Résultats de "Ida Jessen" dans Toutes les catégories

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede i midten af 1700-tallet - dengang landet endnu skulle erobres. Den handler om en indædt og kompromisløs tysk kaptajn, hans kamp mod de rå naturkræfter, hans store drømme og endnu større ofre - og om den kvinde, som bliver hans elskede og allierede. Det er en intens historie om kold krig mellem sammenbidte mænd, om sigøjnere med wandergeist, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.

Det er alle de store følelser og genkendelige situationer, Jessen og Bartholin tager under kærlig og humoritisk behandling i billedbøgerne om Carl. Det er også tilfældet i "Da Carl og Fanny næsten fandt en skat". Carl og Fanny går på opdagelse i skoven. De sætter sig for at opstøve en skat og finder på vejen en lille død sangfugl. De møder også deres bedsteforældre. Sammen får de begravet fuglen med et smukt lille ritual. Bogen giver god anledning til dialogisk læsning og samtale mellem børn og voksne om naturens gang.

Romanen foregår i en dansk provinsby i 1960'erne og begyndelsen af 70'erne og skildrer livet som det former sig på godt og ondt i "Kaptajnens hus", hvor Morfar Leo, en excentrisk, lettere manisk og særegen mand med stor hang til jazzmusik, bor sammen med sin datter, Christa, der er en drømmende og sværmerisk skolelærer og hendes efterhånden stærkt overvægtige datter, Dorrit.

Da Alice vågnede den næste morgen efter kun at have sovet et par timer, tegnede solen bløde figurer på hendes hænder. Hun stod op og listede gennem forældrenes soveværelse, hvor hendes mor og far sov i hver deres bortvendte seng, uforstyrret af fluerne, der sugede af varmen i vindueskarmen. I kælderen så der ud som før. En af de store skraldespande var væltet om på siden, og der var en svag lugt af gas. Og så med ét var stemmen der igen: "Velkommen i min ringe bolig," sagde den blidt, og Alice snurrede rundt.

I Alice Munros ni noveller møder vi kvinder i alle aldre og omstændigheder. Titelnovellen handler om en ung kvinde, som - til trods for at hun ønsker det - ikke formår at forlade sin mand. I en anden novelle er det en ung kvinde fra landet, som planlægger at komme så langt væk som muligt via et job i hotelbranchen, og som pludselig forstår, at hun er endt på et vildspor. Tre historier handler om den samme kvinde, Juliet, som bevæger sig gennem dramatiske stadier af sit liv.

Lisa har tidligere været præst i Hvium. Nu bor hun i København og er tilknyttet en telefontjeneste, hvor folk anonymt kan ringe ind. En aften er der en stemme i røret, som river op i den femten år gamle tragedie, hvor Lisas syvårige søn blev dræbt af en flugtbilist.

Su er vokset op i en lille industriby sammen med sin mor Tilda, der driver en snusket grillbar for egnens mange lastbilchauffører og arbejdere. Tilda er på én gang et livsstykke og en tyran, og da hun bliver syg, øjner den 20-årige Su muligheden for at få sin egen tilværelse.

Noveller, der især handler om voksne kvinder, der har svært ved at gribe tilværelsen. De står udenfor, føler sig ofte misforståede eller usete, de virker passive og ubeslutsomme, hvorfor livet og i særdeleshed andre mennesker kommer til at bestemme over dem. Forfatteren skildrer med ironi, indsigt, ømhed og vrede kvinderne og de følelser og fornemmelser, der regerer med dem.

Novellernes fem kvinder har hverken alder eller anden livssituation tilfælles, men alligevel rummer de den samme længsel efter en lykke, de tror, de kan finde i deres klart afgrænsede omgivelser.

I 1904 kommer en ung friskolelærerinde til Thyregod, hvor hun hurtigt gifter sig med distriktslægen, dr. Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab dør lægen, og fru Bagge skal i gang med et nyt selvstændigt liv. Romanen er hendes dagbog fra en tid med mange omvæltninger.

Vigand Bagge, distriktslæge i Thyregod i de første årtier af 1900-tallet, er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er i vejen. Han er gift med Lilly, hvis optegnelser i "En ny tid" kredsede om den gådefulde ægtemand. Bliver vi klogere på ham nu? - ja, men ikke til bunds, for Vigand Bagge tager visse hemmeligheder med sig i graven.

"Hvordan er det, I ser ud?" spurgte Gud. "Ja, altså, vi har gjort det så godt, vi kunne", sagde Eva. "Men det er svært at lave ordentligt tøj af figenblade."

I sine to romaner, DEN DER LYVER og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ, henlægger Ida Jessen scenen til Hvium, en lille fiktiv by beliggende ved Limfjorden. En del af denne samlings noveller foregår også i Hvium, ligesom en del af personerne er gengangere fra romanerne. Vi er bl.a. på Brogården, hvor Pauli og Ragna driver landbrug og minkfarm, og vi hører perifert om Manne, den unge pige, der optræder i begge romanerne, men novellesamlingen bevæger sig også uden for det lille samfund, bl.a. foregår nogle af novellerne i Norge og København.

I ni noveller skildrer Munro mennesker i konflikt mellem tradition og fornyelse, mellem det hjemlige og ubekendte, mellem tryghed og frihed. I titelnovellen bryder den ensom Johanna ud af sin vante hverdag som husholderske for den aldrende Mr. McCauley for selv at skabe fornyelse i sit liv. Hun har i smug korresponderet med Mr. McCauleys svigersøn – faren til barnebarnet Sabitha, som bor hos dem efter moderens død. Men Johanna udsættes for en grusom spøg, og brevene fra faren er fabrikerede af Sabitha og veninden Edith.

Yderst koncentreret og effektiv lille psykogyser, fortalt af den 38-årige lagerchef Jonas Eckel, der lever en lidt tilbagetrukket, meget regelmæssig og kontrolleret tilværelse, men som ikke har problemer med selvværdet. En dag gifter han sig med den lidt usikre, buttede Lilian Ask, men deres ægteskab kommer aldrig til at fungere. Jonas, der selv mener, at han forstår sin kone og kvinder i det hele taget, forstår i virkeligheden ikke andre end sig selv. Det gør ham imidlertid ikke blot til en kikset, afstumpet særling. Det gør ham dødsensfarlig.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?