
AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skole
Échec de l'ajout au panier.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l'ajout à la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de la suppression de la liste d’envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec du suivi du balado
Ne plus suivre le balado a échoué
-
Narrateur(s):
-
Auteur(s):
À propos de cet audio
Denne sommer afprøvede jeg idéen med en absurd og selvcentreret test.
Jeg er lektor ved University of Oxford i medier og kunstig intelligens, og jeg bad en AI-undervisningsagent om at spille rollen som mig selv, og undervise mig i et personligt masteruddannelseskursus, udelukkende baseret på mit eget arbejde - den rene solipsisme.
Jeg opsatte AI-agenten via et standardværktøj fra ChatGPT, hostet på den Azure-baserede Nebula One-platform, med en prompt om at researche og efterligne mig, og derefter bygge personligt undervisningsmateriale baseret på mine egne tanker.
Jeg fortalte ikke den store sprogmodel (Large Language Model, LLM), hvad den skulle læse, eller gjorde noget for at forbedre dens evner - som for eksempel at give adgang til undervisningsmateriale, der ikke er offentligt tilgængeligt online.
Agentens kursus i medier og AI var velstruktureret: Et originalt, seks-modulers forløb over et semester, baseret på mine samlede værker, som jeg aldrig selv havde sammensat, men må indrømme, jeg gerne ville have gjort.
Det var interaktivt og tempofyldt og krævede mental skarphed gennem hyppige skift i format. Det var intellektuelt udfordrende, præcis som god Oxford-undervisning bør være.
AI-agenten underviste med stor grundighed og gav øjeblikkeligt svar på alt, jeg spurgte om. Den havde en stor forståelse af det hastigt udviklende landskab inden for AI og medier med samme anskuelse som mig, men AI-agenten havde gjort mere hjemmearbejde.
Tilsyneladende var den blevet fodret med hele mit multimedieoutput - bøger, taler, artikler, journalistiske interviews og endda universitetsforelæsninger, som jeg ikke anede var blevet optaget, og slet ikke vidste var blevet brugt til at træne GPT-4 eller GPT-5.
Kurset var en fremragende læringsoplevelse, selvom jeg angiveligt allerede vidste det hele. Så i den uundgåelige kursusevaluering gav jeg AI-versionen af mig selv fem velfortjente stjerner.
For eksempel spurgte den i en sektion om etikken i forhold til figurer i computerspil, der ikke er styret af spilleren (NPC'er):
"Hvis NPC'er genereres af AI, hvem bestemmer så deres personlighed, baggrund eller moral? Kan det føre til bias eller stereotyper?"
Og:
"Hvis en AI-NPC kan lære og tilpasse sig, udviskes grænsen så mellem karakter og 'entitet' [uafhængig aktør]?"
Det er fremragende, filosofiske spørgsmål, som sandsynligvis vil komme i fokus, når (eller hvis) Grand Theft Auto 6 udkommer til maj 2026. Jeg er meget begejstret for, at AI-versionen af mig kom på dem, selvom jeg ikke gjorde det selv.
AI-mig byggede også videre på det, jeg selv allerede ved. Indenfor film kendte den til det helt almindelige Adobe After Effects, som jeg har dækket (som bruges til at skabe bevægelsesgrafik og visuelle effekter).
Men den tilføjede Nuke, et professionelt værktøj, der bruges til at kombinere og manipulere visuelle effekter i Avengers, og som jeg er en smule flov over at måtte indrømme, at jeg aldrig havde hørt om.
Så hvor kom AI-agentens viden om mig fra? Min forlægger, Routledge, lavede en aftale om træningsdata med OpenAI, som jeg formoder inkluderer mine bøger om medier, AI og liveoplevelser.
I modsætning til en række forfattere er jeg helt indforstået med det. Mine bøger guider folk gennem et fantastisk og hurtigt udviklende emne, og jeg vil gerne have dem med i den globale samtale - i alle formater og på alle markeder (tyrkisk er allerede udkommet, koreansk kommer denne måned).
Denne tilgængelighed skal også gælde det, der nu potentielt er det mest søgbare 'sprog' af alle; det sprog, som AI-modellerne taler.
Prioriteten for enhver forfatter, der er enig i dette, bør være AI-optimering: At gøre det nemt for sprogmodeller at finde, behandle og bruge deres værker - lidt ligesom søgemaskineoptimering, bare for AI.
For at bygge videre på idéen testede jeg de...
Pas encore de commentaire