Résultats lu par "Peter Secher Schmidt" dans Toutes les catégories

Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.

Hasard er den mest urolige hingst på travbanen, men også den hurtigste. Det er kun Thor, der kan styre den vanskelige travhest. Thor bliver ulykkelig, da Hasard bliver solgt til tyske opkøbere. Hvad skal han gøre? Kan Freja hjælpe ham?

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder.

En ung abstrakt maler aflægger besøg hos den gamle kunstmaler Henry Breasley. Mødet mellem de to kunstnere bliver en skelsættende begivenhed for den unge maler.

I disse år opstår der en lang række nye problemer og etiske dilemmaer i forbindelse med kunstig intelligens: Kommer robotterne til at tage vores arbejde? Bliver de klogere end os? Kan man stole på en selvkørende bil? Og hvem skal bestemme, hvem den skal slå ihjel, hvis et uheld er uundgåeligt? I "Hvad skal vi med mennesker?" diskuterer Peter Svarre på medrivende vis disse etiske dilemmaer og klæder læseren på til at forstå, hvordan kunstig intelligens overhovedet fungerer.

Elektronisk udgave af romanen, der udkom første gang i 1957, om forfatteren Tom, som med en halvdårlig bog bag sig prøver at skrive mere - men det vil ikke rigtig lykkes for ham, som så meget andet i hans liv. Hans ægteskab fungerer ikke, de bor i storbyens grå udkant, og de er i konstant pengenød. En dag ringer den hovedrige excentriker Hiffs og inviterer ham til frokost. Han tilbyder Tom 10.000 kr. for at skrive noget virkeligt - kort eller langt, bare det er virkeligt.

Historien om Danmarks eneste marquis tager sin begyndelse i en karet på vej fra Løkken mod Aalborg og bevæger sig herfra videre på første klasse til steder som Paris, Indien, Tunesien og Vatikanet og til personlige møder med blandt andre Maria Callas, Brigitte Bardot og hele den franske åndselite. Marquis Marcel de Sades eventyrlige erindringer handler også om ekstravagante selskaber i Gentofte-villaen, økonomisk bedrageri, en imponerende selvopholdelsesdrift, stormende forelskelser, fængselsophold, skræddersyede kostumer, fantastiske byture, faderskab og familie.

Spinkel, tynd næse, vinden tog i hendes løse, mørke hår. Hun lignede en finke i profil, så meget voksen ud, selv om hun kun var fjorten. Mørke rande under øjnene, udtværet mascara - som om hun havde grædt. Havde hun tænkt sig at hoppe ud!

"Husk nu - det må ikke blive for rosenrødt", sagde Lise Nørgaard forud for arbejdet med den nye store biografi "Lise Nørgaard - De første 100 år". Et portræt af en kvinde, der er født med en fornem ukuelighed og en insisterende livsglæde - men også et portræt, der fint trækker frem, at intet liv kun kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards.

Knivmorderen Mickey Borgfjord Larsen havde netop startet sin bil, da en bombe spraengte ham i småstykker, d. 17. september 2003, foran Glostrup Hospital. To år senere blev den dengang 32-årige Lennart Elkjaer, der ikke blot var krigsminister i Bandidos, men også Mickeys tidligere bedste ven, idømt livstid for drabet. Han har hele tiden naegtet at have noget med sagen at gøre. Lige indtil nu.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet.

Den verdenskendte svenske krimiforfatter, Henning Mankell, kører galt i sin bil en vinterdag. Bilen er totalskadet, Mankell har umiddelbart ingen alvorlige mén, men lader sig for en sikkerheds skyld røntgenfotografere. Resultatet er en kræftdiagnose, som han får i januar 2014. Dette er rammen om Henning Mankells bog. "En alvorlig historie om glæden ved livet" er en selvbiografisk bog, der handler meget mere om det levede liv end om døden. Sygdommen giver Mankell inspiration til at skrive om, hvad det vil sige at være menneske.

"UD AF DIABETES 2" er det 21. århundredes mest ambitiøse bog. Den er skrevet for at knække en eksplosiv vækst i antallet af danskere med type 2 diabetes, der hastigt nærmer sig 500.000. Den er skrevet i fascination af den kompetente menneskekrop og med respekt for menneskets behov for mening med det, det gør. I bogen får du: Opgør med myten om, at diabetes 2 er en kronisk sygdom. En grundig indføring i sukkers samspil med de vigtigste celler i kroppen - sukkers ABC. Overblik over tre metoder til frihed for diabetes 2.

Anført af grisene gør dyrene på Grevefarmen oprør mod deres forsumpede herre og opretter et strengt socialistisk samfund. Det varer imidlertid ikke længe, før grisen Snowball må overlade magten til Napoleon, som indfører et terrorregime ved hjælp af sin hundelivvagt og gør grisene til den herskende overklasse.

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie.

Bogen er ikke imod ny teknologi. Det er en optimistisk bog om, at vi kan gøre det bedre. Den er kritisk over for den forretningsmodel, der styrer de sociale medier. Vi får det hele gratis, men til gengæld er vi blevet reduceret til produkter og verdens rigeste virksomheder lever af at høste vores data og vores kommunikation for bedre at kunne manipulere os. Det er muligt at gøre noget helt andet på nettet, men først må vi ud af det spindelvæv, som vi er blevet fanget i.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt for det borgerlige projekt. Deres hovedtese er, at politikerne har gjort folk til klienter i et system. Frie individer har deponeret deres selvstændighed hos staten. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben.

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse. Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper.

Antallet af private velfærdsløsninger vokser. De seneste 20 år har markant flere danskere valgt privat lønsikring, privatskole til børnene eller en privat sundhedsforsikring til hele familien. "Frihed, lighed og privat velfærd" stiller skarpt på den private velfærd: Hvor hurtigt vokser de private løsninger? Hvor og hvordan møder danskerne dem i hverdagen, og hvor meget fylder de faktisk? Kommer de rige og raske til at køre på første klasse, mens de fattige og svage efterlades på perronen? Eller kan de nye private tilbud sikre, at flere får bedre og mere velfærd?

Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne. De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre dem. Og de politikere, der bebor de gamle statsformer, virker handlingslammede imens protesterne vokser.