• Tre DR-afvisninger og en politianmeldelse

  • May 26 2023
  • Length: 42 mins
  • Podcast
Tre DR-afvisninger og en politianmeldelse cover art

Tre DR-afvisninger og en politianmeldelse

  • Summary

  • Har DR i ‘Spies og morgenbolledamerne’ overtrådt straffelovens paragraf 235, der omhandler deling af børneporno? Det ønsker skolelæreren, forfatteren, debattøren og musikeren Steen Svanholm at få svar på. Derfor har han nu anmeldt DR til politiet for overtrædelse af paragraf 235 i straffeloven. Steen Svanholm ønsker, at politiet tager stilling til, om der i ‘Spis og morgenbolledamerne’ sker en digital sexkrænkelse i en dokumentar, som jo netop handler om at udpege en sexkrænker. Hør mere i denne episode af podcasten. Her kommer du som lytter også med ind i den blindgyde, som en af de medvirkende i dokumentaren - Maja Lüchau - er endt i, efter at hun klagede til DR. Først lovede Thomas Falbe - chefredaktør for DR Nyheder - i deres eget program ‘Tabloid’ på P1, at han ville tage enhver klage fra medvirkede meget alvorligt, men da Maja så sendte sin klage, afviste samme Falbe den med den begrundelse, at hun klagede for sent. En klagefrist, som Maja Lüchau aldrig er blevet gjort bekendt med, da hun stillede op til dokumentaren. ‘DR kan ikke behandle din klage, fordi fristen for at klage til DR over påståede brud på de presseetiske regler er under 12 uger efter offentliggørelsen’, skrev chefredaktøren til Maja Lüchau, som føler sig misbrugt og snydt af DR og produktionsselskabet Laud People. Men i denne episode af podcasten kan jeg afsløre, at DR gerne må behandle klagen fra Maja. Det bekræfter DR Jura - og det står herefter fast, at chefredaktør Thomas Falbe og lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, ikke længere kan dække sig ind under, at de ikke MÅ behandle Majas klage. Nu står det til gengæld fast, at DRs afvisning skyldes, at DR åbenbart ikke VIL se på Maja Lüchaus klage. Heller ikke DRs bestyrelse vil se på klagen fra Maja - og tage den magtesløshed og vrede, som hun ikke står tilbage med, alvorligt. Faktisk har otte af de 13 medvirkende i DR-dokumentaren i denne podcast givet udtryk for, at de aldrig ville have sagt ja til at deltage i DR-dokumentaren, hvis de havde vidst, hvad de stillede op til. De otte medvirkende føler sig ført bag lyset, og det kan selvsagt undre, at hverken DRs ledelse, DRs bestyrelse eller DRs uafhængige ombudsmand ser dette som et problem, som man må kigge på med stor alvor. Og kan medieordførerne i Folketinget leve med det? DR er jo trods alt vores allesammens store public service-virksomhed, som vi hvert år betaler 3,7 milliarder kroner til. Dette er den 13. og foreløbig sidste episode af denne podcast, som har afdækket disse ting: DRs største satsning i årevis er fyldt med graverende fejl og etiske problemer. DR har ført medvirkende og hele landet bag lyset ved at arbejde på en skjult agenda sammen med seriens hovedperson som fremstilles som uvildig og neutral - og dette arbejde havde allerede stået på et år, da DR i oktober 2022 gik ud og søgte efter medvirkende til an fordomsfri dokumentar om Spies ‘på godt og ondt’. Otte - eller mere end 60 procent af de medvirkende i dokumentaren - siger nu, de ikke er blevet oplyst om hvad de stillede op til, og at de aldrig ville have medvirket hvis de havde vidst det kun handlede om ‘at slagte Simon Spies’. DR - både chefredaktionen, bestyrelsen og seernes og lytternes redaktør - nægter at behandle klager fra de medvirkende selv om de gerne må - men dækker sig nu ind under en svarfrist, som klageren Maja Lüchau, som føler sig misbrugt og vildledt af produktionsselskabet og DR, aldrig fik oplyst. Svensk TV har nægtet at sende dokumentaren da de finder den injurierende og en krænkelse af Simon Spies’ gravfred. Meget tyder på at DR overtræder såvel reglerne om god presseskik som sit eget etiske regelsæt. DR er blevet meldt til politiet for udbredelse af børneporno i Spies-dokumentaren - hvad der i sig selv er ironisk i en dokumentar, som vil udstille en pædofil overgrebsmand. Vært og producer: Bo Østlund Medvirkende: Steen Svenholm, Maja Lüchau & Bo Østlund Der bliver i denne episode bragt klip fra: DRs mediekritiske magasin ‘Tabloid’ på P1 Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Easy Conservation’/Gold In June, ‘The Golden Spiral’/Yi Nantiro, ‘It’s just a Good Thing’/Martin Landstrom (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License) ** Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor. Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her: https://www.buymeacoffee.com/booestlund 1000 tak for hjælpen. Læs mere om mig på: www.words-on-wheels.com
    Show more Show less

What listeners say about Tre DR-afvisninger og en politianmeldelse

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.