Page de couverture de 11 bakterie-befængte ting fra hverdagen: Sådan gør du dem rene

11 bakterie-befængte ting fra hverdagen: Sådan gør du dem rene

11 bakterie-befængte ting fra hverdagen: Sådan gør du dem rene

Écouter gratuitement

Voir les détails du balado

À propos de cet audio

Myriader af usynlige bakterier lurer på de hverdagsgenstande, vi rører mest ved som mobilen, opvaskesvampen, tandbørsten og indkøbsvognen.
De fleste af disse mikrober er harmløse - nogle er endda gavnlige - men under de rette forhold kan en del af dem gøre dig alvorligt syg.
Men her er det mest overraskende: Det er ikke altid de mest indlysende ting, som er de mest beskidte.
Her er nogle af dagligdagens skjulte bakteriebomber, og hvordan små ændringer i rengøringsrutinerne og hygiejnen kan beskytte mod infektion.
Indkøbsvogne bliver håndteret af mange hver eneste dag, men de bliver kun sjældent desinficeret. Det gør grebet til et oplagt sted for bakterier, især de bakterier der spreder sygdom.
Et studie i USA viste, at over 70 procent af indkøbsvogne var forurenet med coliforme bakterier - en gruppe, der inkluderer E. coli, som ofte forbindes med fækal forurening.
Et andet studie fandt bakterier som Klebsiella pneumoniae, Citrobacter freundii og Pseudomonas-arter på indkøbsvognene.
Sådan beskytter du dig selv: Desinficér altid grebet på indkøbsvognen før brug, især fordi du sandsynligvis vil håndtere mad, din telefon eller røre ved dit ansigt.
Opvaskesvampen i køkkenvasken? Den kan være én af de mest beskidte ting i dit hjem. Svampe er porøse, fugtige og kommer ofte i kontakt med mad, hvilket er ideelle forhold for bakterievækst.
Efter blot to uger kan en svamp indeholde millionvis af bakterier, herunder coliforme bakterier, der kobles med fækal forurening, ifølge en undersøgelse af bakterier i hjemmet og forskning i fækal coliform-forurening foretaget af NSF Household Germ Study (en uafhængig, non-profit organisation, der arbejder med folkesundhed og sikkerhed, red.).
Sådan beskytter du dig selv: Desinficér din svamp ugentligt ved at lægge den i eddike eller give den en tur i mikrobølgeovnen eller opvaskemaskinen. Udskift den, hvis den lugter - selv efter rengøring. Brug forskellige svampe til forskellige opgaver (for eksempel én til opvask, en anden til rengøring efter råt kød).
Skærebrættet kan gemme bakterier i riller og hakker efter kniven. Salmonella og E. coli kan overleve i timevis på tørre overflader og udgør en risiko, hvis skærebrættet ikke bliver rengjort ordentligt.
Sådan beskytter du dig selv: Brug separate skærebrætter til henholdsvis råt kød og grøntsager. Vask grundigt med varmt sæbevand, skyl godt og tør helt. Udskift skærebrætter med dybe hak eller riller.
Viskestykkerne bliver hurtigt bakteriebomber. Du bruger dem til at tørre hænder, aftørre overflader og tørre spild - ofte uden at vaske dem ofte nok.
Forskning viser, at E. coli og salmonella kan overleve i timevis på stofviskestykker.
Sådan beskytter du dig selv: Brug papirhåndklæder, når det er muligt, eller forskellige stofhåndklæder til forskellige opgaver. Vask viskestykkerne regelmæssigt i varmt vand med blegemiddel eller desinfektionsmiddel.
Mobilen er ofte med overalt - også på toilettet - og vi rører ved dem konstant. Deres varme og den hyppige brug gør dem ideelle for bakterievækst.
Forskning viser, at mobiltelefoner kan være hjem for skadelige bakterier, blandt andet Staphylococcus aureus.
Sådan beskytter du dig selv: Undgå at bruge telefonen på badeværelset, og vask hænder ofte. Rengør den med en let fugtig mikrofiberklud og mild sæbe. Undgå stærke kemikalier eller at spraye direkte spray.
Når du skyller ud, bliver mikroskopiske dråber hvirvlet op, som kan lande på en nærliggende tandbørste. Et studie viser, at tandbørster opbevaret på badeværelset kan huse E. coli, Staphylococcus aureus og andre mikrober.
Sådan beskytter du dig selv: Opbevar tandbørsten så langt fra toilettet som muligt. Skyl den efter brug, lad den lufttørre, og udskift den hver tredje måned - eller tidligere, hvis den er slidt, og børsterne bøjer og stritter til alle sider.
Stofbademåtter absorberer vand efter hvert bad. Det skaber et varmt, fugtigt miljø, hvor bakterier og svampe trives.
Sådan beskytter du dig selv: Hæng måtten til tørre efter hver brug, og vask den ugen...
Pas encore de commentaire