Résultats lu par "Pusle Helmuth" dans Toutes les catégories

Et ungt ægtepar er endelig flyttet ind i deres nye hjem, og deres lykke synes fuldendt. De søde naboer gør det kun nemmere for det gravide par at vænne sig til de nye omgivelser, men pludselig begynder mærkelige og skræmmende ting at ske - og naboerne er måske slet ikke dem, de udgiver sig for at være. "Rosemarys baby" er en roman om heksedyrkelse, spænding og uhygge, der er gået hen og blevet en af de mest berømte og berygtede gyserromaner i nyere tid.

Syv liv, syv søstre. Den ene sangerinde, den anden kunsthistoriker og den tredje jordemoder. De fire andre er borgerligt gift. Deres sammenhold og meget forskellige liv, bestemt af deres psyke og sociale forhold, fortælles her både nænsomt og råt gennem brevvekslinger mellem de tre, der i begyndelsen af romanen er selverhvervende og ugifte. Karin Michaëlis "Syv søstre sad" (1923) er et stærkt og afbalanceret portræt af kvindefigurer, der trods ens gener, udvikler sig i vidt forskellige retninger.

En journalist flytter ind i et moderne parcelhus, tilsyneladende blottet for uhygge, men lidt efter lidt afslører huset sin dystre hemmelighed, og snart viser det sig, at han må flygte derfra God gammeldags uhygge, en pige og et par mord, et øde hotel og en kvaksalver med forstand på andet end lægeurter er blot nogle få af ingredienserne i opskriften på den perfekte gyser. "Ondskabens rødder" er en original og fascinerende historie, som læseren følger i stigende spænding var det magi, mord eller mareridt?

"Hvem er bange for fru Gyllembourg?" er historien om et mystisk mord på et hospital, hvor en læge findes myrdet af en dødelig indsprøjtning efter et fald på en trappe. Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

"Der er ikke nogen helt almindelig begravelse. Jeg er her, fordi jeg engang var Nadias ven og har lyst til at være sammen med hende en sidste gang. Måske er jeg den, der kendte hende bedst og alligevel. Jeg troede, det var løgn, da jeg for en uge siden læste dødsannoncen." Da fortællingen om Nadia begynder, er hovedpersonen allerede død, men fortællingen, om hvad der førte til den unge piges pludselige selvmord, er først lige begyndt.