Résultats de "Édouard Louis" dans Toutes les catégories

"Je suis parti en courant, tout à coup. Juste le temps d'entendre ma mère dire Qu'est-ce qui fait le débile là ? Je ne voulais pas rester à leur côté..."

Édouard Louis longs for a life beyond the poverty, discrimination, and violence in his working-class hometown-so he sets out for school in Amiens, and, later, university in Paris. He sheds the provincial "Eddy" for an elegant new name, determined to eradicate every aspect of his past. He reads incessantly; he dines with aristocrats; he spends nights with millionaires and drug—dealers alike. Everything he does is motivated by a single obsession: to become someone else.

"Pour les dominants, le plus souvent, la politique est une question esthétique : une manière de se penser, une manière de voir le monde, de construire sa personne. Pour nous, c'était vivre ou mourir." Édouard Louis. Ce texte bref est d'une extrême intensité, due à la violence des sentiments exprimés, plus aimants que haineux. La haine, si haine il y a, est adressée aux "dominants", aux responsables politiques et économiques de la souffrance individuelle d'un homme qui n'a pas sa place dans le monde et qui veut aimer sans le pouvoir : le père de l'auteur.

J'ai rencontré Reda un soir de Noël. Je rentrais chez moi après un repas avec des amis, vers quatre heures du matin. Il m'a abordé dans la rue et j'ai fini par lui proposer de monter dans mon studio. Ensuite, il m'a raconté l'histoire de son enfance et celle de l'arrivée en France de son père, qui avait fui l'Algérie. Nous avons passé le reste de la nuit ensemble, on discutait, on riait. Vers six heures du matin, il a sorti un revolver et il a dit qu'il allait me tuer

Pendant une grande partie de sa vie ma mère a vécu dans la pauvreté et la nécessité, à l'écart de tout, écrasée et parfois même humiliée par la violence masculine. Son existence semblait délimitée pour toujours par cette double domination, la domination de classe et celle liée à sa condition de femme. Pourtant, un jour, à quarante-cinq ans, elle s'est révoltée contre cette vie, elle a fui et petit à petit elle a constitué sa liberté. Ce livre audio est l'histoire de cette métamorphose.

"Changer : méthode" est le récit d'une vie, le parcours douloureux et difficile d'un transfuge de classe pour s'extraire de son milieu culturel et social. La profondeur des changements intimes, la douleur des liens qui se rompent et la volonté inouïe qu'il faut mettre en œuvre pour se réinventer sont au cœur de ce livre audio magnifique.

Already translated into twenty languages, The End of Eddy captures the violence and desperation of life in a French factory town. It is also a sensitive, universal portrait of boyhood and sexual awakening. Like Karl Ove Knausgaard or Edmund White, Édouard Louis writes from his own undisguised experience, but he writes with an openness and a compassionate intelligence that are all his own. The result - a critical and popular triumph - has made him the most celebrated French writer of his generation.

In 2012, in Paris, the novelist Édouard Louis was raped and almost murdered by a man he had just met. This act of violence left Louis shattered; its aftermath made him a stranger to himself and sent him back to the past he had sworn to leave behind. A best seller in France, History of Violence is a short nonfiction account with the victim as its subject. Moving seamlessly between past and present, between Louis’s voice and the voice of an imagined narrator, History of Violence has the exactness of a police report and the unflinching curiosity of memoir at its best.

Who Killed My Father rips into France’s long neglect of the working class and its overt contempt for the poor, accusing the complacent French - at the minimum - of negligent homicide. The author goes to visit the ugly gray town of his childhood to see his dying father, barely 50 years old, who can hardly walk or breathe: “You belong to the category of humans whom politics consigns to an early death.” It’s as simple as that.

En kvindes forvandling er en autobiografisk roman om Édouard Louis' mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.

Mit Mitte zwanzig hat er schon mehrere Leben hinter sich: eine Kindheit in Armut, die Scham über die eigene Herkunft, die Flucht vom Dorf in die Kleinstadt, der Aufbruch nach Paris. Er macht sich frei von den Grenzen der Herkunft, nimmt einen neuen Namen an, liest und schreibt wie ein Besessener, prostituiert sich, probiert sich aus. Immer neue Welten erschließen sich ihm, und doch hinterfragt er ständig die Selbstveränderung, die sich nie ganz vollendet.

"Hvem slog min far ihjel" er en selvstændig opfølger til "Færdig med Eddy Bellegueule". Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe.

"Færdig med Eddy Bellegueule" er en stærk og personlig mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund. Allerede som lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie i den lille nordfranske flække, hvor det gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.

"Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..." Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder.