Page de couverture de S8 Ep27: De (u)værdige: Virginie stiller spørgsmålet ‘hvem arbejder vi for?’

S8 Ep27: De (u)værdige: Virginie stiller spørgsmålet ‘hvem arbejder vi for?’

S8 Ep27: De (u)værdige: Virginie stiller spørgsmålet ‘hvem arbejder vi for?’

Écouter gratuitement

Voir les détails du balado

À propos de cet audio

Franske Virginie har valgt ikke at have lønarbejde i næsten 20 år – helt frivilligt. Som en protest mod kapitalismen har hun forsørget sig selv og sin datter gennem byttearbejde og alternative måder at leve på. Men kan man føle sig værdig uden et lønnet job? Og hvor længe kan man leve helt uden for samfundets normer?

I tredje afsnit af De (u)værdige møder vi Virginie, som sætter lighedstegn mellem værdighed og at leve i overensstemmelse med sine værdier. For hende er det vigtigere at være en god rollemodel for sin datter end at tjene penge.

Forsker Aurélie Gonnet har fulgt Virginie gennem et år og undersøgt, hvordan hendes værdighedsfølelse hænger sammen med hendes livsvalg. Gennem feltarbejde og sanseindtryk kommer vi tæt på en kvinde, der insisterer på at leve uden for samfundets normer – men som samtidig længes efter stabilitet.

Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen sætter Virginies valg i perspektiv og viser, hvordan vi alle – i større eller mindre grad – navigerer efter indre grænser for, hvilket arbejde der føles rigtigt og værdigt.

Lyt med og find ud af, hvad Virginies historie kan lære os om værdighed og hvorfor vi arbejder i det moderne samfund.

Læs mere:

  • Indigma
  • https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/

Medvirkende: Virginie*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, Forskningsleder for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Aurélie Gonnet, gæsteforsker på Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dk

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat



Ce que les auditeurs disent de S8 Ep27: De (u)værdige: Virginie stiller spørgsmålet ‘hvem arbejder vi for?’

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.