Résultats lu par "Morten Rønnelund" dans Toutes les catégories

I den klassiske spionthriller "Ulvefælden" af den norske forfatter og journalist Aslak Nore befinder vi os i slutningen af 2. Verdenskrig. Den unge norske Henry Storm vender 1942 desillusioneret hjem til Oslo efter at være draget til Østfronten for at bekæmpe bolsjevikkerne. Han har mistet troen på Quisling og nazisternes ideer, som fik ham til at drage af sted. Rædslerne på slagmarken har fået ham til at se nazismen, som den virkelig er. Inden han vender hjem, er det dog lykkedes ham at opsnappe værdifulde oplysninger om et nyt våben, som tyskerne smeder planer om.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin. Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.

Rigspolitichefens Rejseafdeling - populært kaldet Rejseholdet - var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager.

Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse også bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel står udenfor - de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej - også for de pårørende. "Tæt på, men udenfor" indeholder den nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter i pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre.

"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive "Den sorte viking" - regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind. Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald - Pornogangsteren - den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer. Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler - og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.

I 1346 BESLUTTEDE TATARERNES HÆRFØRER, JANI BEG, AT KASTE DØDE SOLDATER IND OVER MURENE TIL BYEN KAFFA, SOM HAN BELEJREDE MED SIN HÆR. SOLDATERNE VAR DØDE AF PEST, OG DA DE SICILIANSKE KØBMÆND PÅ DEN ANDEN SIDE AF MUREN FLYGTEDE, BRAGTE DE SYGDOMMEN MED SIG TIL EUROPA, HVOR PESTEN SLOG OP MOD HALVDELEN AF ALLE EUROPÆERE IHJEL. EN SOMMERDAG I SARAJEVO I 1914 RAMTE ET PISTOLSKUD ØSTRIG-UNGARNS TRONFØLGER I HALSEN.

Efterforskerne Høyer og Therkelsen har set meget i deres tid ved politiet, men denne gang er de begge rystede over den bestialske måde, en ganske ung pige er voldtaget og myrdet på.

En gruppe husbesættere forlader en ejendom, og under myndighedernes efterfølgende ransagning finder man i et skab liget af en halvgammel bums, en af byens originaler.

I 1943 er billedet på Østfronten vendt. I begyndelsen af felttoget tromlede tyske kampvogne al modstand ned på vej ind over de russiske stepper. Men nu har de slaviske "undermennesker" fået over taget og gjort det vidtstrakte land til et helvede for Hitlers invasionsstyrke. Knap 100.000 soldater må traske i krigsfangenskab efter slaget ved Stalingrad i begyndelsen af året. Og midt i juli tilføjer Den Røde Hær Værnemagten et afgørende nederlag efter en taktisk genistreg i historiens største panserslag. Også mange skandinaver i tysk tjeneste tager del i lidelserne på østfronten.

En eskadrille Dauntless-styrtbombefly letter den 4. juni 1942 fra hangarskibet USS Enterprise. Kort forinden har fly fra Japans flåde angrebet den amerikanske base på Midway, en ø midt i Stillehavet. Japanernes mål er at ødelægge basen og tage fuld kontrol over Stillehavet. Men angrebet var afsløret på forhånd af amerikanske kodebrydere, og U.S. Navy er klar til at slå hårdt igen mod fjendens hangarskibe. De to flåder kan ikke på noget tidspunkt se hinanden, men sender angrebsbølger af fly afsted flere hundrede sømil over havet på jagt efter fjenden.

Tyskerne og deres allierede i Østasien, japanerne, har virket uovervindelige. Siden krigens start er Aksemagterne gået fra sejr til sejr, men i efteråret 1942 vender billedet. På den lille stillehavsø Guadalcanal tvinger amerikanerne japanerne ud af junglen og generobrer en vigtig lufthavn. Og på Østfronten fryser Hitlers enorme felttog fast ved Stalingrad, hvor Den Røde Hær indædt forsvarer hver eneste gade og finder en magtfuld allieret i den russiske vinter. På vej ind i sit fjerde år bliver krigen mere rå.

Klokken er 3.14 den 22. juni 1941. Langs en 1.800 kilometer lang linje fra Østersøen i nord til Rumænien i syd sidder tyske soldater klar til kamp. Minuttet efter bryder helvede løs. Luftwaffes fly sætter kursen mod mål bag Den Røde Hærs linjer, og artilleriet åbner ild. De frygtede tyske Panzer-kampvogne følger efter - som spydspidsen i Operation Barbarossa, Hitlers angreb på Sovjetunionen. Med 3,7 millioner soldater er invasionen historiens til dato største.

En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år.

Thelma lider af uhelbredelig kræft. Hendes mand, Gary, kan ikke bære tanken om at skulle skilles fra sin elskede. Han arbejder med transformation af ånden, og selvom projektet ikke er helt færdigudviklet, forsøger Thelma og Gary at flytte Thelmas ånd over i Garys krop. Det bliver til en brat opvågnen for dem begge, da de pludselig er to sjæle i ét legeme. Thelma arbejdede før sin åndstransformation med slibning af prismer.

Selmas Lagerlöfs roman Antikrists mirakler foregår på Sicilien i 1890’erne. Den er en dramatisk kærlighedshistorie der spinder sig om konflikten mellem den årtusindgamle katolske kristendom og den fremvoksende socialisme. Dens miljø er samtidens sicilianske samfund, patriarkalsk og kvindeundertrykkende, med æresdrab og blodhævn, præget af religion og af den afgrundsdybe forskel mellem rig og fattig. Handlingen udspiller sig mest i den lille bjergby Diamante - virkelighedens Paternó - ved vulkanen Etnas fod.

Flere badegæster havde dagen igennem set ham sole sig i klitterne, men nu lå stranden lå fuldstændig øde hen, hyllet i havgus. Kun manden i de blå badebukser lå stadig i gryden i klitterne. En flue kravlede frem og gik på vingerne igen, og næsten samtidig slog vinden en flig af håndklædet til side. Manden rørte sig overhovedet ikke. Under hans hoved var sandet farvet brunrødt. Noget var helt galt! Hvem var han? Hvem havde dræbt ham - og hvorfor? Det skulle vise sig, at der var mange, som havde god grund til at ønske ham død.

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte.

Omkring hvert 10. danske barn kommer til verden med hjælp fra lægerne, mens andre aldrig får de børn, de ønsker. Var manden mere opmærksom på sin sund­hed, ville flere børn blive undfanget - enten i dobbelt­sengen eller i fertilitetsklinikken, viser professor Peter Humaidans forskning og erfaringer. Som han siger: "Vi taler alt for lidt om sæd. Sæden er tabu. I behandlingen har vi i mange år undervurderet sæden" Det tager cirka tre måneder at skabe en sædcelle, så ændrer manden livsstil, påvirker det hurtigt sædceller­nes kvalitet.

Kriminalkommissær Erlendur Sveinssson er tilbage på sin barndomsegn og bor i familiens gamle, faldefærdige hus i. Fortiden martrer ham. Han nages ikke alene af problemerne i sit eget liv, men også af nogle årtier gamle, uløste sager. Der er de dystre omstændigheder i forbindelse med en gruppe engelske soldater, der forsvandt i en snestorm i bjergene. Enkelte overlevede, andre ikke. Samme nat forsvandt en ung kvinde i samme område og er aldrig blevet fundet - fuldstændig som hans egen lillebror blev væk, da de var børn.