• Når budbringeren skal slås ihjel

  • May 6 2023
  • Durée: 30 min
  • Podcast
Page de couverture de Når budbringeren skal slås ihjel

Når budbringeren skal slås ihjel

  • Résumé

  • Denne podcast var temaet i to dagblades podcasts på den sidste Store Bededag nogensinde, fredag den 5. maj 2023 - nemlig i Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’ med Henrik Qvortrup og BTs podcast ‘Det vi taler om’ med Ditte Okman.

    I denne episode kan du høre klip fra begge udsendelser.

    Du hører bl.a. Henrik Qvortrup sige:

    ’Det som jeg synes er interessant er, hvad der sker, når nogen formaster sig til, som Bo Østlund har gjort, at se kritisk på en dokumentar, som bliver udsendt af DR.

    Og der må man bare sige, at der skal jeg ellers lige love for, at det tunge kavaleri bliver kørt i stilling i forhold til at slå budbringeren ihjel. Man skal ikke - ser det ud til - slippe godt fra at påpege det, man ser som fejl og mangler i en dokumentar, der er udsendt af DR.

    Der skydes SÅ markant og massivt på budbringeren.’

    Man har indtryk af, at både produktionsselskabet og DR har sat sig for at mistænkeliggøre alle, som formaster sig til at kritisere dokumentaren i en grad, så man også tænker: ‘Er dét der meget markante reaktionsmønster i virkeligheden udtryk for, at de sidder tilbage med en dårlig sag?’

    ‘Det, der sker 4 nanosekunder efter, at nogen ytrer sig kritisk om dokumentaren, det er, at de bliver kontaktet af produktionsselskabet, der er meget ivrig efter at sige ‘Mener du det?’’ ‘Er du sikker på det?’, ‘Har du gjort dit hjemmearbejde?’ Og ‘Er du klar over, hvad der sker, hvis man fremfører påstande, der ikke kan bevises?’

    Man sidder tilbage med et indtryk af, at det er et forsøg på at intimidere og kyse og skræmme.’

    ’Alle, der har ytret sig i denne sag, er blevet kontaktet med en heftighed og med en styrke, hvor man sidder tibage med indtrykket af, at der bare er nogen, der ved vold og magt vil have manet diskussionen om, hvorvidt dokumentaren er i orden, i jorden.

    Her er et eller andet mærkeligt.’

    ‘Siden hvornår er det blevet praksis, at man tager kontakt til folk, der på sociale medier støtter en anden, der har et andragende med en dokumentar, der er sendt på DR.’

    Det er et reaktionsmønster fra Laud People og Lau Rabjerg-Eriksen, som virker fuldstændig overdrevet og ude af kategori, og det er dét, der får mig til at sige:

    ‘Hvad er det, de er bange for?’

    ‘Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er Bo Østlund, der har ret, eller om det er produktionsselskabet og DR, men jeg tror, der hos produktionsselskabet er en frygt for, at hvis det viser sig, at dette arbejde ikke var i orden, så er det måske ikke lige dét produktionsselskab, der bliver hyret af DR næste gang.’

    Ugens gæstevært er i ‘Q&Co’ er chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Jeppe Duvå - og gæst i studiet er også Politikens mediekommentator Søren Schultz Jørgensen, som for en uge siden bragte sin faste medieklumme i avisen, hvorefter Laud Peoples direktør Lau Rabjerg Eriksen krævede den fjernet og afpubliceret.

    Hans ønske blev afvist af chefredaktionen.

    Chefredaktør Jeppe Duvå siger bl.a. i ‘Q&Co’:

    ’Det er selvfølgelig fuldstændig relevant og altid helt i orden, at man afprøver, efterprøver og trykprøver de postulerede afsløringer, som kommer rundt omkring i medierne.

    Vært & producer: Bo Østlund

    Medvirkende: Bo Østlund

    Der bliver i denne episode bragt klip fra: Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’ BTs podcast ‘Det vi taler om’

    Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘The Journal’/HeathCantu, ‘Its just a Good Thing’/Martin Landstrom. (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor. Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

    Voir plus Voir moins

Ce que les auditeurs disent de Når budbringeren skal slås ihjel

Moyenne des évaluations de clients

Évaluations – Cliquez sur les onglets pour changer la source des évaluations.