Roms antikke havneby blev skændet af fascistisk propaganda
Échec de l'ajout au panier.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l'ajout à la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de la suppression de la liste d’envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec du suivi du balado
Ne plus suivre le balado a échoué
Roms antikke havneby blev skændet af fascistisk propaganda
-
Narrateur(s):
-
Auteur(s):
À propos de cet audio
Det var fra Ostia, at kejsere som Augustus, Nero og Marcus Aurelius rejste ud, når de skulle krydse Middelhavet.
Indtil begyndelsen af det 19. århundrede lå byen begravet under jord, sand og flodsedimenter. Kun toppen af byens hovedtempel vidnede om byens storhedstid (se foto nummer 1 nedenfor).
I dag er byen en arkæologisk park, som eksempelvis Pompeji også er det.
Et fejlslagent fascistisk prestigeprojekt skændede imidlertid resterne af Ostia så grundigt i 1920'erne og 1930'erne, at vi arkæologer stadig kæmper for at rette op på fortidens mange fejl.
Den proces og de udgravninger har jeg været en del af siden 2011. Men hvordan genskaber man centrale dele af en by fra antikken, når fascisterne har smidt store dele af materialet i Tiberen?
Den historie får du her. Først lidt om Ostias tilblivelse, storhedstid og den rodede udgravningshistorie.
I antikken var Ostia Roms havneby og derfor utrolig vigtig for Roms udvikling. Det var i Ostia, at rigtig mange varer krydsede ind og ud af det romerske rige.
Ifølge den skriftlige overlevering blev Ostia grundlagt af Roms fjerde konge, Ancus Marcius, i det 7. århundrede f.v.t. som Roms først koloni.
Der er dog endnu ikke blevet fundet nogle arkæologiske levn fra den tid.
Arkæologiske fund viser, at Ostia blev grundlagt som et militærfort (et såkaldt castrum) bygget i kvadersten omkring år 300 f.v.t., hvis rester stadig kan ses i dag (foto 2 herover).
Castrummet definerer i dag det, man kan kalde det monumentale centrum med flere templer, heriblandt byens hovedtempel (Kapitolium), byens basilika (administrativ og juridisk bygning), curia (byrådsbygningen), forumsplads og det kommercielle og religiøse centrum (billede nummer 3).
Placeringen af Ostia ved Tiberens udmunding havde det formål at sikre indsejlingen ved floden og få kontrol med saltproduktion.
Nutidens udgravninger og geofysiske undersøgelser viser, at byen har været cirka 75 hektar stor (0,75 km), hvilket svarer til mere end 100 fodboldbaner.
Udgravningen af Ostia har været turbulent og mestendels udokumenteret. De første udgravninger startede omkring byens hovedtempel (Kapitolium)i årene 1801-1805 på pavens ønske.
Disse udgravninger havde dog kun ét formål - at finde marmorarkitektur og -skulpturer til pavens nyåbnede museum, Museo Chiaramonti, i Vatikanmuseerne.
Når man i dag besøger Ostia, kan man nogle steder se huller i murene efter disse udgravninger. Da byen på dette tidspunkt stadig var dækket af jord, gravede man derfor tunneler.
Stødte man på en mur, gravede man sig ganske enkelt igennem den.
Det fortsatte op gennem det 19. århundrede, men i starten af det 20. århundrede ændrede Ostias første arkæologiske direktør, Dante Vaglieri den mildest talt ødelæggende praksis .
Under hans ledelse blev dele af det nordøstlige forum arkæologisk udgravet og, ud fra datidens standarder, tilstrækkeligt dokumenteret.
Få år efter var den dog gal igen.
I 1922, under ledelse af den tredje direktør, Guido Calza, bevægede udgravningerne sig ned mod den sydlige halvdel af forummet. Her opdagede man en indskrift, der nævner et tempel til Roms gudinde Roma og kejseren Augustus, og resterne af templet dukkede også frem.
Samtidig kom fascisten Mussolini til magten i Italien. Ostia blev for ham et prestigeprojekt, der skulle vise Romerrigets storhed frem for italienerne og verden.
Allerede i 1923 fik Mussolini åbnet en togrute fra Rom til Ostia for at vise en ivrig befolkning byens ruiner.
Det betød også, at Ostia, på foranledning af Mussolini, skulle udgraves så hurtigt som muligt, så hele byen kunne stå klar til den planlagte verdensudstilling i Rom i 1942.
2. verdenskrig kom i vejen for verdensudstillingen, men Mussolinis krav fik konsekvenser: Forummet og store dele af byen gennemgik en rodet, hurtig og problematisk udgravning, hvor en masse vigtig information gik tabt.
Blandt andet blev de fleste senantikke levn, der faktisk...
Pas encore de commentaire