True Crime Authors

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Den 17. september 1976 omkring kl. 20.30 blev der på posthuset i Haderslev stjålet en værdipostsæk, som indeholdt ca. 530.000 kroner kontant og rejsechecks med et pålydende i forskellig udenlandsk valuta svarende til en værdi af ca. 604.000 danske kroner.

Artiklens hovedperson var en dygtig jurist, der allerede i en alder af kun 30 år blev højesteretssagfører, og som meget hurtigt fik stor indflydelse på mange områder.

Ved halvtitiden om morgenen den 4. februar 1985 blev en pengetransport udsat for røveri af særlig farlig karakter ud for posthuset på Bagsværd Torv nord for København. Udbyttet blev på kr. 6.669.000,00, heraf kr. 2.590.881,00 i kontanter.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

For at påstå, at man har opklaret en narkotikaforbrydelse fuldt ud, må det kræves, at man får dømt hovedmanden, hans mellemmænd og kurererne. Hvis man er heldig og har det rette samarbejde med udenlandske politifolk, kan man måske også få ram på grossisterne i udlandet.

Sådan lød dommen I det københavnske nævningeting den 20. december 1961, da der blev sat punktum for en af efterkrigstidens mest bevægede og dramatiske danske drabssager.

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 15.01 blev vagthavende vicepolitikommissær på Middelfart politistation brat revet ud af sine fredfyldte tanker ved et ambulanceopkald til en livløs person, som var fundet i butikslokalet i Jagtimportlageret, Odensevej i Middelfart.

Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup?

Hvad fik en 27-årig tidligere helt ustraffet mand til at begå et af de hidtil groveste røverier i Odense, hvor han i omkring 2 timer holdt flere forskellige personer som gidsler, og hvad fik hans venner til efter røveriet aktivt at hjælpe ham med at sikre udbyttet og slette sporene? Vi vil her berette om vanskelighederne ved at opklare en sag, hvor en hel række personer bevidst forsøgte at vildlede politiet, men hvor et stædigt efterforskningsarbejde til sidst førte til sagens opklaring.

Tre gange forsøgte han at dræbe forskellige vogtere i fængslet. Til sidst fik han sit største ønske, at blive dømt til døden, opfyldt.