at revurdere, hvor hurtigt liv kan tilpasse sig efter en masseudryddelse," tilføjer hun.
    For forskerne er fundet ikke kun en fortælling om fortiden, men også en advarsel.
    Men også en kilde til håb for nutidens biodiversitetskrise.
    Voir plus Voir moins
    2 min
  • "Et wake-up call": Mens verden lever længere, dør de unge

    "Et wake-up call": Mens verden lever længere, dør de unge
    Nov 19 2025
    Det går rigtig godt med folkesundheden verden over. Vi lever i snit 20 år længere end vores forfædre gjorde i 1950.
    Covid-19 ramte verden i januar 2020. Den kostede over syv millioner liv i alle verdensdele - og alligevel er den globale forventede levealder nu tilbage på niveauet før pandemien.
    "Verden er på vej mod et bedre sted - og har været det længe," siger den danske professor i global sundhed, Dan Meyrowitsch.
    Men forskerne bag en gigantisk gennemgang af levetids- og sygdomsdata fra 16.500 forskere i 204 lande verden over advarer nu om udviklingen blandt teenagere og unge voksne.
    For blandt de unge går det slet ikke den rigtige vej, tværtimod.
    "Da vi gennemgik dataene, fangede det i den grad vores opmærksomhed, at der er meget markante stigninger i dødstallene blandt teenagere og unge voksne," siger hovedforfatter Christopher Murray, direktør for Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washingtons sundhedsvidenskabelige fakultet i forbindelse med offentliggørelsen i The Lancet.
    For dødsraten blandt teenagere og unge voksne er i store dele af verden steget de sidste to årtier primært af tre grunde:
    Flere selvmord, overdoser og alkohol, konkluderer forskerne.
    "Det er helt vildt," siger professor Dan Meyrowitsch, professor i global sundhed ved Afdeling for Global Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Han er enig med forskerne i, at deres data bør ses som et "wakeup-call".
    Forskerne har fundet, at blandt teenagere og unge voksne er den største stigning i dødsfald i verden registreret blandt de 20- til 39-årige i USA og Canada i årene fra 2011 til 2023.
    "For 30 år siden var der ingen opioidkrise. Den er slået igennem i perioden fra 2000 og frem. Det viser studierne tydeligt," siger han.
    Dan Meyrowitsch er ikke i tvivl om, at en væsentlig del af stigningen i de forhøjede dødsrater for unge i Nordamerika skyldes forbruget af opioider.
    "Fentanyl er ét af de stoffer, hvor der kun skal meget små ændringer i dosis til, før man går fra at være skæv til at være død," siger han.
    Mellem 1999 og 2020 er mere end 600.000 mennesker i USA og Canada døde af opioid-overdoser.
    "Så studierne viser jo, at man i USA skal intensivere støtten til de mange mennesker, der ligger på gaden og ryger fentanyl i de store amerikanske byer."
    Vi har længe kendt til opioidkrisen, men ifølge Dan Meyrowitsch er det nyt, at dødstallene slår igennem med stor tydelighed i global statistik.
    Det demonstrerer, hvor meget det påvirker dødeligheden blandt de unge i Nordamerika sammenlignet med de samme aldersgrupper andre steder i verden.
    "Men i de her studier kan vi faktisk se, at samfundet som sådan taber leveår - også selvom det er en meget lille andel af befolkningen, der bruger opioider," siger han.
    Det er dog ikke kun i USA, at dødeligheden stiger blandt de unge og trækker levetiden ned globalt.
    Det gør den også i Østeuropa.
    Mellem 2000 og 2023 var der en markant stigning i dødsfald blandt yngre voksne i Østeuropa.
    I Østeuropa var de største stigninger i dødeligheden blandt gruppen 15-19 år og 20-24 år. Stigningen er på 54 procent blandt teenagerne og 40 procent for de unge fra 2011 til 2023.
    Dette skyldes blandt andet krigen i Ukraine, der har krævet mange menneskeliv, skriver forskerne.
    I samme periode steg dødeligheden også blandt 5- til 19-årige i Østeuropa, Nordamerika og Caribien.
    I Centraleuropa er dødsfald som følge af psykiske lidelser og spiseforstyrrelser også steget kraftigt blandt teenagere i løbet af årtiet mellem 2011 og 2023.
    Og det afspejler en global tendens: Der har været en dramatisk stigning i psykiske lidelser, der resulterer i tabte sunde leveår, mens man lever med sygdom.
    I perioden 2010-2023 er antallet af tabte sunde leveår, som forskerne tilskriver angst og depression, globalt steget med henholdsvis 63 procent og 26 procent.
    Forskerne udtrykker deres bekymring, men de kan ikke forklare, hvad årsagerne er.
    Dan Meyrowitsch nævner, at der kan være flere mulige årsager til...
    Voir plus Voir moins
    5 min
  • Oldtidens Ægypten havde sine egne influencere. Mød en af dem her

    Oldtidens Ægypten havde sine egne influencere. Mød en af dem her
    Nov 18 2025
    I dag bruger politikere i høj grad sociale medier, når de iscenesætter sig selv. Bare tænk på statsminister Mette Frederiksens berømte makrelmad.
    Men 'self-branding' er langtfra et moderne fænomen. I oldtidens Egypten brugte man statuer som filtre, relieffer til at sælge idéen om det perfekte liv og titler som selviscenesættelse.
    Og særligt én person perfektionerede brugen af oldtidens 'sociale medier': Vesiren Paser. Ham skal du møde i denne artikel.
    I min forskning har jeg undersøgt, hvordan vesiren (en oldtids-statsminister) brugte selviscenesættelse i sit opførte gravkammer og på relieffer til at udbrede og konsolidere sin magtposition. Disse medier afslører desuden ny information om samfundets top, politik, magtbalancer og internationalt diplomati.
    Men lad os begynde med lidt fakta om oldtidens Ægypten. Riget opstod 2.900 år før vor tidsregning - altså for næsten 5.000 år siden. Og det bestod lige til 32 år før vor tidsregning, da Ægypten blev en romersk provins.
    I de mere end 2.800 år oldtidens Ægypten eksisterede, udspillede sig et væld af magtkampe, krige og økonomisk udvikling og kriser. Du kan få et meget forsimplet overblik over perioden i boksen nedenfor.
    I Det Nye Rige, som er den tidsperiode, jeg beskæftiger mig med, var der altid to vesirer ad gangen.
    Én bestyrede det nordlige Ægypten, mens den anden havde kontrollen mod syd. Paser var vesir for det sydlige Ægypten i begyndelsen af den periode, som kaldes Ramesside Tiden (ca. 1290-1180 før vores tidsregning - altså for tæt på 4.000 år siden).
    Man kan sige om Paser, at han var en af sin tids største influencere, eftersom han var exceptionelt aktiv når det kommer til at indprente sit navn og billede så mange steder, som muligt.
    Selvom den høje aktivitet gør det muligt at analysere mange aspekter af statslig administration og vesirens funktion i den, er der ikke blevet lavet en dybdegående undersøgelse af Paser og hans virke før nu.
    I min forskning har jeg anvendt kildemateriale relateret til Paser til at undersøge, hvad han egentlig lavede som embedsmand. Jeg har kigget på hans grav, statuer, steler (en høj sten med indskrift), kapeller, mindre genstande og andet skriftligt materiale.
    For at have noget at sammenligne med, og give et mere nuanceret billede, har jeg brugt Pasers kolleger fra samme tidsperiode.
    I oldtidens Ægypten blev især grave brugt som den ultimative platform til selviscenesættelse.
    En grav i oldtidens Ægypten var nemlig ikke bare et sted, man blev placeret efter sin død. Det var i høj grad et udstillingsvindue, som blev brugt til at positionere sig selv, mens man var i live.
    På gravpladserne i det gamle Ægypten holdt man også festival for de døde, sammenlignelig med 'Dia de los Muertos' (de dødes dag), som vi kender fra blandt andet Mexico.
    Og samtidig var det vigtigt for gravenes ejere at blive husket og bevare deres dødekult gennem madofre og bønner. Derved kunne de opretholde et evigt liv i det hinsides.
    Mange mennesker kom altså forbi gravene, mens de blev opført og inden de blev taget brug. Derfor kunne bygherren bruge væggene både indvendigt og udvendigt til at promovere sig selv.
    At få bygget sin egen grav var naturligvis forbeholdt mennesker i magtfulde positioner, som for eksempel farao og de, der arbejdede i hans regering.
    Således også Paser, der selv satte bygningen af sin grav i gang, mens han var i live. Så der var rig mulighed for at styre fortællingen.
    Paser fik bygget sin grav på vestbredden af Nilen ved Luxor i det centrale Ægypten, og her er det tydeligt, hvordan han ønskede at blive fremstillet.
    Ved at placere sin grav lige præcis det sted, sammenlignede han sig selv med en række meget magtfulde vesirer, som levede omkring 150 år før ham selv. De var nemlig begravet i netop det område.
    Den sammenligning bliver styrket, når man kigger på hans valg af tekst og dekorationer i graven. De havde nemlig et fokus på hans stilling som vesir.
    Sidst men ikke mindst valgte han at få bygget en pyramide oppe på en bakketop, mens hans gra...
    Voir plus Voir moins
    6 min