Page de couverture de Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger

Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger

Kommende lærere fastholder kønsstereotyper i vurderingen af drenge og piger

Écouter gratuitement

Voir les détails du balado

À propos de cet audio

 To elever i niende klasse har samme karakterer og faglige præferencer. Den ene hedder Magnus, den anden Sofie.
Selvom nysgerrigheden på teknologi er den samme, bliver Magnus oftere opmuntret til at forfølge en teknologisk studieretning efter afslutningen af niende klasse, mens Sofie i højere grad guides mod andre studieretninger.
Det lyder som noget fra gamle dage - men blandt lærerstuderende, der snart skal ud at arbejde, og være med til at åbne muligheder for børn i forhold til uddannelse og fremtidige erhverv, findes sådanne mønstre stadig.
Det viser vores undersøgelse blandt lærerstuderende
Forskellen i vejledning af piger og drenge er bekymrende, fordi den fastholder og understøtter et mønster, hvor køn og forestillinger om køn kan være definerende for unges uddannelsesvalg.
Når lærerstuderende allerede i deres uddannelse ubevidst fastholder kønsstereotyper, risikerer vi at reproducere gamle mønstre - på trods af, at samfundet har brug for langt flere kvinder inden for teknologiintensive STEM-fag.
Selvom kvinder i dag udgør flertallet på videregående uddannelser, er de stadig markant underrepræsenterede inden for teknologiske og matematiske fag - de såkaldte STEM-uddannelser.
Lærere spiller en central rolle for elevers uddannelsesvalg, motivation og faglige selvtillid - både gennem de signaler, de sender om, hvad der opleves som realistiske veje, og gennem deres forventninger til elevernes præstationer (se her, her og her).
Vi står overfor mangel på studerende indenfor en række fag, både de teknologiske, men også velfærdsfag som pædagoger og sygeplejersker. Vi har valgt at undersøge, hvordan kommende lærere vil vejlede elever, fordi netop lærerstuderende er med til at skabe normerne for fremtidens unge og deres uddannelsesvalg.
I vores undersøgelse sendte vi først et spørgeskema ud til alle lærerstuderende på VIA University Colleges fem udbud (Århus, Silkeborg, Skive, Holstebro og Nørre Nissum).
Her fik vi svar fra 441 lærerstuderende. Bagefter lavede vi dybdegående interview med 30 lærere. Du kan læse mere om vores undersøgelser i boksen herunder.
I begge situationer blev lærerstuderende bedt om at anbefale en studieretning for fiktive elevprofiler, hvor kun elevens køn varierede.
Vi fandt, at drenge har 22,6 procents sandsynlighed for at få anbefalet en teknologisk studieretning, mens piger kun har 13,2 procent.
Det betyder, at drenge er omkring 70 procent mere tilbøjelige end piger til at få anbefalet den teknologiske uddannelsesvej. Hvis vi forestiller os 100 drenge og 100 piger, vil omkring 23 drenge få anbefalet en teknologisk studieretning - men kun 13 piger
Vores statistiske analyser viser, at forskellen ikke blot kan forklares med tilfældigheder, men peger på et klart mønster, hvor køn spiller en rolle.
Det betyder, at selvom Magnus og Sofie er identiske på alle andre parametre, så vurderes de forskelligt med hensyn til, om teknologi er en hensigtsmæssig uddannelsesvej.
Og ikke nok med det; for piger skal der mere til, før de får grønt lys til teknologi. Vores undersøgelse viser, at de skal både have høje karakterer i matematik og tydeligt vise interesse for teknologi.
For drengene er kravene lavere - de kan lettere blive anbefalet teknologi, også selvom deres karakterer eller interesse ikke er helt i top.
Det viser, hvordan stereotype forestillinger om køn og fag reproducerer gamle mønstre i uddannelsessystemet og begrænser elevernes muligheder.
I vores undersøgelse beskrev de lærerstuderende teknologi som et 'drengefag'. Det blev forbundet med gaming, computere og en lidt asocial kultur.
Flere lærerstuderende tøvede med at anbefale teknologi til piger, fordi de frygtede, at pigerne ville stå alene i et drengepræget miljø og derfor ikke trives socialt.
Dermed bliver ønsket om at 'beskytte' pigerne paradoksalt nok til en barriere, der fastholder dem i traditionelle valg.
Noget af det mest overraskende var, at flere lærerstuderende slet ikke fandt en dygtig, skoleengageret dreng realistisk.
I vores data blev dr...
Pas encore de commentaire