Ulykken på Roskilde Festival i år 2000: Forsker har analyseret, hvorfor det gik galt
Échec de l'ajout au panier.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l'ajout à la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec de la suppression de la liste d’envies.
Veuillez réessayer plus tard
Échec du suivi du balado
Ne plus suivre le balado a échoué
Ulykken på Roskilde Festival i år 2000: Forsker har analyseret, hvorfor det gik galt
-
Narrateur(s):
-
Auteur(s):
À propos de cet audio
"Der var så meget pres på bagfra af publikummer, der ville frem og se Pearl Jam helt tæt på. Det skabte pludselig et ryk, hvor ni mænd faldt og en masse mennesker lå ovenpå dem i flere minutter. De kunne ikke trække vejret, og det blev fatalt," forklarer Morten Thanning Vendelø.
Han er lektor på Copenhagen Business School og forsker i, hvordan festivaler organiserer deres sikkerhed.
Men hvordan kunne det overhovedet ske? Hvilke faktorer gjorde, at publikum først meget sent forstod alvoren? Og at der gik mellem 10 til 12 minutter, før man indså, at noget var helt galt?
Morten Thanning Vendelø har både analyseret politirapporter og interviewet sikkerhedsfolk og gæster, der var tilstede under ulykken i 2000, og præsenteret sine resultater på flere forskningskonferencer.
"For det første havde man overhovedet ikke forestillet sig, at store, unge mænd kunne blive mast. Man havde aldrig oplevet noget lignende på andre festivaler," indleder Morten Thanning Vendelø.
"Man havde også en idé om, at hvis man bad publikum flytte sig, så ville de gøre det. Det holdt heller ikke stik, fordi presset var så stort, at de ikke kunne flytte sig," uddyber han.
Ifølge Statsadvokatens undersøgelse af forløbet, der blev færdig i 2002, blev det også konkluderet, at ulykken hovedsageligt skyldtes publikums adfærd.
Det var dog ikke dårlig vilje, der gjorde, at publikum ikke rykkede bagud, selvom Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder skreg det ud over scenekanten, da han blev klar over situationens alvor.
"Nogle troede, at det var en happening. Andre fejlvurderede situationen og troede, at nogle måske havde det lidt dårligt oppe foran. Men de havde jo stået i kø i timevis for at få deres plads, så der skulle meget til, før man ville flytte sig," forklarer Morten Thanning Vendelø.
Det var heller ikke normalt, at en koncert blev stoppet.
"Så folk anede ikke, hvad det betød, eller hvad de skulle gøre," siger forskeren.
Der var flere typer frivillige sikkerhedsfolk tilstede på festivalen under Pearl Jam-koncerten på Orange Scene.
Nogle af vagterne kaldet 'frontbuevagter' var placeret mellem scenen og publikum. Andre holdt udkig fra selve scenen og så var der også vagter backstage, der via radiokontakt med scenevagterne og frontbuevagternes holdleder kunne følge med i, hvordan det gik med koncerten, og hvordan situationen var blandt publikum, forklarer Morten Thanning Vendelø.
Hvor der i dag vil være cirka 140 sikkerhedsvagter til en lignende koncert, så var der dengang omkring 40 til koncerten.
"Frontbuevagterne helt tæt på ser et hul i publikum. Det betyder, at der ligger nogen ned. Men der har også været andre huller tidligere under koncerten, som lukkede sig igen. Så de er i tvivl om, hvor alvorligt det er," lyder det fra Morten Thanning Vendelø.
Vagterne rapporterer til dem, der sidder backstage, at der er noget, de er usikre på, og at det virker meget vildt blandt publikum.
"Men backstagevagterne opfatter ikke situationen som alvorlig, men tænker: 'Det er Orange Scene, det er fredag, det er Pearl Jam. Selvfølgelig er det vildt'," fortæller Morten Thanning Vendelø.
Derfor går der ifølge forskeren "relativt lang tid", nemlig mellem 10 til 12 minutter, før det går op for både frontbuevagter, scenevagter og backstage-vagter, at der er noget helt galt.
"Og så bliver de i tvivl om, hvordan de kan stoppe musikken. Den overordnede sceneansvarlige var i gang med et telefonopkald til sin kæreste i Frankrig, mens det hele stod på. Og det var officielt den person, der kunne trække stikket på musikken," siger Morten Thanning Vendelø.
Til sidst får tourmanageren fra Pearl Jam, en af backstagefolkene og scenelederen besluttet, at der skal slukkes for musikken, og at man skal opfordre publikum til at trække bagud.
"Men da var det for sent," fortæller Morten Thanning Vendelø.
Siden den voldsomme ulykke i år 2000 har Roskilde Festival lavet en række tiltag for at...
Ce que les auditeurs disent de Ulykken på Roskilde Festival i år 2000: Forsker har analyseret, hvorfor det gik galt
Moyenne des évaluations de clientsÉvaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.
Il n'y a pas encore de critiques pour ce titre.